Royal Run forvandlede Viborg til en folkelig løbefest
Fællesskab, løbeglæde og heppekor. Viborg skiftede farve fra grøn til blå på en festlig løbsdag den 9. juni.

I strålende sol og en frisk sommervind blev Royal Run 2025 en uforglemmelig oplevelse for de 17.500 løbere, som kunne fejre 2. pinsedag i går i den kongeblå løbetrøje.
- Royal Run blev præcis den folkefest, vi havde håbet på. Vi har set glæde, bevægelse og fællesskab i gaderne fra start til slut. Og så var det naturligvis en stor ære at kunne byde H.K.H. Kronprinsen velkommen til Viborg og give ham et lille indtryk af, hvordan studielivet og kreativitet blomstrer her, siger borgmester Ulrik Wilbek.
Kronprinsen blev modtaget af biskop Henrik Stubkjær, borgmester Ulrik Wilbek og veterinærstuderende Josephine Møller Sørensen ved Viborg Domkirke og fik en kort rundvisning i det historiske område ved og omkring domkirken.
Blandt andet fik kronprinsen mulighed for at afprøve en af Flyvevåbnets flysimulatorer, Royal Run-depechen blev rappellet ned fra et af domkirkens tårne og overrakt til Kronprinsen, en række studerende ved Animation Workshop præsenterede en godt syv meter lang tegnet tidslinje, og endelig var Kronprinsen med til at udsmykke en kroneskulptur, som er blevet til i forbindelse med de mange Royal Run ”Træn med”-arrangementer i tiden op til løbet.
Lang dag med løb og aktiviteter
Allerede fra formiddagen summede bymidten af liv, aktiviteter og levende musik i eventområdet, i bymidten og rundt om på løberuterne. Samtidig holdt alle midtbyens butikker åbent, så der var masser at opleve – uanset om man var en af de 17.497 med startnummer eller en af de mange tusinde besøgende.
De første One Mile-løbere blev sendt ud på deres rute kl. 10.30, kl. 13.00 blev de første 5 km-løbere skudt i gang af kronprinsen, som selv løb i anden startgruppe på 5 km-distancen, og endelig blev løberne på 10 km sluppet løs på ruten kl. 15.00.
Kronprinsen deltog i uddelingen af medaljer til løberne efter selv at have gennemført løbet i 21 minutter og 14 sekunder iflg. Sportstiming på royalrun.dk. De sidste løbere krydsede målstregen omkring klokken 17.
Tak til de frivillige
Viborg by har været vært for mange løb gennem årene, men aldrig et i denne størrelsesorden – og samtidig toppet med et kongeligt besøg. Men hele kommunen med de erhvervsdrivende, uddannelsesinstitutioner, studerende, organisationer, Viborgs midtby og ikke mindst de frivillige har bakket op om at vise Viborg frem og give besøgende og løbere en god oplevelse.
- Et arrangement i den her kaliber kan slet ikke lade sig gøre uden opbakningen fra de mange frivillige, som har bistået med hjælp til parkering, oprydning, vejvisning og ikke mindst ved at skabe en helt fantastisk stemning, som har støttet løberne rundt på ruterne. Der kan ikke siges et stort nok tak for al den opbakning, de frivillige har stået for. Den er jeg utroligt taknemmelig for, slutter Ulrik Wilbek.
Nøgleord
Kontakter
PressekontaktViborg Kommune
Tlf:87 87 83 83pressen@viborg.dkUlrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkBilleder






Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum