Greenpeace idømmes stor bøde for protester mod russisk olie

Greenpeace havde fra sin side krævet frifindelse, straffrihed eller subsidiært rettens mildeste bødestraf og er dybt bekymret over den retning dommen sætter for retten til fri protest, som er beskyttet gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og 11. 

Kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller:

“Det er en meget hård straf for en fredelig aktion mod Danmarks og EU's import af den russiske olie, der finansierer Ruslands krig i Ukraine. Jeg er meget skuffet over, at retten så ensidigt har fulgt anklagemyndighedens påstand om skyld og straf, og i det store hele hverken har lagt vægt på uafhængige ekspertvidner, vores forklaring eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.” 

“Vi har åbent og ærligt fortalt om vores protester både under og efter de fandt sted, og vi er mødt op i retten med samme åbenhed og har redegjort for de mange sikkerhedshensyn, vi har taget. Retten har kvitteret med at dømme os efter paragraffer, der aldrig har været anvendt mod organisationen før og give os en historisk stor bøde. Det er jeg ret chokeret over”

“Retten finder ikke, at vi kan frifindes med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men det fremgår ikke klart af dommen, hvordan konventionen er vurderet i forhold til strafudmålingen. Her er det for os tydeligt, at straffen, hvis der altså overhovedet skal være en, skal være mindre i sager om fredelig protest. Helt i modsætning hertil har retten slået os oven i hovedet med den helt store hammer og tildelt os en kæmpe bøde. En sådan dom kan ikke andet end blive kvælende hænder omkring halsen på fredelige protester i fremtiden.”

“Nu vil vi tage os god til at læse dommen grundigt igennem og overveje dens fulde konsekvenser, og så vil vi rådføre os med vores advokat om, hvordan vi skal forholde os til afgørelsen.”

Sagen kort

I marts 2022, få uger efter russiske bomber for første gang faldt over Ukraine, valgte Greenpeace Danmark i sympati med den ukrainske befolkning, at udføre en række fredelige blokader af olietankere for at gøre opmærksom på Danmarks import af russisk olie og medfinansiering af Putins krigsmaskine. Søfartsstyrelsen valgte herefter at politianmelde aktionerne - ingen af de involverede tankskibe har indgivet nogen anmeldelser - og fire af dem er nu prøvet ved byretten, hvor der i dag faldt dom.

Der er tale om aktionerne den 18., 19., 25. og 31. marts 2022. De tre første forhold handler om, at vi ved hjælp af svømmere, kajakker og i et enkelt tilfælde også det mindre sejlskib Tanker Tracker forsøgte at lægge os i vejen for flere gigantiske russiske olietankere, der passerede forbi i farvandet syd for Langeland på deres vej fra en russisk oliehavn, op gennem Storebælt og op forbi Skagen.

Med den fjerde aktion forsøgte aktivister at forhindre en omlastning af russisk olie mellem to tankskibe i Ålbæk Bugt lige sydøst for Skagen. Med kajakker, svømmere og små gummibåde lykkedes det her aktivisterne at blokere omlastningen af olie i mere end 24 timer, før politiet greb ind. Aktionen var medvirkende til at sætte spot på Danmarks medvirken til den russiske olieeksport, der fortsat medfinansierer den russiske krigsmaskine, og som i dag foregår ved hjælp af den såkaldte skyggeflåde af gamle rustne olietankere med tvivlsomme forsikringer, og udgør en større miljøtrussel for de danske kyster end nogensinde. 

Sagen har kørt over to dage - den 18. juni og den 27. august - ved byretten i Svendborg. Ved det sidste retsmøde valgte dommeren at optage sagen til dom, hvilket betød, at selve domsafsigelsen blev udskudt en uge til i dag.

SLUT

Tidligere pressemeddelelser i sagen kan læses her: PM1 og PM2 

Billeder og video fra aktionerne kan hentes HER