Transportministeriet

DAO overtager håndteringen af blindeforsendelser i Danmark

Del

Transportministeriet har nu gennemført det første post-udbud i forlængelse af den nye model for postområdet, der blev aftalt i juni 2023.

Transportministeriet har på den baggrund indgået kontrakt om håndtering af blindeforsendelser i Danmark med Dansk Avis Omdeling A/S (DAO), der afgav det mest fordelagtige tilbud.

DAO vil overtage håndteringen af blindeforsendelser fra den 1. november 2024.

Transportminister Thomas Danielsen udtaler:

- Jeg glæder mig over, at vi nu har gennemført det første postudbud, hvilket afløser den tidligere direkte udpegning af Post Danmark. Det er min pligt, at skattekronerne forvaltes bedst muligt, hvorfor vi fremadrettet lader markedsaktørerne konkurrere om opgaverne på lige vilkår.

Faktaboks

  • Danmark er forpligtet af Postkonventionen til at sikre, at der kan sendes og modtages blindeforsendelser
  • Omdelingen af blindeforsendelser har tidligere været varetaget af Post Danmark som en del af befordringspligten
  • Blindeforsendelser kan gratis sendes af blinde, institutioner og organisationer for blinde, når der ikke er et kommercielt forhold mellem modtager og afsender.
  • Der sendes mellem 500.000 og 600.000 blindeforsendelser i Danmark om året, hvoraf den statslige institution Nota er den største afsender med op mod 500.000 årlige forsendelser

Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet

Nye regler giver mulighed for at fjerne droner18.7.2025 08:37:09 CEST | Pressemeddelelse

Transportminister Thomas Danielsen vil ændre luftfartsloven, så det bliver muligt for visse offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere bl.a. i lufthavne og havne at neutralisere droner, der udgør en trussel. Over de seneste år har der været en øget droneaktivitet i dansk luftrum. Det kan give problemer f.eks. i områder med kritisk infrastruktur. Derfor vil transportminister Thomas Danielsen opdatere reglerne på droneområdet, så det bliver lovligt at neutralisere såkaldte ikke-samarbejdsvillige droner i områder i Danmark, der er udpeget som geografiske dronezoner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye