DI Sydvestjylland

Varde Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed

Del

Varde Kommune har i flere år været i Top 10 i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed, hvor virksomhederne giver deres vurdering af erhvervsvenligheden i landets kommuner.

Men i år falder kommunen ned på en 16. plads i undersøgelsen.

- I DI Sydvestjylland opfatter vi stadig Varde Kommune som en meget erhvervsvenlig kommune, som vi har et rigtigt godt samarbejde med. Det er naturligvis altid ærgerligt at gå tilbage i sådan en undersøgelse. Men vi oplever en meget stor konkurrence blandt kommunerne for at klare sig godt, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

Varde Kommune klarer sig forholdsvis godt i de to kategorier ”Arbejdskraft” og ”Uddannelse” med en plads som hhv. nr. 13 og 27.

- I en tid hvor mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, så er vi glade for at se, at virksomhederne i Varde Kommune er tilfredse med kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Og selvom virksomhederne vurderer samarbejdet med det lokale jobcenter lidt dårligere end sidste år, så ser det også fornuftigt ud. Og så er vi særligt glade for at se, at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse igen er stigende i Varde Kommune. Virksomhederne har brug for dem, siger Jesper Toft Mathiasen.

Andelen af  unge, der tager en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse er steget fra ca. 23 procent i 2023 til ca. 28 procent i 2024.

Varde Kommune går lidt tilbage i kategorien ”Sagsbehandling”. Her er sagsbehandlingstiderne for miljøsager f. eks. steget fra 97 dage til 148 dage. Til gengæld er sagsbehandlingstiderne for byggesager faldet fra ca. 33 dage til ca. 30 dage.

Også i kategorien ”Grøn udvikling” går Varde Kommune tilbage. Virksomhederne placerer kommunen som nr. 50 i forhold til prioritering af bæredygtige og grønne indkøb. Her fik kommunen en plads som nr. 2 sidste år.

Også i forhold til kommunens indsats for at fremme klimavenlig el og varme placerer virksomhederne kommunen væsentligt lavere end sidste år. Det samme gør sig gældende i forhold til fokus på at fremme bæredygtig transport. Her placerede virksomhederne kommunen som nr. 1 blandt alle kommuner i 2023. I år får Varde Kommune en plads som nr. 21.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Esbjerg Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Esbjerg Kommune bliver nr. 18 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, hvor Esbjerg Kommune blev nr. 10. - En placering som nr. 18 er ikke en dårlig placering i vores undersøgelse, hvor de fleste kommuner konkurrerer for at klare sig godt. Samtidig er Esbjerg den af de største kommuner, der klarer sig bedst. De andre store kommuner ligger faktisk langt nede på listen. Men der er selvfølgelig nogle temaer i undersøgelsen, som vi vil gå i dialog med Esbjerg Kommune om, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Esbjerg Kommune går tilbage i flere af undersøgelsens kategorier. Det gælder f.eks. i kategorien ”Infrastruktur og Transport” . Her bliver det i år t

Billund Kommune går frem i DI undersøgelse om erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Billund Kommune har i flere år klaret sig rigtigt godt i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. De fleste år har kommunen endda været i top 10. Men i 2023 faldt Billund Kommune helt ned som nr. 21. Det er blevet markant bedre i 2024. Billund Kommune får en 11. plads i DI’s undersøgelse, hvor erhvervsvenligheden bliver undersøgt blandt alle danske kommuner. - I DI Sydvestjylland er vi rigtigt glade for at se, at Billund Kommune er på vej i den rigtige retning igen. Vi opfatter Billund Kommune som en erhvervsvenlig kommune med stort fokus på de lokale virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen. I DI’s undersøgelse bliver kommunerne målt på 10 forskellige kategorier, som alle er vigtige for de lokale virksomheder. Billund Kommune klarer sig i år særligt godt i kategorien ”Arbejdskraft”. Her får kommunen en flot 1. plads. - I en tid, hvor mange virksomheder har svært ved at tiltrække den nødvendige

Vejen Kommune får flot 3. plads i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Vejen Kommune er én af de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det bliver understreget igen i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen får en flot 3. plads i DI’s undersøgelse, hvor erhvervsvenligheden bliver undersøgt i alle landets kommuner. I undersøgelsen bliver kommunerne sammenlignet inden for 10 forskellige kategorier. - I DI Sydvestjylland betragter vi Vejen Kommune som en kommune med et stort fokus på det lokale erhvervsliv. Det bliver også understreget i vores undersøgelse i år. Vi oplever en meget stor konkurrence blandt særligt de jyske kommuner om at klare sig godt i undersøgelsen. Så en 3. plads blandt alle kommuner i Danmark er et rigtigt flot resultat, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. I undersøgelsen bliver kommunerne sammenlignet inden for 10 forskellige kategorier. Vejen Kommune klarer sig særligt godt i kategorien ”Digitale Rammer”. Her får kommunen en flot 1. plads blan

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye