Teknologisk Institut

Nyt projekt skal gøre det lettere at genanvende sportstøj

Del

En let skalérbar metode til at fjerne elastan fra blandt andet sportstøj skal gøre det lettere at genanvende materialerne, når de er kasseret af forbrugerne.

To personer i en laboratorieindstilling, iført kitler og sikkerhedsbriller, står og snakker, mens de arbejder med kemiske reagenser på et bord.
Foto: Teknologisk Institut

Et nyt projekt vil udvikle og afprøve teknologi, der kan fjerne elastan fra nylon og polyester og dermed gøre det lettere at genanvende tekstilerne til nye produkter og leve op til fremtidige EU-krav om mere genanvendelse af tekstilaffald. Her udgør blandede tekstiler en særlig udfordring.

Blandede tekstiler bremser den grønne omstilling
Elastan er et syntetisk materiale, der giver strækbarhed eller ”stretch” i blandt andet sportstøj, strømpebukser og underbukser. Men tilstedeværelsen af elastan i stoffet er en udfordring, når tøjet kasseres og skal genanvendes til nye tekstiler.

– Blandede tekstiler, for eksempel nylon tilsat elastan, gør det mere besværligt at genanvende tøjaffald. Omvendt er sportstøj og strømpebukser gode eksempler på tøj, hvor vi vil have svært ved at undvære elastan. Derfor er det nødvendigt at udvikle genanvendelsesteknologier, der kan håndtere det. Én vej at gå er at fjerne elastanen, så vi letter vejen til fiber-til-fiber genanvendelse. Det er netop, hvad vi arbejder på her, fortæller seniorprojektleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut.

Skalerbar metode kan fjerne elastanen
Over de næste to år vil Teknologisk Institut sammen med partnerne Boer Group, Sports Group Denmark og Ragn-Sells samarbejde om at udvikle teknologi til at fjerne elastan fra nylon- og polyestertekstiler. Projektet vil fokusere på en mekanisk og termisk sorterings- og behandlingsproces, som partnerne forventer at kunne afprøve på pilotskala allerede i løbet af projektperioden.

Boer Group vil stå for at sortere tekstilaffaldet, så den rette strøm af tekstiler med elastan opnås. Hos Ragn-Sells vil den opskalerede termiske proces blive afprøvet med henblik på at kunne genanvende de nu elastan-frie tekstiler.

Løsninger udvikles i fællesskab
Der er EU-krav på vej om mere genanvendelse af tekstiler. Hos Sports Group Denmark er der et stort fokus på at finde løsninger til at kunne genanvende produkter med elastan. Det kræver at virksomheder engagerer sig og går sammen om at bidrage til udviklingen af de nødvendige teknologier, som det sker i dette projekt.

– Det er afgørende, at der på tværs af branchen udvikles teknologier, som muliggør genanvendelse af en større andel af de tekstiler, vi sælger. Det er en ikke alene en forudsætning for at kunne leve op til EU’s kommende krav om indhold af genanvendte materialer. Det er også et af de vigtige værktøjer til at mindske det aftryk, vi sætter i tekstilindustrien, siger Kristina Vigen, ESG-specialist, hos Sports Group Denmark.

Udover at fjerne en barriere for genanvendelse af tekstiler vil SynthiCycle-projektet også undersøge mulighederne for at genanvende den udskilte elastan, så materialets værdi udnyttes fremfor at ende som affald.

FAKTA OM PROJEKTET
På verdensplan blev der i 2022 produceret 1,24 mio. ton elastanfibre, og produktionen er støt stigende. Projektet SynthiCycle har fokus på metoder til at fjerne elastan fra polyester og nylontekstiler og dermed lette mulighederne for fiber-til-fiber-genanvendelse. Teknologisk Institut har tidligere peget på, at tekstilaffaldets kompleksitet er én af fire store barrierer for en fremtidig cirkulær tekstilindustri.

SynthiCycle løber over to år og har modtaget støtte fra MUDP under Miljøministeriet. Projektet er et samarbejde mellem genanvendelsesvirksomhederne Ragn-Sells og Boer Group samt tekstilbrandet Sports Group Denmark – med Teknologisk Institut som videnspartner og projektleder.

Nøgleord

Kontakter

Faglig kontakt: Seniorprojektleder Julie Brender Trads, mobil 7220 3671, mail jutr@teknologisk.dk

Pressekontakt: Seniorkommunikationskonsulent René Wad Andersen, mobil 7220 1474, mail: rea@teknologisk.dk

Billeder

To personer iført hvide laboratoriekitler arbejder med kemikalier i et laboratorium.
- Det er nødvendigt at udvikle genanvendelsesteknologier, der kan håndtere blandede tekstiler. Én vej at gå er at fjerne elastanen, så vi letter vejen til fiber-til-fiber genanvendelse, siger seniorprojektleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut
Foto: Teknologisk Institut
Download
To kolber på laboratoriebord med tekstil i forskellige væsker til udskillelse af elastan.
Neddelt tekstil i væsker, hvor elastanen udstrækkes fra.
Foto: Teknologisk Institut
Download
Alt tekst: "Laboratorieforsøg, hvor neddelt tekstilopløsning behandles for at udskille elastan."
Neddelt tekstil i væsker, hvor elastanen udstrækkes fra.
Foto: Teknologisk Institut
Download

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse 

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye