Energistyrelsen opdaterer forventningerne til gas- og olieproduktionen i de kommende år
Energistyrelsen offentliggør en ny ressourceopgørelse og prognose for olie- og gasproduktionen. Forventningerne til olieproduktionen er stort set uændret for de næste fem år, mens gasproduktionen er opskrevet med tre procent. Den forventede olie- og gasproduktion i 2024 er desuden reduceret på grund af en forsinket opstart af Tyra.

Hvert år offentliggør Energistyrelsen en prognose for olie- og gasproduktionen.
For 2024 forventer Energistyrelsen, at olieproduktionen bliver 4,2 millioner m3, svarende til ca. 73.000 tønder olie pr. dag. Dette er en nedskrivning på 20 procent af produktionen i forhold til forventningerne i 2023, hvilket skyldes en forsinket opstart af Tyra. Olieproduktionens forventede forløb er dog i gennemsnit uændret for perioden 2024 til 2028 i forhold til sidste års 5-års prognose.
Energistyrelsen forventer for 2024, at produktionen af salgsgas bliver 1,2 milliard Nm3, svarende til ca. 23.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. Det er en nedskrivning på 55 procent i forhold til sidste års prognose og skyldes den forsinkede opstart af Tyra. Skønnet for gasproduktionen i perioden 2024-2028 er dog i gennemsnit opskrevet med 3 procent i forhold til sidste års 5-års prognose.
Produktion af olie topper i 2030, produktion af gas topper i 2025
Den langsigtede prognose består af både et forventet forløb, der indeholder kendte ressourcer, samt et muligt forløb, der desuden inkluderer et skøn for mulig produktion som følge af teknologisk udvikling og nye fund. Det forventede forløb består udelukkende af mulig produktion inden for eksisterende tilladelser.
I dette års langsigtede prognose topper det forventede forløb for olie med en årlig produktion på 6,0 millioner m3 i 2030 og falder derefter gradvist. Det forventede forløb for gas topper med en årlig produktion på ca. 3,2 milliarder Nm3 i 2025, hvorefter produktionen holder sig nogenlunde konstant frem til 2031, hvor produktionen forventes at blive 2,8 milliarder Nm3. Herefter vil gasproduktionen ligeledes falde gradvist. Det forventede forløb for olie er nedskrevet med godt tre procent, mens salgsgassen er nedskrevet med knap tre procent i forhold til sidste års prognose.
Ses udviklingen i et lidt længere perspektiv, er der fra 2020-prognosen og til 2024-prognosen sket en reduktion af de forventede olie- og gasmængder med 9 pct. i det forventede forløb og med 26 pct. i det mulige forløb (efter korrektion for den mellemliggende produktion).
Nedenfor ses grafer for olie- og gasprognoserne.


Energistyrelsens ressourceopgørelse
Samtidig med offentliggørelse af Energistyrelsens olie- og gasprognose offentliggøres også en ny ressourceopgørelse. Ressourceopgørelsen viser, hvor store olie- og gasmængder, der findes i den danske undergrund. Af tekniske og økonomiske årsager vil kun en andel af disse blive produceret. I ressourceopgørelsen vurderes sandsynligheden for produktion af ressourcerne ikke, og denne er dermed en opgørelse af de ikke-risikovejede ressourcer i undergrunden.
Ressourceopgørelsen viser, at der for perioden 2024 til 2050 samlet set opskrives med 1,0 mio. m3 for olie, mens de samlede gasressourcer nedjusteres med 0,1 mia. Nm3 i forhold til sidste års opgørelse (efter korrektion for produktionen i 2023). Reserver og betingede ressourcer udgjorde således pr. 1. januar 2024 samlet 137 mio. m3 olie og 76 mia. Nm3 salgsgas.
Se publikationen ”Ressourceopgørelse og prognose, august 2024” på Energistyrelsens hjemmeside.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef i Energistyrelsen
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg26.11.2025 11:03:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en repræsentativ måling af metantabet fra biogasanlæg i Danmark. Kortlægningen viser, at anlæggene i gennemsnit udleder 2,8 procent af det producerede metan. Der er således fortsat behov for fokus på at få branchens metanemissioner ned.
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
Udbud styrker gasforsyningssikkerheden frem mod vinteren10.11.2025 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsens udbud af gaslagerforpligtelse er nu afsluttet, og der er kommet mere gas på lager forud for vintersæsonen.
Ud med fossile brændsler: Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter. Det er både udrulning af små og store varmepumper, der er med til at øge elforbruget og bidrage til et fald i brugen af fossile brændsler. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik.
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum