Hedensted Kommune

Affald: Få en god snak ved containeren og bliv bedre til at sortere

5.9.2024 14:40:02 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse

Del

Mange kender det sikkert. Fristelsen til lige at tømme sit affald i ”Resten Småt”. Problemet er bare, at det er en rigtig dårlig idé, for op mod 40 pct. af indholdet i containeren på Remmerslund Genbrugsstation er fejlsorteret. Derfor sætter Hedensted Kommune ind med ekstra vejledning i uge 38. 

I uge 38 sætter Stefan og kollegaerne på Remmerslund Genbrugsstation fokus på "RESTEN SMÅT" og bedre sortering. Også vejledere fra JHN Processor kan findes på pladsen i løbet af ugen.
I uge 38 sætter Stefan og kollegaerne på Remmerslund Genbrugsstation fokus på "RESTEN SMÅT" og bedre sortering. Også vejledere fra JHN Processor kan findes på pladsen i løbet af ugen.

Containeren ’Resten Småt’ på kommunens genbrugsstationer er til resten. Altså i det affald, der er tilbage, efter pladsens brugere har sorteret deres affald.

Dog ryger der ofte mere affald til forbrænding, end hvad der nok egentlig er meningen – eller godt er.

Stikprøver på Remmerslund Genbrugsstation viser, at ca. 40% af indholdet i containeren til forbrænding, ’Resten Småt’, faktisk ikke egnet til forbrænding.

Selvom forbrænding af affald giver el og varme, er det miljø- og klimamæssigt ikke den bedste løsning for håndtering af affaldet. Det er langt bedre at genanvende materialerne.

Fejlsorteringer giver unødig CO2-udledning 

Faktisk ville hele 35 pct. af affaldet, som ikke er egnet til forbrænding, kunne genanvendes, herunder især plast, mens 5 pct. ville kræve en anden håndtering, da det kan udlede farlige stoffer ved afbrænding.

- Fejlsortering betyder jo, at vi både destruerer brugbare materialer og udleder unødig CO2, når vi forbrænder eksempelvis plast i stedet for at genanvende det. Når vi brænder brugbare materialer, skal vi bruge ressourcer på at udvinde nye. Det udleder også CO2. Vi har altså meget at spare i forhold til klima og miljø ved at sortere affaldet bedre – og det forsøger vi at optimere gennem styrket vejledning og en god snak på genbrugspladsen, forklarer udvalgsformand for Teknik & Miljø Ove Kjærskov Nielsen (O).

For borgere, der gerne vil have bedre styr på affaldssorteringen er uge 38 altså en god uge at besøge Remmerslund Genbrugsstation på.

Her står både pladspersonalet og vejledere fra JHN Processor klar til at hjælpe ved containeren til ’Resten Småt’.

Det er også muligt at slå op i sorteringsguiden på www.ressourceportal.dk, hvis man er i tvivl om affaldssorteringen. Både på genbrugsstationen og derhjemme.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse

Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.

Havlykke Planteskole vinder Hedensted Kommunes Detailpris19.6.2026 13:52:03 CEST | Pressemeddelelse

De har både grønne fingre, ekspertviden om planter og så sætter de en ære i uovertruffen kundeservice – altså Havlykke Planteskole, som løber med Hedensted Kommunes Detailpris for 2025. Prisen gives til virksomheder, der formår at skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige, og i år faldt valget på den populære, smukt beliggende planteskole, som med faglighed, nærvær og engagement har skabt et helt særligt miljø for handel med planter og haveartikler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye