Region Sjælland skal vælge ny regionsrådsformand
2.9.2024 10:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Regionsrådsformand Heino Knudsen begynder 1. oktober 2024 som ny administrerende direktør i DanskHåndbold. Der skal nu vælges en ny formand for regionsrådet. Partierne bag konstitueringsaftalen peger på Trine Birk Andersen som kandidat til posten.

Regionsrådsformand Heino Knudsen har i dag offentliggjort, at han har fået job som administrerende direktør i DanskHåndbold og derfor stopper i politik. Det betyder, at der skal vælges ny formand for regionsrådet.
Beslutningen kommer konkret til at betyde, at der på regionsrådets møde den 24. september 2024 vil blive fremlagt en sag, hvor Heino Knudsen anmoder regionsrådet om at blive fritaget fra sit medlemskab af regionsrådet. Forudsat at regionsrådet imødekommer denne anmodning, skal der vælges en ny regionsrådsformand for resten af valgperioden.
Partierne bag konstitueringsaftalen af 17. november 2021 (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre) er i den forbindelse enige om at pege på Trine Birk Andersen til posten som regionsrådsformand for resten af denne valgperiode. Partierne ønsker desuden af fortsætte den brede konstituering hvor også Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti deltager.
Heino Knudsen varetager sit hverv som regionsrådsformand frem til sagen behandles i regionsrådet den 24. september.
Kontakter
Pressetelefon, Region Sjælland
Pressetelefonen omstilles til pressevagten. Der kan ikke sendes sms.
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum