Biodiversitetsrådet

Biodiversitetsrådet: Syv virkemidler kan skabe mere plads til beskyttet natur i Danmark

Del

Biodiversitetsrådet lancerer et dynamisk virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kvalificerer syv virkemidler, der kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang. Kataloget kan hjælpe til prioritering af indsatser ud fra biodiversitetshensyn og vurderet ud fra andre samfundseffekter.

Den første version af virkemiddelkataloget indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem.
Den første version af Biodiversitetsrådets virkemiddelkatalog indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem. Grafik: Aleksandrina Mitseva Biodiversitetsrådet

Biodiversitetsrådet har udarbejdet et dynamisk virkemiddelkatalog, der løbende kan opdateres, og bidrage til hurtigt at prioritere og implementere de mest effektive biodiversitetsindsatser. Den første version af virkemiddelkataloget indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem.  

“Virkemiddelkataloget kvalificerer og understøtter de tiltag, der med størst sandsynlighed kan vende tabet af biodiversitet i Danmarks til fremgang. Det skal ses som første skridt på vejen mod et målings- og styringsredskab i en dansk biodiversitetslov, der skal styrke indsatsen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand. 

Behov for en biodiversitetslov 

Biodiversitetsrådet har anbefalet, at Danmark får en biodiversitetslov, og foreslået nationale mål for biodiversiteten, samt delmål for de indsatser der er nødvendige for at nå målet, med fokus på arealbeskyttelse, genopretning og reduktion af presfaktorer.   

Et virkemiddelkatalog for biodiversitet er nødvendig for at sikre, at de mest effektive virkemidler i forhold til at nå de fastsatte mål for biodiversiteten, igangsættes, moniteres og evalueres. Virkemiddelkataloget kan kvalificere, understøtte og prioritere de tiltag, der med størst sandsynlighed kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang. 

“For at sikre fremdrift i den danske biodiversitetsindsats, er der behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kan prioritere og kvalificere de virkemidler, der med størst sandsynlighed vil bidrage til at opfylde målene i en dansk biodiversitetslov til de fastlagte tidsfrister og på en omkostningseffektiv måde,” siger Signe Normand. 

Syv virkemidler for biodiversitet 

De nuværende udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler med fokus på beskyttelse, genopretning og reduktion af presfaktorer, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen. De syv udvalgte virkemidler, der forventes at bidrage til at fremme biodiversiteten i Danmark, er: 

  1. Etablering af naturnationalparter: Etablering af store, sammenhængende områder af høj kvalitet på land og til vands, der kan bidrage til at skabe store beskyttede og strengt beskyttede områder, med genoprettede naturlige, økologiske processer. 

  1. Udlægning af urørt skov: Omdannelse af eksisterende skov til beskyttede og strengt beskyttede, urørte skove, der styrker den skovtilknyttede biodiversitet. 

  1. Skovrejsning med biodiversitetsformål: Aktiv eller passiv skovrejsning der bidrager til at skabe store, sammenhængende, varierende skovlandskaber, der styrker den skovtilknyttede biodiversitet. 

  1. Genetablering af ådale: Landskabsrestaurering og genopretning af naturlige, økologiske processer i ådale, der styrker biodiversiteten på land og i ferskvand ved at skabe mere, bedre og sammenhængende natur. 

  1. Udtagning af lavbundsjorde: Udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktionen mindsker næringsstofudledningen til vandmiljøet og drivhusgasudledning fra dyrkede arealer, og har dermed potentiale til at styrke biodiversiteten i vand og på land, hvis det er implementeret med fokus på nærigstofreduktion, genopretning af naturlige processer, og på at skabe store sammenhænge hvor biodiversitetspotentialet er højest. 

  1. Genetablering af stenrev: Genskabelse af stenrev, der er væsentlige levesteder for den marine biodiversitet. 

  1. Udplantning af ålegræs: Passiv eller aktiv etablering af ålegræs kan bidrage til at styrke den marine biodiversitet, men det kræver, at næringsstofbelastningen og forstyrrelser af havbunden først reduceres tilstrækkeligt. 

Synergieffekt med klima 

Tabet af biodiversitet er uløseligt forbundet med klimakrisen, og de udvalgte virkemidlers samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer bliver derfor også vurderet. Det er med til at sikre, at der opnås positive synergieffekter mellem klima, miljø og andre centrale samfundsforhold. Virkemiddelkataloget for biodiversitet er dynamisk og kan med fordel i fremtiden udbygges med yderligere kvalificering af bl.a. den samfundsøkonomiske betydning samt vurdering af mulige barrierer ved implementering af virkemidlerne. 

“Et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan blive et centralt værktøj til beslutningsstøtte for politiker og andre relevante beslutningstagere, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper, der vil være ved de enkelte virkemidler,” slutter Signe Normand. 

Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt Årsrapport 2023 (kapitel 3), med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og biodiversitetseffekt samt deres samspil med klima. 

Link til virkemiddelkataloget for biodiversitet: https://www.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog 

Pressekontakt: 
Tina Fruelund, Biodiversitetsrådets sekretariat 
Tlf. 29219632 
Email: tf@biodiversitetsraadet.dk  

Kontakter

Billeder

Den første version af virkemiddelkataloget indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem.
Den første version af Biodiversitetsrådets virkemiddelkatalog indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem.
Grafik: Aleksandrina Mitseva Biodiversitetsrådet
Download

Biodiversitetsrådet

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og Folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet består af ni medlemmer og beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd. 

www.biodiversitetsraadet.dk

Følg pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet

KLAUSULERET: Øget finansiering af mere, bedre og større natur kan redde Danmarks biodiversitet12.6.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Biodiversiteten er forsat under stort pres i både Danmark og globalt på grund af menneskelige aktiviteter. Vi ved, hvad der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang, men det kræver en markant øget finansiering. Derfor skal både den offentlige og den private sektor bidrage. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Biodiversitetsrådet om den fremtidige finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats.

Biodiversitetsrådet inviterer til konferencen "Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats" onsdag d. 12. juni kl. 13.0011.6.2024 12:47:38 CEST | Presseinvitation

Biodiversitetsrådet inviterer pressen til at deltage i konferencen "Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats", der fokuserer på hvordan vi sikrer, at der er penge nok til biodiversitetsindsatsen, og hvilken rolle den offentlige og private sektor spiller. Til konferencen offentliggører Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til, hvordan den danske biodiversitetsindsats kan finansieres. økonomiske løsninger for at styrke biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Finansiering af Danmarks Biodiversitetsindsats" offentliggøres onsdag kl. 13, og bliver udsendt klausuleret til pressen tirsdag aften.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye