Op til USA’s valg: Ny podcast udforsker borgerkrigens ekko
9.9.2024 06:25:36 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Podcasten Borgerkrigens ekko trækker lytteren med på et 3000 kilometer langt roadtrip til gamle og nye amerikanske slagmarker. En antropolog, en historiker og en journalist opsøger nutidens ekkoer og slagskyggerne fra den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860’erne. Tag med på en lydrejse, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men derimod noget, der hele tiden bygges, ombygges og kæmpes om i nutiden.

Mød de ildsjæle, der holder Den Amerikanske Borgerkrig i live i enorme genopførte re-enactments. Mød kvinden, der kæmper for at genrejse den fallerede kirkegård med de sortes glemte knogler. Mød spøgelserne og spøgelsesjægerne, der tyer til paranormale teknikker og ritualer for at forstå, hvad der hjemsøger nationen. Den gamle statuebygger, der kæmper imod nedrivningerne af Sydens krigsmonumenter. De sorte aktivister, der igen og igen genopfører en lynchning begået af Ku Klux Klan i 1946. Lokalpolitikerne, park rangerne, de unge studerende, og alle de andre. Mød bæveren, der ikke ved, at den blevet en aktør i kampen om historien.
Borgerkrigens ekko er en podcast om, hvordan fortiden lever og brænder i dag. Den bygger på et roadtrip fra Nord til Syd i USA, foretaget af antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer. De tre følger i hjulsporene på den gamle borgerkrig og undersøger, hvordan fortiden tager form, størkner, tøer op, rasler under gravstenene – og nogle steder smelter fuldstændigt sammen med nutiden.
Hver af de seks episoder tager afsæt i et fysisk sted. De første to episoder udsendes den 18. september; afsnit tre og fire den 25. september; afsnit fem og seks den 2. oktober.
”I podcasten udforsker vi, hvordan Den Amerikanske Borgerkrig fra 1860’erne hænger sammen med nutidens kulturkampe, som nogle kalder den nye borgerkrig”, fortæller Mads Daugbjerg. ”Vi opsøger fortiden som noget, der ikke er overstået, men som hele tiden bygges, ombygges og kæmpes om – altså i nutiden. Her er historie ikke bare et støvet skolefag, men noget der sidder i landskaber, i bykerner, eller i de amerikanske kroppe – og noget, der kan rumme en voldsom kraft”.
Læs mere på borgerkrigensekko.dk og vedhæftede faktablad, og lyt med på din foretrukne podcast-platform.
Projektet er støttet af et Mindelegat fra Carlsbergfondet.
Kontakter
Kontakt
Mads Daugbjerg
Lektor,
Aarhus Universitet,
Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Antropologi
Mobil +45 2537 7459
E-mail: mads.daugbjerg@cas.au.dk
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Aarhus-forskere bag ny podcast op til Tour de France2.7.2026 08:24:54 CEST | Pressemeddelelse
Op til verdens største cykelløb, Tour de France, lancerer forskere fra Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet en ny podcast, der bruger cykelsporten som indgang til de store spørgsmål om mennesket.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 13:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 10:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance12.6.2026 08:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
Nye virkeligheder kræver nye løsninger: Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland lancerer nyt samarbejde28.5.2026 10:03:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af krig og global usikkerhed udbygger Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland deres samarbejde om forskning, formidling og offentlig debat, der skal bringe historiske erfaringer med krig og grænseland i spil i nutiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum