Verdensberømte Margaret Atwood besøger SDU
5.9.2024 08:00:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Mød bestsellerforfatteren bag The Handmaid's Tale på SDU mandag 28. oktober, når hun kommer til Odense for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen 2024. Arrangementet er gratis.

Den canadiske forfatter Margaret Atwood er en af vor tids bedst kendte og bedst-sælgende forfattere. Herhjemme er hun mest kendt for romanen The Handmaid's Tale (Tjenerindens fortælling), der har været forlæg for den populære tv-serie af samme navn.
Atwood har et imponerende og alsidigt forfatterskab bag sig, der strækker sig over 60 år, og som i dag tæller over 40 udgivelser. Hun er kendt og rost for sine romaner, men har også skrevet digte, noveller og essays.
Elsket og hyldet verden over
På SDU bliver Atwood budt velkommen af rektor Jens Ringsmose, præsenteret af lektor Rune Graulund og samtaler med lektor Emily Hogg om sit forfatterskab. Der bliver også lejlighed til at høre Margaret Atwood læse fra sine værker.
- Der findes kun få nulevende forfattere lige så elskede over hele verden og hyldede af kritikere som Margaret Atwood. Hendes besøg hos SDU er en stor ære, og jeg glæder mig meget til at tale med en forfatter, der gennem sin ekstraordinære karriere har berørt klimaforandringer, køn, aldring, eventyr, antikke myter og meget mere, siger lektor i litteratur, Emily Hogg, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU.
Belyser aktuelle samtidsproblematikker
Margaret Atwood bliver den 8. modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen. Til oktober kommer hun til Odense for at modtage prisen, og i den forbindelse lægger hun også vejen forbi SDU.
Atwood modtager prisen for sin brug af myter, eventyr og fantastiske og spekulative fortællinger til at belyse samtidspolitiske problemer, skriver priskomitéen i motivationen for udvælgelsen.
Tidligere modtagere af prisen tæller blandt andre J.K. Rowling, Salman Rushdie, Haruki Murakami og Karl Ove Knausgård.
Gratis arrangement – tilmelding nødvendigt
Det er gratis at deltage i arrangementet med Margaret Atwood på SDU, men tilmelding er nødvendigt: http://event.sdu.dk/atwood
Nøgleord
Kontakter
Anne Høgedal, specialkonsulent, Institut fr Kultur- og Sprogvidenskaber
E-mail: anhoe@sdu.dk
Telefon: 6550 4666
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum