DI Vendsyssel

Hjørring rykker frem på listen over erhvervsvenlige kommuner

Del

I Dansk Industris (DI) undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed er Hjørring Kommune gået fra en samlet 41. plads i 2023 til i 2024 at indtage en flot 28. plads på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.

Undersøgelsen af lokal erhvervsvenlighed skaber altid spænding og forventningsglæde blandt landets kommuner. Resultaterne anerkender ikke kun den indsats, der er blevet gjort for at forbedre de lokale erhvervsvilkår, men peger også på de områder, hvor man i fællesskab kan sætte ind for at styrke virksomhederne til fremtiden. Og i år er Hjørring Kommune rykket 13 pladser frem

- Hjørring Kommunes markante fremgang på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner er virkelig glædeligt. Fremgangen understreger, at kommunen arbejder både opsøgende, løsningsorienteret og nytænkende i deres store bestræbelser på at sikre virksomhederne gode erhvervsvilkår, lyder det fra Richard Fynbo, bestyrelsesleder i DI Vendsyssel, som selv driver virksomheden Fynbo Foods A/S i Vrå.

Sammenligner man dette års resultater med resultaterne fra sidste år, så skal forklaringen på Hjørrings Kommunens fremgang findes med fremgang inden for forskellige centrale kategorier.

Hjørring Kommune har gennem flere år haft et målrettet og strategisk fokus på at styrke dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv, og det afspejler sig tydeligt i årets måling, hvor Kommunen er rykket fra en 49. plads i 2023 til en 22. plads i 2024.

En anden central forklaring på den samlede fremgang skal findes i kategorien ”Uddannelse”, hvor Kommunen har her flyttet sig fra en 25. plads i 2023 til en 11. plads i år, hvilket i sær skyldes en markant højere trivsel blandt eleverne i folkeskolen. Samtidig er kommunen også gået betydeligt frem fra en 85. plads i 2023 til en 65. plads i 2024 i kategorien "Infrastruktur og transport”.

- Kommunen høster nu frugten af årelange bestræbelser på at styrke de lokale uddannelsesmuligheder og bringe virksomheder og unge tættere sammen. Først fik vi ungeindsatsen, og sammen er vi i gang med at styrke arbejdsstyrken. Fremgangen er derfor ikke tilfældig, men produktet af målrettede indsatser, som er skabt i fællesskab, fortæller Richard Fynbo.

Selvom Hjørring Kommune har forbedret sig i seks ud af ti kategorier, identificerer målingen samtidig en række områder, der skal arbejdes med for at få kommunen helt op i toppen på listen over erhvervsvenlige kommuner.

I kategorien "Sagsbehandling" er kommunen eksempelvis gået tilbage fra en 18. plads til en 26. plads, og inden for "Grøn udvikling" er den gået tilbagegang fra en 8. plads til en 36. plads.

- Der er stadig rum for forbedringer, som resultaterne også viser, men heldigvis er kommunen på rette vej. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at vi i fællesskab nok skal få bragt Hjørring helt op i toppen over landets mest erhvervsvenlige kommuner, siger Richard Fynbo.

**FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024**

- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

- 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher har svaret på undersøgelsen.

- Undersøgelsen sammensætter resultater fra spørgeskemaer og statistik, der vægtes lige i kategorierne.

- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår.

- 91 af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen.

For mere information

Nis Peder Kolby, presserådgiver, tlf. 4032 3400, mail: NIPK@DI.DK. Asger Enevoldsen, konsulent, tlf. 2843 2274, mail: ASGE@DI.DK

Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel

Brønderslev er stadig i top 20 på listen over landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Brønderslev Kommune sin position i førerfeltet. Kommunen bevarer sin samlede placering som nummer 19 i 2024, hvilket vidner om et solidt og vedvarende fokus i kommunen på at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. - Brønderslev Kommune udmærker sig år efter år positivt. De seneste år har vi kunnet se, at virksomhedernes generelle tilfredshed kun er gået fremad, og det tror jeg er et resultat af, at man i kommunen tager aktivt ansvar for erhvervsudviklingen, siger Gitte Clausen Bruun, vicebestyrelsesleder i DI Vendsyssel, som selv driver virksomheden JARNES A/S i Brønderslev. Sammenligner man dette års resultater med resultaterne fra sidste år, er kommunen både gået frem og tilbage inden for centrale kategorier. Brønderslev Kommune opnået en betydelig fremgang inden for kategorien "Infrastruktur". Fra en placering som nummer 84 i 2023, er kommunen rykket frem til en 34. plads i 2024. Samtidig er kommu

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye