Viborg Animation Festival præsenterer endnu en gang store oplevelser for alle
Forestilling med Viborg Katedralskole som lærred, gratis film i biografen og et kæmpe vindspil er blot nogle af de arrangementer, du kan opleve under 2024-udgaven af Viborg Animation Festival.
Viborg Animation Festival er igen i år et stort udstillingsvindue for animation, og i år er den folkelige udbredelse af festivalen større end nogensinde med oplevelser for gæster i alle aldre.
Katedralskolen lyser op
Blandt andet skrives et helt nyt kapitel i Viborgs række af animationsforestillinger, når Hack Kampmanns 100-årige bygning, Viborg Katedralskole lyser op som det smukkeste lærred.
- Festivalen har i flere år tiltrukket branchefolk fra hele verden, og Unesco Creative Viborg er blevet et internationalt pejlemærke, når det kommer til animation og kreativitet. Men vi må ikke glemme vores lokale forankring. De fleste husker tidligere års animationer på Domkirken, og derfor er jeg meget spændt på endnu en flot opsætning på en af vores ikoniske bygninger, siger Lars Stentoft, der er direktør for Kultur & Udvikling.
Det er det lokale prisbelønnede kunstnerpar Michelle & Uri Kranot, der står bag forestillingen, der er en enestående billede- og lydoplevelse, der blander farverige drømmelandskaber med musik af det lokale orkester Montes. Forestillingen kan opleves lørdag 14. september kl. 20.30 og igen kl. 22.00.
Gratis film i biografen
Traditionen tro er der i løbet af ugen mulighed for at se et væld af gratis animationsfilm i Nordisk Film Biografer og i Karup Bio, hvor du bliver inviteret indenfor til en verden af animation.
- Vi glæder os til en uge med fyldte biografsale, og hvor vi kan dele alle de spændende og medrivende historier, der findes i årets filmprogram – der er noget for alle! Der er film for de allermindste, film for hele familien, film for dem der elsker en god historisk fortælling, og for dem der er til gys. Som bonusinfo er flere af filmene og produktionerne lavet af folk lige her i Viborg, fortæller Jane Lyngby Hvid Jensen, der er festivalleder for Viborg Animation Festival.
Playzone og kæmpe vindspil
I Tinghallen er der også oplevelser for store og små, når du får muligheden for at dykke ned i animationens verden og selv lege med de mange teknikker. Den såkaldte Playzone er åben lørdag 14. september og søndag 15. september i Tinghallens foyer fra kl. 10.00.
Hele ugen er det muligt at opleve verdens (måske) største vindspil, hvor du kan tage hele familien med til Oberst J.C. Lunds Plads, der også er kendt som Paradepladsen. Her kan du være med til at bidrage til det magiske kunstværk ved at bruge farverige tekstiler og bæredygtige materialer.
Nøgleord
Kontakter
Lars StentoftDirektør Kultur & Udvikling
Tlf:87 87 30 00lkst@viborg.dkJane Lyngby Hvid JensenFestivalleder, Viborg Animation Festival
Tlf:87 55 49 04jlh@via.dkBilleder
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Historisk klimaaftale underskrives11.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune og en række landbrugsorganisationer underskriver søndag den 15. september klokken 11.00 en aftale om et partnerskab, der skal være med til at sikre, at Viborg Kommune når i mål med de grønne ambitioner
Royale løbere indtager Viborg10.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en kæmpe fest med kongelig glans, når Royal Run kommer til Viborg 2. pinsedag 2025.
Enigt byråd sætter retningen for fremtidens skole6.9.2024 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier i Viborg Byråd blev fredag enige om en plan, der udstikker retningen for folkeskolen i Viborg Kommune
Direktør trapper ned5.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Teknik & Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Laursen, forlader sin stilling med udgangen af december
Bredt forlig løfter skolerne i Viborg Kommune markant3.9.2024 19:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er enighed om et økonomisk løft af folkeskolerne i Viborg Kommune med samlet over 200 mio. kr. over de kommende 4 år, efter alle byrådets partier tirsdag den 3. september blev enige om budgettet for 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum