Nyt center skal få viden om bedre børneliv til at virke i praksis

Forskning i børns trivsel og udvikling sker bedst i tæt og bredt samspil med dem, der arbejder med børnene i hverdagen - og der er brug for langsigtet fokus på at kvalificere praksis for at give børn den bedste start på livet. Det er med andre ord ikke nok at vide, hvad der virker - det er mindst lige så vigtigt at vide, hvordan fagfolk får det til at virke i praksis. Det er missionen bag det nyåbnede Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole, som har fået blandt andre en af de førende forskere i socialt arbejde med børn og familier, professor Donald Forrester fra Cardiff University, med om bord.

“Man kan ikke forbedre praksis og gøre en forskel for børn og familier alene ved at sidde og forske bag et skrivebord. Det kræver, at man bygger broer og partnerskaber mellem forskning, uddannelse og praksis, så de står tæt sammen. Det er kernen i center for Bedre Børneliv, og det er jeg meget glad for at være en del af. Samtidig skal vi ikke bare finde ud, hvordan forskningen kan forbedre praksis, men også hvordan praksis kan berige forskningen. Det er en spændende mission,” fortæller Donald Forrester.

Han er en af i alt syv topforskere skal være med til at udvikle og kvalitetssikre forskningen i det nye center, som er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden, der i en periode på op til ti år har bevilliget 250 millioner kroner. Ambitionen er, at centeret kan være med til at rykke ved det kedelige faktum, at Danmark trods stort fokus på det modsatte ligger under OECD-gennemsnittet, når det kommer til at modvirke konsekvenser af ulighed for børns fysiske, mentale og sociale trivsel.  

Tæt på hverdagen 

Til daglig er Donald Forrester leder af centeret CASCADE og professor på Cardiff University i Wales. CASCADE arbejder blandt andet med at få evidensbaseret viden ud til både beslutningstagere og praktikere, der arbejder med udsatte børn og familier. Men ud over sit arbejde i Cardiff, skal Donald Forrester altså også stå i spidsen for det panel af rådgivende forskere, der udgør Center for Bedre Børnelivs scientific board. 

Donald Forrester glæder sig over fordelene ved at placere et stort forskningscenter på en professionshøjskole, hvor fremtidens pædagoger, socialrådgivere, jordemødre, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter bliver uddannet. Han har selv uddannet sig til og arbejdet som socialrådgiver, før han blev forsker, og er ikke i tvivl om værdien af den tætte kobling mellem hverdagsliv i praksis og forskning. 

”Mit håb er, at det kan påvirke den professionelle praksis både ved at skabe viden til og på uddannelserne og ved at forme flere fagprofessionelle til at arbejde med forskning, producere viden og udvikle et sprog, så de kan tales på tværs af professionerne.”  

Brug for ny generation af forskere 

Dekan Annegrete Juul fra det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole glæder sig over, at det er lykkes at samle så stærkt et hold af forskere og kapaciteter.  

“Det er kun siden 2013, professionshøjskolerne har fået tilført offentlige midler til forskning, og de midler, der afsættes, er ikke tilstrækkelige til at dække  professionsuddannelsernes videngrundlag. Med fondsmidlerne til børnelivscenteret får vi mulighed for at uddanne en ny generation af forskere, der tager udgangspunkt i professionerne og de udfordringer, der er i praksis. Med de kapaciteter, vi nu har samlet i Center for Bedre Børneliv, har vi taget et meget stort skidt i retning af at lykkes med den vigtige opgave,” siger hun.   

Samlet blik er overset

En af de ting centeret skal have særligt fokus på, er udvikling og afprøvning af løsninger og strategier, der går på tværs af alle de forskellige fagprofessionelle, der er i små børn og familiers liv i de første leveår. Selv om der er bred konsensus om værdien i at tænke helhedsorienteret rundt om barnet, er det et fokus, der har manglet i den ellers stærke danske forskning om de mindste børn, fortæller dekan Annegrete Juul fra det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.  

“Der er i forvejen meget, du skal lære i de tre år et halvt år, du studerer til fx pædagog, jordemoder eller socialrådgiver. Det er klart, at arbejdet med at udvikle den professionelle dømmekraft, afprøve metoder og samarbejdsmodeller og evaluere sit arbejde er noget, der fortsætter ind i arbejdslivet. Derfor er det helt naturligt også noget, der skal være et stærkt fokus på,” siger hun. 
 
Børn er ikke bare børn 
 
Med i Center for Bedre Børnelivs scientific board er også den norske forsker professor Elisabeth Bjørnestad fra OsloMet, projektleder for og en af de drivende kræfter bag Norges største forskningsstudie i børnehaver GoBan (Gode Barnehager). GoBan-projektet gik ud på at udvikle kvaliteten i norske børnehaver, og Elisabeth Bjørnestad fremhæver, at forskningen har haft stort fokus på samspillet mellem kvantitet og kvalitet i store effektstudier og det at være tæt på praksis.  

“For at få betydning i praksis skal forskningen være tæt på og kende praksis, for ellers er det svært at ændre mønstre og måder at arbejde på. Børn er ikke bare børn, der er mange forskellige børn i helheden. Livet foregår ikke ét sted med én kontakt. Hvis vi vil give børn de bedste livsbetingelser, må vi arbejde sammen, ikke hver for sig,” siger Elisabeth Bjørnestad. 

Bygger på professionel dømmekraft 
 
Med sit arbejde i det nye center for Bedre Børneliv glæder Elisabeth Bjørnestad sig til at videregive sine erfaringer fra at opbygge en lignende forskningskapacitet i Norge.  
 
“Vores største udfordring har været selve det at kvantificere og måle, hvad der er kvalitet. Der har været en opfattelse af, at du ikke kan måle kvalitet, fordi det opstår på mange forskellige måder. Og det er vi som forskere meget enige i – netop derfor må vi undersøge det på alle de forskellige måder, hvis vi skal skabe en bevidsthed om, hvad kvalitet er,” siger Elisabeth Bjørnestad. 

Hun peger også på en tendens til at kortlægninger og målinger har vundet større indpas de senere år - måske endda nogle steder lidt for ukritisk eller ude af kontekst. Derfor glæder hun sig også over, at der i Center for Bedre Børneliv skal forskes med udgangspunkt i den professionelle dømmekraft, hvor den faglige viden og erfaring bliver sat i spil.  
 
“Der skal altid være en balance, for man kan ikke instrumentalisere, hvad der er en rigtig praksis for en pædagog eller en anden fagprofessionel. Det er så vigtigt, at de fagprofessionelle altid har deres dømmekraft og faglige skøn med,” siger Elisabeth Bjørnestad.  

Forandring tager tid – lang tid 

De rådgivende forskere i Center for Bedre Børneliv har en bredde i deres fagområder, der afspejler den forskning, der skal laves i centeret. Som en af de førende internationale kapaciteter inden for jordemoderfaget og småbørnspleje er professor Christine McCourt fra City – University of London, hvor hun er forskningsleder på Centre for Research in Maternal and Child Health.  

“Vores arbejde med at opbygge et center i England har samme ambition om at gøre en forskel i praksis, forene forskellige fagprofessionelle og knytte forskning og praksis tættere sammen. Der var meget lidt forskning i jordmorderfaget i England, da jeg begyndte at forske, og en væsentlig del af min karriere er gået med at opbygge den kapacitet. Det håber jeg, kan komme Center for Bedre Børneliv til gavn,” siger Christine McCourt. 

Sammen med sine forskerkolleger i centeret lægger hun også vægt på det vigtige i, at Center for Bedre Børneliv har fået finansiering til at arbejde for at skabe forandringer i praksis henover en tiårig periode. 
 
“Støtte til forskning løber ofte kun over et par år. Men den type forandringer, der er brug for, tager lang tid at skabe. Det er svært både at skabe en forskningskapacitet og få løsningerne ud at virke i praksis. I de mere kortsigtede investeringer er der ofte et spild af ressourcer, fordi man løber tør for midler, inden man for alvor får høstet frugten af sine anstrengelser,” siger Christine McCourt.   
 
Også professor Donald Forrester kalder de ti års fondsstøtte for ‘en god start’. På Cardiff University har centeret CASCADE netop rundet de første 10 år. 
 
“Det er et kompliceret arbejde, hvor mange professioner, institutioner og akademiske discipliner skal spille sammen, og i det perspektiv er ti år ikke ret lang tid. Det er ikke som at bygge et hus, hvor man arbejder ud fra en tegning – det vi skal bygge, er en helt ny måde at arbejde på. Men det kan lade sig gøre, fordi alle har et stærkt fælles ønske om at gøre det bedre, hvad enten de arbejder med forskning eller ude i praksis.”