Odense fortsætter opturen i DI’s erhvervs-undersøgelse
4.9.2024 19:30:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse
Med en plads som nummer 61 i DI’s undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed opnår Odense Kommune i år det bedste resultat i 12 år. Og sammenligner man med de andre storbykommuner, er Odense meget tæt på at blive den bedste.
Kun fire pladser skiller Odense fra Aalborg, der igen i år er den bedst placerede storbykommune, mens Aarhus og København halter bagefter. Et resultat, som glæder DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark.
- Vi ved, hvor svært det er for de helt store kommuner at opnå topplaceringer i DI’s LE undersøgelse. Men Odense har haft gang i det store seje træk siden 2021, hvor det er gået støt og roligt den rigtige vej. Og i år er der fremgang i fem ud af ti kategorier i undersøgelsen. Den største stigning ser vi i virksomhedernes vurdering af kommunens helt overordnede erhvervsvenlighed. Flere synes altså, at kommunen generelt gør det godt, hvilket er meget positivt, siger DI Fyns bestyrelsesleder.
Men går man mere ned i detaljerne, er der også tilbagegang især inden for kategorien infrastruktur og transport, hvor Odense er faldet – fra en placering som nummer 25 ud af 92 kommuner sidste år til en 45. plads i år. Virksomhederne er mindre tilfredse med både de kommunale veje og med muligheden for at medarbejderne kan benytte kollektiv transport til og fra arbejde.
- Det skyldes efter alt at dømme den megen polemik, der har været omkring Odenses mobilitetsplan og busruterne uden for midtbyen. For både virksomheder og medarbejdere er gode transportforbindelser utrolig vigtige, uanset om det er med bil, lastbil, bus, letbane eller tog. Derfor er der brug for en bred politisk aftale, der tilgodeser både bilister og brugere af offentlig trafik på en lempelig måde, siger Poul Strandmark.
Virksomhederne i undersøgelsen peger da også på infrastruktur og transport som det område, Odense Kommunes politikere bør prioritere allerhøjest.
Kategorien arbejdskraft følger lige efter. Det trækker blandt andet ned, at Odense Kommune har mange borgere uden for arbejdsmarkedet og en betydelig andel på førtidspension. Men heldigvis er der lyspunkter også her. Tilfredsheden med jobcentret er væsentlig bedre end sidste år, og Odenses indsats for at tiltrække og sikre kvalificerede medarbejdere ligger også i den bedre halvdel.
I den kedelige ende ligger de to vigtige områder sagsbehandling og uddannelse, som er de dårligst placerede i år.
- Virksomhederne venter næsten 100 dage i gennemsnit på at få behandlet en byggesag. Det er alt for længe og kan i værste fald betyde, at de må sige nej til ordrer, hvis ikke de kan få bygget til eller bygge nyt, og for håndværkere og byggevirksomheder kan det gøre ekstra ondt. Her bør Odense Kommune oppe sig og sørge for en mere effektiv sagsbehandling, siger DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark.
- Det samme gælder søgningen til erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse. Med den fart, der er på erhvervslivet i Odense, ved vi, at der bliver hårdt brug for kvalificerede faglærte de næste mange år. Vores virksomheder står klar til et øget samarbejde med skolerne, men det kræver en større kommunal indsats for bl.a. obligatorisk erhvervspraktik og en målrettet indsats allerede fra 4.-5. klasse for at øge elevernes viden om og motivation til at søge en erhvervsuddannelser.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakt:
Presserådgiver Bo Hjuler, DI, boh@di.dk 2328 4912. Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk 2124 4701
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
Dansk Industri opruster på Fyn5.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) styrker sin indsats på Fyn og udnævner Jes Lerche Ratzer til ny chef for DI Fyn.
Flot 2. plads til Faaborg-Midtfyn kommune i DI’s erhvervsundersøgelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Faaborg-Midtfyn sender kommunen op ad listen i DI’s Lokal Erhvervsklimaundersøgelse. Med en samlet placering som nummer 34, er det nok til at smykke sig med titlen som Fyns næstbedste erhvervskommune, lige efter Assens som er nummer et. For Anstina Krogh er der grund til at glæde sig over årets resultat, der er hendes første år som borgmester. Fremgangen skyldes nemlig, at Faaborg-Midtfyn forbedrer sig markant i tre ud af fire hovedkategorier i undersøgelsen, og der er flotte skudsmål, når det gælder den overordnede erhvervsvenlighed og den dialog, kommunen har med de lokale virksomheder. I den kategori ligger Faaborg-Midtfyn nu som nr. 15 på landsplan ud af de 91 kommuner, der er med i undersøgelsen. DI Fyns bestyrelsesleder John Veje Olesen, der selv driver virksomhed i Faaborg-Midtfyn kan godt genkende de gode skudsmål. - Jeg og andre virksomhedsledere, jeg taler med, oplever en fremstrakt hånd fra både borgmesteren og embedsfolkene, og jeg glæder mig ikke mindst ov
Svendborg vender skuden og går frem i DI's erhvervsundersøgelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den store mavepuster sidste år, hvor Svendborg Kommune faldt markant i DI's Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse, er i år afløst af et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning. Virksomhederne kvitterer blandt andet for, at kommunen har øget indsatsen for at komme tættere på erhvervslivet og lyttet til deres ønsker og udfordringer. Svendborg rykker fire pladser frem i årets DI undersøgelse til en samlet 75 plads ud af 91 kommuner i undersøgelsen. Og DI Fyn er især glad for, at virksomhederne vurderer dialogen med politikere og embedsfolk og den information, de modtager fra kommunen, noget bedre i år. - Efter sidste års dyk, tog borgmester Bo Hansen og forvaltningen kontakt til en række erhvervsorganisationer og foreninger, herunder DI Fyn, for at få input til forbedringer. Vi oplevede en reel lydhørhed overfor både kritik og konkrete forslag til, hvordan samarbejdet med erhvervslivet kunne styrkes, og en del er allerede ført ud i livet. Det er utrolig positivt. Men at vende så ma
DI Fyn: Fraværet i de fynske folkeskoler er alarmerende højt2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde elev i fire fynske kommuner er væk fra skolen i mere end 10 procent af undervisningstiden. Det fremgår af DI’s Lokal Erhvervsvenlighedsanalyse. Det bekymrer DI Fyn, fordi det i de kommende år bliver endnu vigtigere, at flere unge gennemfører en uddannelse, som virksomhederne efterspørger. - Når mere end hver fjerde elev i så mange fynske kommuner har en fraværsprocent, der svarer til, at man er væk mindst én dag hver anden uge, er det et advarselssignal. Antallet af unge falder markant i de fynske kommuner i de kommende år, hvor virksomhederne er helt afhængige af at kunne tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer – ikke mindst inden for AI og teknologi. Derfor har vi ikke råd til, at unge mister fodfæstet allerede i folkeskolen, siger John Veje Olesen, bestyrelsesleder i DI Fyn. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem de fynske kommuner, når det gælder fraværsprocenter på den anden side af 10 procent. I Assens, Kerteminde, Svendborg og Nordfyns
DI Fyn: Tillykke Assens! I er Fyns bedste erhvervskommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens springer op på førstepladsen blandt de fynske kommuner i Dansk Industris undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed for første gang nogensinde. Det er solide resultater, der sender Assens på podiet, og virksomhederne er især glæde for dialogen med politikere og embedsfolk og den service, de får på kommunekontoret. Med en plads i top 15 i to kategorier, ”Overordnet erhvervsvenlighed og dialog” og ”Kommunal administration” blander Assens sig nu med de bedste kommuner i Danmark. - Resultatet er en cadeau til den opsøgende dialog, som både borgmester Søren Steen Andersen og administrationen praktiserer. Virksomhederne vurderer både udbudsprocesser, den digitale erhvervsservice og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning højere end sidste år. Det viser, at virksomhederne møder en serviceminded indstilling, når de henvender sig til kommunen, siger DI Fyns bestyrelsesleder John Veje Olesen. Assens’ virksomheder peger især på to områder, der bør prioriteres højest; nemlig Arbejd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum