DI Trekantområdet

Fredericia Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Del

Fredericia Kommune lander på en plads som nr. 49 i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en klar tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 33.

DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.

Kommunen går tilbage på flere kategorier, som der bliver spurgt om i undersøgelsen. Men der er også kategorier, hvor kommunen går frem.

F.eks. stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2024. Sidste år var det kun 22 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse.

- I en tid med mangel på faglært arbejdskraft er det rigtigt vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor er vi også glade for at se den stigning i Fredericia, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.

Til gengæld er virksomhederne mindre tilfredse med samarbejdet med det lokale jobcenter i år. Sidste år rakte samarbejdet med jobcentret til en placering som nr. 34. I år placerer virksomhederne samarbejdet på en 57. plads. Også kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft får en dårligere placering i år. Sidste år vurderede virksomhederne den indsats til en plads som nr. 30. I år falder kommunen til en plads som 42.

- Der kan være mange grunde til at virksomhederne er mindre tilfredse med samarbejdet med jobcenteret i år. Vi vil opfordre kommunen til at se på, hvordan samarbejdet med virksomhederne kan forbedres, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

I kategorien ”Sagsbehandling” får Fredericia en plads som nr. 72. Den placering dækker bl.a. over, at sagsbehandlingstiderne for byggesager er steget fra 107 dage til 124 dage.

Virksomhederne placerer niveauet af kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer på en plads som nr. 54. Det er en stigning fra nr. 30 sidste år.

I kategorien ”Grøn udvikling” går Fredericia Kommune tilbage fra nr. 27 til nr. 76. Tilbagegangen skyldes bl.a., at de lokale virksomheder bedømmer kommunens indsats indenfor prioritering af grønne indkøb, klimavenlig el og varme og bæredygtig transport væsentligt dårligere i 2024 end i 2023.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 29 7 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912

Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Trekantområdet16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Trekantområdet. Men hvis eleverne i 7., 8. eller 9. klasse allerede fra næste skoleår skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker og hent inspiration i Middelfart, lyder opfordringen fra DI Trekantområdet.

Middelfart går frem i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Middelfart Kommune bliver nr. 32 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor Middelfart Kommune blev nr. 43 i undersøgelsen. - Vi er glade for, at Middelfart går frem i vores undersøgelse. Mange af de lokale virksomheder giver udtryk for, at Middelfart generelt er en erhvervsvenlig kommune. Vi kan også se, at mange virksomheder gerne vil anbefale Middelfart Kommune til andre virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. I kategorien ”Arbejdskraft” bliver Middelfart Kommune placeret som nr. 14 blandt kommunerne i hele landet. Kategorien omhandler både virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter,. Ssom får en placering som nr. 21. Samt komm

Kolding går lidt tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Kolding Kommune bliver nr. 41 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Dermed går Kolding lidt tilbage i forhold til 2023, hvor kommunen blev nr. 38. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Det er særligt ift. niveauet af kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer, at virksomhederne ikke er tilfredse. Her placerer de lokale virksomheder kommunen som nr. 83. En tidligere DI analyse viser da også, at Kolding er den kommune i Danmark, der har de højeste samlede ejendomsskatter på erhvervsejendomme. - I DI Trekantområdet betragter vi faktisk Kolding Kommune som en god erhvervskommune med rigtigt mange stærke virksomheder. Men vi kan se i undersøgelsen, at der er nogle forhold, som virksomhederne ikke er tilfredse med. Det er vi i tæt dialog med kommunen om, at der skal ændres på. Det gælder ikke mindst den

Vejle Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Vejle Kommune bliver nr. 34 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en tilbagegang i forhold til 2023, hvor kommune blev nr. 18. - Det er naturligvis altid ærgerligt at gå tilbage i sådan en undersøgelse. Men der er mange kommuner, der virkeligt gør meget i forhold til erhvervsvenlighed, og der er hård konkurrence om at ligge i toppen. Der er dog en række forhold, som bestyrelsen for DI Trekantområdet gerne vil drøfte med kommunen i forbindelse med undersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om uddannelsesområdet, hvor vi gerne ser, at der bliver gjort mere og trådt til handling for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. Netop på uddannelsesområdet går Vejle Kommune tilbage i undersøgelsen. Andelen af unge i Vejle Kommune, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er faldende sammenlignet med sidste år. Sidste år søgte ca. 23 procent af eleverne i 9.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye