Esbjerg Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed
Esbjerg Kommune bliver nr. 18 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner.
Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, hvor Esbjerg Kommune blev nr. 10.
- En placering som nr. 18 er ikke en dårlig placering i vores undersøgelse, hvor de fleste kommuner konkurrerer for at klare sig godt. Samtidig er Esbjerg den af de største kommuner, der klarer sig bedst. De andre store kommuner ligger faktisk langt nede på listen. Men der er selvfølgelig nogle temaer i undersøgelsen, som vi vil gå i dialog med Esbjerg Kommune om, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.
Esbjerg Kommune går tilbage i flere af undersøgelsens kategorier.
Det gælder f.eks. i kategorien ”Infrastruktur og Transport” . Her bliver det i år til en plads som nr. 20. Sidste år fik Esbjerg en flot 1. plads.
- Vi kan se i analysen, at virksomhederne ikke er så tilfredse i år i forhold til det kommunale vejnet. Det samme gælder for medarbejdernes muligheder for at tage kollektiv transport for at komme på arbejde. Her var der større tilfredshed blandt virksomhederne sidste år, siger Jesper Toft Mathiasen
Virksomhederne placerer også samarbejdet med det lokale jobcenter lavere end sidste år. Ligesom kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft går fra en plads som nr. 23 til nr. 41.
- I en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft er det naturligvis rigtigt vigtigt, at virksomhederne oplever at samarbejdet med f.eks. jobcenteret fungerer. Der kan være mange årsager til, at virksomhederne kun placerer samarbejdet med jobcenteret som nr. 43 blandt alle kommuner. Men det bliver et af de emner, som vi vil tage op med kommunen, siger Jesper Toft Mathiasen.
Til gengæld går Esbjerg Kommune frem i kategorien ”Sagsbehandling”. Sagsbehandlingstiderne for byggesager er faldet fra ca. 29 dage til 19 dage. Også sagsbehandlingstiden for miljøsager er faldet betydeligt. Nemlig fra ca. 105 dage til 89 dage.
Virksomhederne er også blevet mere tilfredse med Esbjerg Kommunes udbudsproces over for private leverandører. Her går kommunen frem fra en plads som nr. 21. til en 13. plads i DI undersøgelsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 238 49 12
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Kommunerne i Sydvestjylland er Danmarks mest erhvervsvenlige4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Sydvestjylland er de mest erhvervsvenlige i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største erhvervsorganisation DI ganske tydeligt.
DI: Vejen er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen Kommune er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det viser DI’s helt nye undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt alle kommuner i Danmark.
Varde Kommune går igen tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune bliver nr. 24 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 16. I de tidligere 4 år var kommunen i alle årene i Top 10.
Esbjerg springer op i Top 10 i stor DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune bliver nr. 6 i DI’s store årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
DI: Billund er næstbedst i landet til erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune bliver nr. 2 i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Det er den bedste placering Billund Kommune nogensinde har fået i undersøgelsen i de 16 år, DI har foretaget undersøgelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum