Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

Hovedstadsborgmestre: Ny rapport viser, hvad der skal til for at sikre København mod stormflod

Del

En netop offentliggjort rapport fra Sund & Bælt viser, hvordan København og nabokommunerne bedst muligt sikrer sig mod en kommende stormflod. Rapporten viser, hvor omfattende værn der skal til, for at byen bliver sikret 100 %. At sikre hovedstaden mod stormflod er ikke billigt. Der er behov for, at vi står sammen og finder på fælles løsninger, lyder det fra fire borgmestre fra de udsatte kystkommuner.

Kalvebod Fælled
Kalvebod Fælled Sund & Bælt

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, siger:

”En ekstrem stormflod kan betyde, at hovedstaden bliver lagt ned af vand. Vi har både mennesker, kulturelle værdier og en vigtig infrastruktur, som vi ønsker at beskytte mod de tunge vandmasser. Jeg er derfor meget glad for, at Sund & Bælt her kan skitsere, hvilke anlæg der skal til for at beskytte byen mod stormflod. Nogle af anlæggene i rapporten vil fylde meget i byrummet, og vi skal derfor finde ud af, hvordan vi undgår at byen og borgerne begrænses, når vi sikrer København. Det er derfor vigtigt, at der kommer en reel borgerinddragelsesproces. Det er ikke små anlæg, der er tale om og derfor ser vi frem til Transportministeriets udmelding om, hvordan vi finansierer beskyttelsen og organisere arbejdet med den 60 km lange kyststrækning.”

Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune, siger:

”Den nye rapport viser, at det faktisk kan lade sig gøre at sikre hovedstaden, vores vitale fælles infrastruktur, borgerne og vores boliger mod stormflod, og det er virkelig glædeligt. Det giver et godt grundlag for den dialog, vi nu skal have om de mulige konkrete tiltag på de enkelte delstrækninger. Det er væsentligt, at vi arbejder sammen på tværs af kommunerne, staten og aktørerne på transportområdet for at finde løsninger, som kan fungere for borgere og virksomheder. Og ikke mindst skal vi have fundet en retfærdig model for finansiering af dette store fælles projekt, som skal sikre Danmarks hovedstad mange år ud i fremtiden. Det skal ikke ende med, at det er nogle få borgere og kommuner, der hænger på en milliardregning.”

Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby, siger:

”Med nutidens og fremtidens risiko for ekstreme stormflodshændelser er det helt afgørende, at vi i fællesskab får sikret vores kyster og infrastruktur imod den indkommende trussel. Med Sund og Bælts rapport har vi fået en nyttig viden om de nødvendige sikringsniveauer og mulige anlægstyper, der kan anlægges langs den forskelligartede kystrækning. Jeg er glad for, at rapporten leverer et solidt fundament for det videre samarbejde mellem kommunerne og staten, så vi i fællesskab kan finde en helhedsorienteret løsning, der tilgodeser indbyggerne i Hovedstadskommunerne.”

Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør, siger:

”Det er et seriøst stykke arbejde. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der er stor forskel på kommunernes behov for at beskytte deres byer, og statens behov for at sikre den kritiske infrastruktur. Det er derfor en meget kompleks opgave med 230 delstrækninger, som kalder på meget forskellige løsninger fra kommune til kommune. Rapporten peger på en prissætning på op til 2,5 milliarder kroner alene for Dragørs strækning, hvis det høje sikringsniveau vælges. Det siger sig selv, at den regning ikke kan fordeles på grundejerne. Der ligger nu et stort arbejde i at finde de bedste løsninger, der sikrer byerne, samtidig med at infrastrukturen beskyttes, og finansieringen kan hænge sammen. Det arbejde bidrager vi i Dragør fortsat gerne til.”

Kontakter:

Kontakt til Line Barfod via Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon på 2327 8090.

For kontakt til Anders Wolf Andresen ring til Stina Felby Egerup på telefon 3639 3134.

For kontakt til Allan S. Andersen ring til Benedicte Rasmussen på telefon 3247 1205.

For kontakt til Kenneth Gøtterup ring til Toini S. Floris på telefon 5149 7131. 

Proces for forundersøgelsen af en stormflodsplan for hovedstadsområdet:

  • Medio 2022: Forundersøgelsen sat i gang.
  • Februar 2024: Første delrapport om sikringsniveauer offentliggjort
  • September 2024: Anden delrapport om tekniske løsninger, miljøforhold og anlægsomkostninger offentliggjort
  • November/december 2024: Forventes den samlede forundersøgelse at blive offentliggjort, inkl. tredje delrapport om samfundsøkonomi og fjerde delrapport om finansiering, organisering og myndighedsforhold.

For mere information om forundersøgelsen se projektet: Forundersøgelse af stormflodssikring af København (sundogbaelt.dk)

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune vil mindske affald ved flytninger23.9.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kender det alle sammen. Man står overfor en flytning og på kort tid er der flyttekasser, møbler og sorte sække med blandet affald alle vegne. Og selvom møblerne ikke fejler noget, så ender de som stort indbo i sidste øjeblik. Hver år flytter 90.000 husstande i Københavns Kommune og det skaber en del usorteret affald. Derfor vil Københavns Kommune nu i et nyt forsøg give et flyttekit til københavnere, der står overfor en flytning. Et flyttekit, der skal gøre det nemmere at organisere flytningen og få sorteret affaldet i processen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye