Vi har brug for flere talenter til digital handel, hvis danske e-com-virksomheder skal have succes i fremtiden
Danskerne handler mere og mere på nettet, og det udgør en enestående mulighed for danske virksomheder for at vækste inden for e-handel. Efterspørgslen på talenter inden for e-commerce er stigende. Med e-Com Talent Award 2025 hylder PostNord og Dansk Industri de talenter og virksomheder, der bidrager til vækst og innovation på området.

Verdenshandlen rykker i stigende grad over på online-kanaler, men danske virksomheder udnytter ikke det fulde potentiale. Der mangler e-commerce specialister, som kan hjælpe med at skabe vækst. Det kan til dels tilskrives en udbredt usikkerhed om, hvor i virksomheden, området bor.
- E-commerce et er et område i rivende udvikling, og det kan være grunden til, at 37 % af de danske virksomheder er i tvivl om hvilke kompetencer, der skal løfte opgaven, siger Mie Bilberg, der er Dansk Industris ekspert inden for e-commerce.
Med eCom Talent Award 2025 hylder Dansk Industri og PostNord for anden gang de talenter og virksomheder, der bidrager til vækst og innovation indenfor e-commerce. Dialogen omkring sidste års prisuddeling bidrog til oprettelsen af den første professionsbachelor i e-commerce og digital marketing på Aarhus Erhvervsakademi i 2024.
eCom Talent Award hylder branchens talenter
I dansk erhvervsliv er kampen om talenterne benhård, og ifølge Dansk Industri bliver det kun sværere i fremtiden. Derfor er der behov for at identificere, anerkende og fremme de talenter, der driver vækst og innovation i dansk e-commerce.
- Det er afgørende for virksomheder, der vil differentiere sig i e-handelsmarkedet, at have dygtige ansatte med de rette kompetencer. Vi vil derfor igen i år fremhæve allerede eksisterende talenter på området, så vi på den måde kan inspirere til udvikling og innovation i fremtidens e-commerce,” siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef hos PostNord.
Annonceringen af prisen sker i forbindelse med konferencen ”ESG & andre trends - Fremtidens e-commerce”, som bliver afholdt af PostNord og Dansk Industri den 5. september 2024.
Der skal findes tre vindere indenfor tre forskellige kategorier: ”eCommerce lederen”, ”eCommerce frontrunner” og ”eCommerce innovation”, hvor sidstnævnte kategori skal hylde en virksomhed, der skaber værdi med AI.
Prisen bliver uddelt i partnerskab med Dansk Industri, PostNord, Ahlsell, Vertica, DiverseEksperter, DynamicWeb og Signifly, som er gået sammen for at hylde de talenter, som vi har brug for flere af.
Læs mere om prisen her: eCom Talent Award │ Hyldest til danske e-commerce talenter - DI (danskindustri.dk)
Mere om eCom Talent Award
Sidste år vandt Martin Thorborg, CEO i Dinero, titlen ”eCommerce lederen”, og Rasmus Stouby, MarTech Lead i No Zebra, titlen ”eCommerce frontrunner”. Tre forskellige juryer bestående af kompetente profiler indenfor e-commerce finder finalisterne og vinderne, som hyldes på en konference afholdt af Dansk Industri den 25. april 2025.
Se mere her: E-commerce i danske organisationer - DI (danskindustri.dk)
Svært at finde specialiseret arbejdskraft
Manglen på medarbejdere er stadig den største barriere for vækst i de danske virksomheder, hvor 37 % har oplevet, at de ikke kunne rekruttere den profil, de manglede. Og det gælder i endnu højere grad vidensarbejdere.
Læs hele analysen: Medarbejdermangel er stadig største vækstbarriere - DI (danskindustri.dk)
Kontakter
For yderligere spørgsmål, kontakt:
Pressechef, PostNord, Isabella Beck Jørgensen, tlf. 52 29 86 83, e-mail isabella.beck@postnord.com
Presserådgiver, Dansk Industri, Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
Nu bliver det lettere at holde kongresser i Danmark med tusindvis af købelystne turister30.6.2025 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.
DI om ny ordning: Internationale kolleger er uundværlige30.6.2025 11:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum