Øget indsigt i termitters ligheder og forskelligheder
Termitter har et dårligt ry. De fleste tænker på dem som skadedyr. En status, der ikke bliver bedre af, at de er sociale kakerlakker.
Men de termitter, der forårsager alvorlige problemer for mennesker, udgør kun en brøkdel af de cirka 3000 nulevende termitarter. Termitter er afgørende i diverse økosystemer, hvor de ligesom regnorme nedbryder plantemateriale og sørger for, at næringsstoffer cirkulerer. Termitter er med til ´at pløje jorden’, så næringsstoffer og vand kan infiltrere de dybere jordlag – det er livsvigtige processer, der alt sammen er afgørende for planteliv.
Et nyt system til klassificering af termitter har netop set dagens lys og er resultatet af et samarbejde mellem 46 forskere fra hele verden, heriblandt forskere fra Københavns Universitet. Deres arbejde bygger på forskellig faglig ekspertise og omfattende dataanalyser og er nu blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Et nyt stamtræ for termitter
Med studiet har forskerne nu et robust og omfattende hierarkisk system for ’termite tree of life’, der er videnskabeligt klassificeret i familier og underfamilier. Metoden kaldes taksonomi og er en gammel disciplin, man i mange år har benyttet inden for biologisk forskning for at forstå evolutionen og for at sikre korrekt artsbestemmelse.
Indtil introduktionen af moderne DNA-sekventering var denne klassificering baseret på morfologi, hvor organismer blev opdelt efter deres fysiske egenskaber og adfærd og blev grupperet i forhold til deres ligheder og forskelle.
Men selvom det kan være let at bestemme, hvordan chimpanser og mennesker er forskellige fra gorillaer, er det vanskeligere at bestemme forskellen mellem to termitter.
Over tid har uklarheder i morfologiske analyser ført til et indviklet stamtræ for termitter. Nogle arter har udviklet sig hurtigere end andre og grupperinger i kun ti forskellige familier betød, at hver familie rummede en masse morfologisk forskellige dyr med uklare evolutionære forhold. Nye metoder inden for dataanalyse og DNA-sekventering sikrer nu en langt sikrere og mere omfattende gruppering af arter.
- Med det nye ”termite tree of life” har vi en meget mere robust forståelse af termitters evolutionære historie. Det bidrager både til, at vi bedre kan arbejde frem mod at forstå deres millioner år gamle historie og sikrer samtidigt, at vi kan placere nye arter korrekt i forhold til kendte arter, siger professor Michael Poulsen fra Sektion for Økologi og Evolution, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Termitter som Ingeniører og bygherrer
Termitter er med til at forme og opbygge de økosystemer de indgår i, og de spiller derfor helt essentielle roller som ’ingeniører og bygherrer’ i disse systemer. For at forstå deres roller, skal forskerne vide hvilke organismer vi har med at gøre – og derfor er denne robuste nye ramme for slægtskab mellem termitter helt essentiel.
- "Vi har løst tvetydigheden i det tidligere system med en meget robust klassificering af termitter," siger Dr. Simon Hellemans, hovedforfatter fra Okinawa Institute of Science and Technology (OIST). "Med denne nye 'ordbog' har vi en solid platform, hvorfra vi kan studere diversificeringen af termitter og de roller, de spiller i deres økosystemer, samt rumme fremtidige opdagelser."
Som termitterne, der bygger komplekse kolonier og strukturer, er dette studie lykkedes ved et samarbejde mellem en række internationale eksperter på området, der sammen har kunnet skabe rammen for, at vi kan udbrede og bedre forstå termitternes millioner år gamle slægtshistorie.
- "Takket være omfattende dataanalyse og nye morfologiske undersøgelser lykkedes det os at eliminere en række uklarheder i termit-slægtstræet ved at opdele de større underfamilier," forklarer Dr. Hellemans, - "på den måde har vi skabt et system, der effektivt kan imødekomme opdagelsen af nye slægter og samtidig bevare historiske familie- og underfamilienavne. Dette er nøglen til at give en stabil termitnomenklatur. Taksonomien er også bygget på historiske optegnelser, og dette er meget vigtigt."
Det nye træ understreger også termitternes mangfoldighed, hvilket giver mulighed for meget større præcision i forskning og skadedyrsbekæmpelse.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
kommunikation@bio.ku.dkLinks
Om Biologisk Institut
Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum