Danskernes egne tips skal inspirere til Gøteborg-getaway
4.9.2024 14:37:24 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Når vi rejser, vil vi helst have de gode tips fra familie, venner og bekendte til den destination, vi rejser til. Det tager Gøteborgs turistorganisation nu konsekvensen af og lancerer en kampagne, hvor danskere, der har besøgt byen, giver deres fif til alle deres landsmænd. 70 danskere har indtil videre givet deres bedste bud på, hvad man skal opleve. Det er udgangspunktet for en varieret liste af personlige favoritter.

Sveriges næststørste by, Gøteborg - kun tre timer fra Danmark, har mange danske gæster, men der er plads til endnu flere.
- Vi vil gerne inspirere endnu flere danskere til at opdage og vælge Gøteborg med udgangspunkt i danskernes egne tips og oplevelser. Vi kan se en stor og vedvarende interesse fra Danmark. I 2023 steg antallet af danske besøgende i Gøteborg med hele 45 procent sammenlignet med året før. Og antallet af danske besøgende forsætter med at stige, også i år. Valutaforskellen spiller selvfølgelig en rolle, men frem for alt har danskerne opdaget, at byen har rigtig meget at byde på, siger Louise Parra Karlander, Head of Marketing & Communication hos Göteborg & Co og ansvarlig for efterårskampagnen.
Kendte danskere besøger byen
Initiativet er særligt rettet mod Danmark, og det er første gang, der bliver lavet en kampagne, som tager udgangspunkt i direkte input fra de besøgende. Og flere anbefalinger er på vej fra fire forskellige kendte danskere, som skal opleve Gøteborg de næste par uger. Thomas Evers Poulsen, kendt fra ’Vild med dans’, tager på opdagelse i Gøteborg, ligesom tidligere fodboldspiller og podcastvært, Kasper Fisker, rejser på en inspirationstur. Christina Tokking og Malene Severinsen, influencers kendt fra TikTok, skal også besøge byen og give deres bud på, hvad danskerne skal opleve i byen dette efterår.
Byens turistorganisation har fundet ud af, hvilke perler i Gøteborg, danskere, der har besøgt byen, vil anbefale til deres landsmænd, ved at indsamle tips fra almindelige turister, som har besøgt byen tidligere. Der er både velkendte steder og nye opdagelser blandt anbefalingerne.
Se hele listen her: https://www.goteborg.com/en/guides/top-50-autumn-treats-in-gothenburg
Om Gøteborg
Gøteborg blev grundlagt i 1621, og er Sveriges andenstørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt sit meget rigt kulturliv. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler.
Se mere: https://www.goteborg.com.
Om Göteborg & Co.
Göteborg & Co's mission er at få flere til at opdage og vælge Gøteborg som turistdestination. Det gøres gennem et bredt samarbejde på tværs af kommunens turistaktører ved at lede og fremme udviklingen af Gøteborg som en bæredygtig destination, så alle, der bor og arbejder i byen, drager fordel af en voksende turistindustri. Se mere: https://goteborgco.se.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder







Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Flere danskere rejser til Vestsverige – nu starter efterårssæsonen med hummerfiskeri, lysfestival, fika, natur og spa23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere holder ferie i Vestsverige. I juli steg antallet af danske overnatninger med 14 procent, og i årets første syv måneder var fremgangen knap 10 procent. Nu venter efteråret med oplevelser, der spænder fra lysfestival og fika til hummerfiskeri, skærgårdsliv, vandring og spa – flere af dem midt i danskernes efterårsferie i uge 42.
Oplev verdens højeste luciaoptog: Göteborg søger deltagere til den ultimative svenske julehygge22.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen skal være årets hyggeligste tid, men for mange er den i stedet blevet en af de mest stressende. Nu søger Göteborg internationale deltagere, der vil opleve svensk julmys – den afslappede og stressfrie julehygge, som er en vigtig del af den svenske jul. De udvalgte deltagere i den skræddersyede oplevelse The Ultimate Gothenburg Julmys Experience får blandt andet mulighed for at opleve et ægte svensk luciaoptog i Nordens højeste bygning, Karlatornet.
Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.
Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.
Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling17.8.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum