Børnehuset Svanen slår vingerne ud og åbner op i nye rammer
5.9.2024 09:15:55 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Mandag var en stor dag for Børnehuset Svanen. Efter tre år i Ebberød kunne børn og personale endelig flytte ind i et nyt, bæredygtigt børnehus på Ravnsnæsvej.

Et bæredygtigt byggeri med direkte adgang til naturen, indretning med højt til loftet, dramarum, sanserum, nicher, hyggekroge og meget, meget mere. Der venter uden tvivl børn og personale et spændende eventyr, når de flytter ind i Birkerøds nye børnehus.
Endelig kom dagen
Allerede i 2021 åbnede Børnehuset Svanen i midlertidige lokaler på Sophie Magdelenes Vej i Ebberød. Daglig leder Mia Jespersen har været med fra start og mandag var derfor også en stor dag, da børn og personale endelig kunne flytte ind på den nye adresse:
-Vi har alle glædet os rigtig meget til at få en hverdag i vores nye børnehus. Samtidig føler vi os enormt heldige over, at vi nu har et børnehus, der netop er bygget til at være et børnehus, og som har en fantastisk beliggenhed i et unikt naturområde.
Et magisk univers i pagt med naturen
Børnehuset, der er udformet som tre sammenhængende bygninger, har store vinduespartier med gennemsyn, så børnene har oplevelsen af at være tæt på naturen. Børnene skal være ude i det fri, i naturen, mest muligt, men skal samtidig have mulighed for at trække sig indenfor. Og her mødes de af et magisk univers, hvor svanen, naturen og magien er en del af den samlede indretning. Mia Jespersen fortæller:
-Huset er indrettet med afgrænsede rum og tydelige legezoner, som giver os mulighed for at skabe små lege- og læringsmiljøer for børnene. Her kan vi blandt andet sammensætte børnene i fordybelsesgrupper, der understøtter, at børnene udvikler flere gode legerelationer.
Spændte og forventningsfulde børn
Det er ikke kun daglig leder Mia Jespersen, der har glædet sig til at flytte ind i det nye børnehus. Også børnene har været spændte på den store flyttedag:
-For at sikre en god og tryg overgang har vi inddraget børnene dér, hvor det har givet mening. Børnehavebørnene har været med til at lave nye garderobeskilte og så har vi været på ugentlige ture, hvor både store og små har leget på vores nye legeplads.
Og mandag morgen blev børnehuset på Ravnsnæsvej da også fyldt med liv, da børn, personale og forældre trådte ind på den nye adresse.
-Nu glæder vi os til at se hvordan børnene oplever det nye hus, den omkringliggende natur og de mange spændende læringsmiljøer, afslutter Mia Jespersen.
Fakta
- Børnehuset Svanen er et integreret dagtilbud med plads til 160 børn fordelt på 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.
- Etableringen af Svanen blev besluttet i 2021 grundet et stigende børnetal.
- Det nye byggeri er bygget efter bæredygtige principper, hvilket blandt andet betyder, at byggeriet – og den efterfølgende drift – lever op til 14 ud af 17 FN’s verdensmål for bæredygtighed.
Billeder
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


