Fra improvisation til strygekvartet: The Firebirds skaber evigt foranderlige musikalske landskaber
Med albummet Adaptations har The Firebirds (bestående af Stefan Pasborg, Anders Banke og Anders Filipsen) inviteret en række unge komponister til at skrive strygekvartetter på baggrund af trioens improvisationer, som igen omdannes til nye arrangementer.
Med Adaptations skaber den anmelderroste danske trio The Firebirds - Banke, Filipsen & Pasborg et helt unikt møde på tværs af genrer og musikalske baggrunde. Albummet består af en række musikalske videreformidlinger, der begynder med en række improvisationer af The Firebirds, som udvikler sig til helt nye strygekvartetter, komponeret af en række nutidige klassiske komponister, for til sidst at omdannes til nye arrangementer for trio og skabe et evigt foranderligt musikalsk landskab.
Albummet udkommer den 20. september på CD og streaming.
Musikalsk tretrinsraket
Inden for klassisk musik er der ofte en forestilling om komponistens partitur som et helligt kunstværk og idéen om bearbejdelser møder derfor ofte en vis modstand. Men hos The Firebirds er indstillingen en anden: Her er det musikalske værk i en konstant udvikling i dialog med verden omkring sig.
Det er heller ikke første gang at The Firebirds arbejder med bearbejdelser af andre menneskers musik. Trioen har tidligere udgivet albums hvor de fortolker henholdsvis musik af Carl Nielsen og Igor Stravinskij. Denne gang har de vendt bøtten og lavet en tretrinsraket af musikalske bearbejdelser, som tager udgangspunkt i deres egne improvisationer som råmateriale.
Komponisterne har kunnet vælge frit mellem improvisationerne som inspiration til hver deres strygekvartet og har selv valgt hvilket materiale der videreføres. Efter færdiggørelsen af strygekvartetterne har The Firebirds “re-reageret” i form af “arrangementer”, som er inspirerede af de pågældende værker.
Lytteren kan således glæde sig til at gå på opdagelse i albummet og høre hvordan en musikalsk idé eller stemning opstår i The Firebirds' improvisationer og udvikler sig gennem bearbejdelserne.
Møde på tværs af genrer og traditioner
Trioen har til dette projekt allieret sig med den kritikerroste strygekvartet Nordic String Quartet, som tidligere har indspillet musik af bl.a. Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Peter Heise og Nancy Dalberg for Dacapo Records.
Som musikalske legekammerater har The Firebirds inviteret et spændende hold af nutidige komponister til at bearbejde deres improvisationer: den norske komponist og musiker Inga Margrete Aas (f. 1989), italienskfødte Mauro Patricelli (f. 1969), finske Veli Kujala (f. 1976), engelskfødte Nick Martin (f. 1989) der tidligere har udgivet EP'en Bittersweet på Dacapo Records samt den catalanske komponist Xavier Bonfill (f. 1986). Derudover vil man på streamingtjenester kunne høre tre bonustracks, bl.a. en strygekvartet af svenske Niklas Ottander (f. 1981).
Releaseevent
Udgivelsen fejres med et releaseevent mandag den 28. oktober kl. 20.00 på H15 Studio, Halmtorvet 15, 1700 København V, hvor The Firebirds opfører deres arrangementer fra udgivelsen live. Derudover lytter vi sammen til udvalgte strygekvartetter og hører trioen fortælle om deres arbejde og tankerne bag projektet.
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Victor Bendix' symfonier er et 'missing link' i dansk musik12.8.2024 14:19:25 CEST | Pressemeddelelse
Victor Bendix var meget berømt i sin samtid, men også en outsider pga. sit skandaløse privatliv og politiske overbevisninger. Nu udkommer et nyt album med hans raffinerede og romantiske symfonier nr. 1 og 3, som ikke har været opført i næsten 100 år.
Nordic String Quartet fortsætter prisvindende serie med Pelle Gudmundsen-Holmgreens strygekvartetter19.6.2024 11:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Dacapo Records ser frem til at præsentere et nyt album i Nordic String Quartets serie med friske fortolkninger af Pelle Gudmundsen-Holmgreens komplette strygekvartetter. Albummet udkommer den 5. juli på CD og streaming.
Komponist Aske Zidore indfanger sanglærkens forårskald31.5.2024 14:32:19 CEST | Pressemeddelelse
Med elementer fra spilmekanik udforsker kunstner, komponist og gamedesigner Aske Zidore naturens integration i det moderne samfund. Den 14. juni udkommer hans debut for Dacapo Records.
Ny udgivelsesserie med fænomenet Herman D. Koppel14.5.2024 14:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Dacapo Records og pianist Christian Westergaard lancerer en ny stor serie med klaverværker og sange af musikpersonligheden Herman D. Koppel, fyldt med vitalitet og klarhed.
Mellem lys og mørke: Bára Gísladóttir udgiver orkesteralbum med Islands Symfoniorkester1.5.2024 11:25:01 CEST | Pressemeddelelse
Bára Gísladóttirs musik befinder sig i ekstremerne og er ofte gennemsyret af en mørk sans for humor. Den 17. maj udkommer et nyt album med tre orkesterværker af den islandske komponist, som samme uge modtager det prestigefulde Ernst von Siemens Musikstiftungs Komponistlegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum