ROCKWOOL Fonden

Jo flere børn, jo større ulighed mellem fars og mors pension

Del

Danske mænds pensionsformuer er i gennemsnit 19% højere end kvinders, og det er i høj grad antallet af børn, der koster på moderens pension. Jo flere børn man har, jo større ulighed er der mellem fars og mors pensionsformue. Men også kvinders mindre risikovillighed, når det gælder placering af pensionspengene og det, at hver anden kvinde er ansat i det offentlige, er med til at gøre kvinder til fattigere pensionister, viser en ny analyse udgivet af forskere ved ROCKWOOL Fonden.

Forskel på mænd og kvinders pensionsformue pr. antal børn. I mænds favør.
Forskel på mænd og kvinders pensionsformue pr. antal børn. I mænds favør.

Nb.: Teksten er rettet ift. første udgave. Der var små uoverensstemmelser mellem grafik og tal i teksten to steder. Det var ved angivelse af forskel på pensionsformue ved hhv. 2 og 4+ børn.

I 2022 var mænds pensionsformuer i gennemsnit 19% højere end kvinders. Og uligheden bliver forstærket af flere forhold: Kvinder lever i gennemsnit 3,5-4 år længere end mænd, så deres pensioner skal række til flere leveår. Og da pensioner i Danmark siden 2007 anses som særeje, bliver de i udgangspunktet ikke længere delt i tilfælde af skilsmisse. Derfor vil kvinder typisk også miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing, hvis de er blandt de 41 % af alle par, der bliver skilt.

Men hvor stor uligheden mellem fars og mors pensionsformuer er, afhænger i høj grad af, hvor mange børn man har. Størst er pensionsformuerne for dem med to børn, men har man tre eller flere børn, kan det ses på forældrenes pensionsformuer - og særlig hårdt går det ud over moderens pension.

Forskere ved ROCKWOOL Fonden, Københavns Universitet og Stockholm Universitet har  kortlagt størrelsen af og årsagerne til uligheden mellem mænds og kvinders pension i Danmark. På baggrund af data fra Danmark Statistik fra 2020, som rummer hele befolkningen, har forskerne set på kønsforskelle i danskernes pensionsformuer på tværs af alder, uddannelse, familieformer og ansættelsesforhold, (fx offentlig ansættelse vs. privatansatte).

Pensionsformuen udgør for de fleste af os vores største personlige opsparing. Andre typer opsparing som fx friværdi i boligen er som oftest noget, vi deler ligeligt mellem os, men pensioner regnes for personlig formue, medmindre et par får lavet en ægtepagt, der fastslår, at pensionerne skal deles. Og her er der store uligheder på spil, så vi ønsker at kortlægge, for hvem uligheden er størst, og om hvilke mekanismer, der er med til at skabe denne markante kønsuligheden i pension,” fortæller forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden Peter Fallesen.

Kvinder med to børn har 20% lavere pensionForskernes analyse viser. at konsekvenserne af at få børn er forskellige for mødre og fædre. Folk med to børn har samlet set den største formue – muligvis fordi det er udbredt mellem mænd og kvinder med lange videregående uddannelser (og relativt høje lønninger) netop at få to børn.

Men forskellen i pensionsformuen vokser med antallet af børn: Hvor kvinder mellem 40-59 år uden børn ”kun” har 7% lavere pension end mænd uden børn, så har mødre med to børn 23% lavere pension end fædre og hele 38% lavere, hvis man har fire eller flere børn.

 Ligesom forskellen på mænd og kvinders løn i høj grad kan tilskrives, at kvinder kommer bagud lønmæssigt, efter parret får børn, så ser vi også her, at børnene har stor betydning for forskellen i parrets pensionsformuer. Og det er jo vigtigt at være bevidst om – både privatøkonomisk i den måde man som familie indretter sig på, og hvis man som lovgiver ønsker at fremme større økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder,” siger Peter Fallesen.

Typen af pension og risikovillighed har stor betydning for formuen
Tidligere forskningsstudier har peget på, at årsagen til kvinders lavere løn blandt andet skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at rykke til et job i det offentlige, efter de får børn. Her er lønnen ofte lavere, mens den overenskomstmæssige procentsats af lønnen, som indbetales på pensionskontoen, til gengæld ofte er højere, hvilket formentlig udligner lidt af kønsforskellen.

En del af forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformuer skyldes dog også typen af pension– om det er en arbejdsmarkedspension eller en privat pension man indbetaler til" og om pengene opspares som arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), livrente (også kaldet livslang pension), ratepension, kapitalpension eller aldersopsparing.

58% af danske lønmodtageres samlede indbetalinger sker til arbejdsmarkedspensioner, mens kun 26 % går ind på private pensionsordninger (tal fra 2020).

Arbejdsmarkedspensionerne er i høj grad bestemt af lønmodtagerens overenskomst eller firmaaftale, og her har den enkelte ofte begrænset indflydelse på, hvordan pengene investeres. Også det har en kønsmæssig slagside, da næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. Udover lavere lønninger er pensionsordningerne i det offentlige ofte også overenskomstbestemt, hvilket påvirker, hvordan kvindernes pensioner er investeret og hvor højt et afkast, pensionspengene kan give.  

”Selvom mange kvinder i dag får længere uddannelser end mænd, ser vi stadig en markant kønsforskel i indkomst, efter kvinderne får børn, dels fordi mødre - modsat fædre - er mere tilbøjelige til at skifte til det offentlige, gå på deltid og takke nej til lederstillinger end kvinder uden børn. Men også fordi kvinderne ikke kan eller ikke vælger at investere deres pension på en måde, hvor der er større risiko for tab men også højere chance for et højt afkast,” fortæller Peter Fallesen.

null
Forskellen mellem mænd og kvinders pensioner vokser med antallet af børn. Mødre med to børn har fx 19% lavere pension end fædre med to børn, men hele 40% lavere pensionsformue, hvis kvinden har fire eller flere børn. (ROCKWOOL Fondens egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik)

Fakta

Årsager til, at mænds pensionsformuer i gennemsnit er 19% er højere end kvinders:

  • Pensionen udgør en procentdel af lønnen og kvinders lønninger er 12 % lavere end mænds (2022) og hele 22,7% lavere, når man medregner, at kvinder i højere grad end mænd arbejder på deltid
  • Kvinder lever i gennemsnit 3,5-4 år længere end mænd, så pensionspengene skal række længere
  • Pensionsformuer anses siden 2007 som særeje og skal derfor – modsat fx friværdi i boligen – i udgangspunktet ikke deles i tilfælde af skilsmisse. Kvinden får dermed ikke gavn af, at hendes mand har en større pensionsopsparing, som hun kunne have haft, hvis parret var forblevet sammen.
  • Flere kvinder end mænd er ansat i det offentlige. Næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. Udover lavere lønninger i det offentlige (dog ofte med højere arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag), er pensioner i det offentlige også i højere grad overenskomstbestemt, hvilket kan påvirke investeringsform og -risiko.
  • Kvinder er i gennemsnit mindre interesserede i pensionstyper og -afkast og også mindre tilbøjelige til at investere deres pensionsopsparing på en måde, som kan give højt afkast men også medfører høj risiko for tab. Kvinder ender i gennemsnit med en mere sikker pensionsopsparing end mænd - men også dårligere forrentet og derfor en mindre formue.

kilde: "Ulighed i pensioner i Danmark på tværs af køn", Samfundsøkonomen 2024 Nr.3

Kontakter

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Et land i forandring: Forskerne deler nu deres beregninger af, hvordan Danmark ændrer sig - helt ned til allernærmeste lokalområde11.9.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med en ny interaktiv webside stiller forskerne i ROCKWOOL Fonden deres beregninger til rådighed for skoler, undervisere og studerende, der vil undersøge, hvordan befolkningssammensætningen, servicetilbud, infrastruktur og kvadratmeterpriser i Danmark udvikler sig – både på landsplan og ned i de helt lokale boligområder.

Nyt pilotstudie: For mange unge er mistrivsel noget, der kommer og går2.9.2024 07:05:54 CEST | Pressemeddelelse

Mange unge mistrives, men mistrivsel ser for mange ud til at være en forbigående tilstand. Det viser foreløbige resultater fra en spørgeundersøgelse blandt 133 unge, gennemført af forskere ved ROCKWOOL Fonden. Undersøgelsen er en del af et pilotstudie, og selvom de unge, der har besvaret forskernes spørgsmål, ikke er fuldt ud repræsentative for alle unge i Danmark, så er resultaterne et signal om, at vi bør se og forstå mistrivsel på en mere nuanceret måde, end vi gør i dag, lyder det fra forskerne.

Forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden: Danskerne er ikke utrygge i deres nabolag1.2.2024 13:52:57 CET | Pressemeddelelse

Regeringen har netop lanceret udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 tiltag, bl.a. mod cykeltyverier, indbrud, hæleri og butikstyveri. Formålet med udspillet er at skabe mere tryghed i hverdagen Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Set med forskningsbriller er det lidt svært at få øje på, hvilket behov for øget tryghed, tiltagene skal imødekomme. Op imod 90 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det viser Justitsministeriets egne undersøgelser. Og det tal har ikke ændret sig betydeligt, siden man begyndte at måle trygheden tilbage i 2013. Næsten lige så mange – 86 procent – har også tillid til, at politiet hjælper dem, hvis de skulle få brug for det. Det tal er faktisk steget en smule.” Et centralt element i udspillet er at styrke indsatsen mod indbrudstyveri og hæleri Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Udspillet betoner, at

ROCKWOOL Fonden: Ny politisk aftale om udenlandsk plejepersonale er fornuftig24.1.2024 12:16:24 CET | Pressemeddelelse

Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark. Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer: Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen. ”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.” Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring ”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring of

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye