Dressur-rytter Katrine Kristensen vinder PL-sølv til Danmark
3.9.2024 14:17:39 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Katrine Kristensen leverede en fantastisk præstation på hesten Goerklintgaards Quater, hvilket rakte til sølv i den individuelle dressurdisciplin. Dermed er Danmark nu oppe på seks medaljer ved de Paralympiske Lege i Paris.

28-årige Katrine Kristensen kan kalde sig ny paralympisk sølvvinder.
Den sjællandske dressurrytter og dobbelte verdensmester fra 2022 red op til sit bedste og sikrede Danmark sølv med karakteren 73,966 i den individuelle dressurdisciplin.
Katrine var sidste rytter i konkurrencen og havde dermed alles øjne rettet mod hende selv og hesten Goerklintgaards Quater. Men trods et tonstungt pres leverede hun en formidabel præstation i de smukke omgivelser på Chateau de Versailles, og kort efter kunne konstatere, at sølvet var hjemme.
En kæmpe præstation fra atleten, der ikke har reddet mange konkurrencer det seneste år på grund af fødslen af datteren Agnes og den efterfølgende barsel.
- Det er fuldstændig vanvittigt. Det er SÅ vildt. Jeg er så rørt og jeg er så glad og overvældet. Og det er det hele på samme tid. Det er kæmpe stort. Jeg havde stor respekt, da jeg red ind på banen i dag ifht. at jeg har været væk på barsel og at mine kære rytterkollegaer på det her niveau bestemt ikke har ligget på den lade side. Så jeg havde en stor respekt for opgaven, der skulle løses i dag, men jeg synes, vi har haft nogle fede træningsdage, så et eller andet sted brændte det inden i mig. Det synes jeg jo man skal tro på, og det gjorde jeg også, da jeg red ind, fortæller en berørt og lykkelig Katrine Kristensen.
Sølvet kommer blot to dage efter, at hele dressurholdet måtte se guldhåbet Tobias Thorning Jørgensen trække sig fra PL på grund af sygdom til hans konkurrencehest Jolene. Et hårdt slag for holdet, der dog siden er rykket endnu tættere sammen, og som nu kan juble over en forløsende medalje.
Med Katrine Kristensens sølvmedalje i dressur er det danske PL-hold nu oppe på i alt seks medaljer. De øvrige medaljetagerer er Alexander Hillhouse (svømning), Daniel Wagner (længdespring og 100 meter), Lisa Kjær (taekwondo) og Martin Black Jørgensen (skydning).
Fakta om Katrine Kristensen
Alder: 28 år
PL-disciplin: Dressur
Klasse: Grad II
Hest: Goerklintgaards Quarter
Hesteejer: Hans Henrik og Susanne Kristensen
PL-erfaring: Tokyo 2020
Udvalgte resultater: 2 x VM-guld i 2022, nr. 5 ved PL i Tokyo 2020
Handicap: Muskelsvind
Bopæl: Roskilde
Klub: Nordvestsjælland Rideklub
Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris
Deltagelse i ni sportsgrene
32 atleter
12 debutanter
Målsætning: 8 medaljer
Læs mere om det danske hold på hjemmesiden paralympiskelege.dk og sociale medier @danmarktilpl
DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark. Parasport Danmark er som national paralympisk komité ansvarlig for at kvalificere og udtage det danske PL-hold.
Kontaktinformation
Nicklas Bjaaland, paralympisk chef de mission i DIF
Tlf. 29 72 38 39
E-mail: nbj@parasport.dk
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef i Parasport Danmark
Tlf. 20 82 02 69
E-mail: mmn@parasport.dk
Louise Dyring Mbae, paralympisk presseattaché i DIF
Tlf. 20 51 06 96
Nøgleord
Billeder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum