Aarhus Universitet: Arts

Op til USA’s valg: Ny podcast udforsker borgerkrigens ekko

Del

Podcasten Borgerkrigens ekko trækker lytteren med på et 3000 kilometer langt roadtrip til gamle og nye amerikanske slagmarker. En antropolog, en historiker og en journalist opsøger nutidens ekkoer og slagskyggerne fra den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860’erne. Tag med på en lydrejse, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men derimod noget, der hele tiden bygges, ombygges og kæmpes om i nutiden.

Mød de ildsjæle, der holder Den Amerikanske Borgerkrig i live i enorme genopførte re-enactments. Mød kvinden, der kæmper for at genrejse den fallerede kirkegård med de sortes glemte knogler. Mød spøgelserne og spøgelsesjægerne, der tyer til paranormale teknikker og ritualer for at forstå, hvad der hjemsøger nationen. Den gamle statuebygger, der kæmper imod nedrivningerne af Sydens krigsmonumenter. De sorte aktivister, der igen og igen genopfører en lynchning begået af Ku Klux Klan i 1946. Lokalpolitikerne, park rangerne, de unge studerende, og alle de andre. Mød bæveren, der ikke ved, at den blevet en aktør i kampen om historien.

Borgerkrigens ekko er en podcast om, hvordan fortiden lever og brænder i dag. Den bygger på et roadtrip fra Nord til Syd i USA, foretaget af antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer. De tre følger i hjulsporene på den gamle borgerkrig og undersøger, hvordan fortiden tager form, størkner, tøer op, rasler under gravstenene – og nogle steder smelter fuldstændigt sammen med nutiden.

Hver af de seks episoder tager afsæt i et fysisk sted. De første to episoder udsendes den 18. september; afsnit tre og fire den 25. september; afsnit fem og seks den 2. oktober. 

”I podcasten udforsker vi, hvordan Den Amerikanske Borgerkrig fra 1860’erne hænger sammen med nutidens kulturkampe, som nogle kalder den nye borgerkrig”, fortæller Mads Daugbjerg. ”Vi opsøger fortiden som noget, der ikke er overstået, men som hele tiden bygges, ombygges og kæmpes om – altså i nutiden. Her er historie ikke bare et støvet skolefag, men noget der sidder i landskaber, i bykerner, eller i de amerikanske kroppe – og noget, der kan rumme en voldsom kraft”.

Læs mere på borgerkrigensekko.dk og vedhæftede faktablad, og lyt med på din foretrukne podcast-platform.

Projektet er støttet af et Mindelegat fra Carlsbergfondet. 

Kontakter

Kontakt
Mads Daugbjerg
Lektor,
Aarhus Universitet,
Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Antropologi
Mobil +45 2537 7459
E-mail: mads.daugbjerg@cas.au.dk

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye