Nu falder hammeren: Elefantflok sælges på velgørenhedsauktion
4.9.2024 11:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Nu bliver de 30 elefantkunstværker, du har set i Aarhus hele sommeren, solgt på en velgørenhedsauktion den 10. september i Hermans i Tivoli Friheden. Fodboldkommentator og indfødt aarhusianer Flemming Povlsen er vært, og auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussen styrer hammeren. Overskuddet går til mennesker med psykisk sygdom gennem Psykiatrifondens arbejde.

'Find elefanten - Oplev Aarhus' er navnet på sommerens kunstevent med 30 elefantkunstværker i Aarhus' gader, og nu bliver det hele rundet af med en live-auktion i Hermans i Tivoli Friheden, som Bruun Rasmussen Kunstauktioner står for. Du, din skole, din virksomhed, din arbejdsplads, din forening - alle kan være med ved velgørenhedsauktionen og give bud, både via online livestream og i Hermans i Tivoli Friheden.
Tid og sted
Auktionen foregår tirsdag den 10. september i Hermans i Tivoli Friheden.
Program:
- Kl. 17.00: Dørene åbner
- Kl. 17.30: Registrering, drinks og snacks
- Kl. 19.00: Vært Flemming Povlsen byder velkommen
- Kl. 19.05: Direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold fortæller om Psykiatrifondens arbejde
- Kl. 19.10: Auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner starter auktionen
Du har også mulighed for at være med online. I så fald kan du registere dig her.
Elefanten i rummet
De 30 elefanter, der har stået rundt omkring i Aarhus hele sommeren, er unikke kunstværker skabt af danske og internationale kunstnere. Kernen i Psykiatrifondens event ’Find elefanten – Oplev Aarhus’ er udtrykket 'elefanten i rummet ' - det, der fylder, men som vi ikke taler om. Her handler det om psykisk sygdom.
Vært ved auktionen på tirsdag er fodboldkommentator, tidligere landsholdsangriber og indfødt aarhusianer Flemming Povlsen.
"Jeg har set mange af elefanterne i Aarhus sommeren over, og jeg synes, det er et stærkt og vedkommende event. Vi skal tale åbent om det, der er svært. Det er vigtigt. Derfor sagde jeg også ja, da Psykiatrifonden spurgte mig, om jeg ville være med. På den måde kan jeg være med til at sikre, at flere med psykisk sygdom får den hjælp, de har brug for", siger han.
Håber på stor interesse
Det er auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der styrer slaget og hammeren på tirsdag. Han tager bud både fra salen og fra dem, der er med online. På auktionsaftenen kan de, der er med online, byde med på lige vilkår med dem i salen.
”Hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner er vi glade for at kunne hjælpe med afviklingen af auktionen over de farverige elefanter, der med hver deres unikke udtryk vidner om livsbekræftende, kunstnerisk kreativitet og mangfoldighed. Vi håber på stor interesse og at mange bydere vil støtte op om Psykiatrifondens vigtige arbejde,” siger Peter Beck.
Sikrer bedre muligheder for alle med psykisk sygdom
Hele sommeren har mange mennesker været på elefantjagt, og de har markeret skulpturer mere end 24.000 gange i ’Find elefanten’-appen. Stakkevis af elefant-bykort er foldet ud, og traveskoene, løbeskoene eller cyklen fundet frem for at finde elefanterne, hvorend de gemte sig. De, der slog skridttælleren i appen til, gik mere end 11 millioner skridt.
”Vi er meget glade for den begejstring, elefanterne har skabt i hele Aarhus. Og vi har fået mange positive beskeder om budskabet om ’elefanten i rummet’ – at tale åbent om psykisk sygdom, svære tanker og følelser. Det er kernen i 'Find elefanten – oplev Aarhus'. Nu skal elefanterne have nye hjem og sikre bedre muligheder for alle, der bliver ramt af psykisk sygdom," siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Overskuddet fra auktionen går til mennesker med psykisk sygdom gennem Psykiatrifondens arbejde.
Læs mere om live-auktionen den 10. september her.
Se hele flokken på én gang fra i dag og hele weekenden
Inden auktionen kan du se hele den farverige flok elefanter samlet på én gang fra i dag til søndag den 8. september. En mulighed for at gense dine favoritter eller se dem, du måske mangler at se? Det kommer til foregå to forskellige steder:
5. og 6. september:
Sted: Vor Frue Kirke - Fratergården
Tid: Kl. 10-17
Entré: Foreslået donation på 30 kr. (fri adgang)
7. og 8. september:
Sted: Tivoli Friheden
Tid: Kl. 11.30-19.00
Entré:
Lørdag: Alm. entrépriser
Søndag: Nedsat pris eller tag en ven med gratis på dit sæsonkort
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum