Verdensberømte Margaret Atwood besøger SDU
Mød bestsellerforfatteren bag The Handmaid's Tale på SDU mandag 28. oktober, når hun kommer til Odense for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen 2024. Arrangementet er gratis.
Den canadiske forfatter Margaret Atwood er en af vor tids bedst kendte og bedst-sælgende forfattere. Herhjemme er hun mest kendt for romanen The Handmaid's Tale (Tjenerindens fortælling), der har været forlæg for den populære tv-serie af samme navn.
Atwood har et imponerende og alsidigt forfatterskab bag sig, der strækker sig over 60 år, og som i dag tæller over 40 udgivelser. Hun er kendt og rost for sine romaner, men har også skrevet digte, noveller og essays.
Elsket og hyldet verden over
På SDU bliver Atwood budt velkommen af rektor Jens Ringsmose, præsenteret af lektor Rune Graulund og samtaler med lektor Emily Hogg om sit forfatterskab. Der bliver også lejlighed til at høre Margaret Atwood læse fra sine værker.
- Der findes kun få nulevende forfattere lige så elskede over hele verden og hyldede af kritikere som Margaret Atwood. Hendes besøg hos SDU er en stor ære, og jeg glæder mig meget til at tale med en forfatter, der gennem sin ekstraordinære karriere har berørt klimaforandringer, køn, aldring, eventyr, antikke myter og meget mere, siger lektor i litteratur, Emily Hogg, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU.
Belyser aktuelle samtidsproblematikker
Margaret Atwood bliver den 8. modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen. Til oktober kommer hun til Odense for at modtage prisen, og i den forbindelse lægger hun også vejen forbi SDU.
Atwood modtager prisen for sin brug af myter, eventyr og fantastiske og spekulative fortællinger til at belyse samtidspolitiske problemer, skriver priskomitéen i motivationen for udvælgelsen.
Tidligere modtagere af prisen tæller blandt andre J.K. Rowling, Salman Rushdie, Haruki Murakami og Karl Ove Knausgård.
Gratis arrangement – tilmelding nødvendigt
Det er gratis at deltage i arrangementet med Margaret Atwood på SDU, men tilmelding er nødvendigt: http://event.sdu.dk/atwood
Nøgleord
Kontakter
Anne Høgedal, specialkonsulent, Institut fr Kultur- og Sprogvidenskaber
E-mail: anhoe@sdu.dk
Telefon: 6550 4666
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Forskere har måske fundet ’uudnyttet potentiale’ for det pressede sundhedsvæsen17.9.2024 10:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere på sygehuse bliver mindre syge, hvis de arbejder i en afdeling med høj grad af lokal og tværfaglig ledelse. Det peger et nyt studie fra Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på.
Er det fremtidens byggeri? Forskere fra SDU har skabt byggebranchens svar på Lego-klodser13.9.2024 09:56:33 CEST | Pressemeddelelse
På Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet arbejder forskere på at gøre byggebranchen mere bæredygtig med Legoklods-lignende træmoduler, der ved hjælp af robotter og digitale modeller kan samles til bærende konstruktioner, skilles ad og genbruges igen og igen.
Kurvblomsteksem i Danmark12.9.2024 12:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, ph.d. Evy Paulsen, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, skal forsvare sin disputats om kurvblomsteksem den 11. oktober.
Blå innovation skal sætte skub i klimatilpasning i den dansk-tyske grænseregion9.9.2024 13:21:05 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt Interreg-projekt, Poseidon, har fokus på at udvikle og udbrede løsninger til vandrelateret klimatilpasning i Danmark og Tyskland. Frem til 2027 danner projektet rammen om etablering af målrettede innovationssamarbejder, hvor problemejere som fx kommuner og forsyningsselskaber, matches op med virksomheder og vidensinstitutioner, der kan bidrage til at løse de konkrete vandproblemer.
Ny teknologi kan revolutionere behandlingen af slidgigt9.9.2024 11:46:43 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet, King’s College London og Boston University har videreudviklet en laserteknologi, så man for første gang nogensinde kan få detaljerede og dybdegående billeder af levende væv uden at beskadige vævet. Studiet er netop publiceret i Nature Communications.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum