Håndværkerfradraget: Et godt bidrag til grøn omstilling

Regeringens forslag om at genindføre håndværkerfradraget og øremærke det til energirenovering og klimasikring er meget positiv. Det mener Britta Korre Stenholt, CEO for STARK Danmark.

- Ny strammere lovgivning fra EU kommer til at betyde store omkostninger for boligejerne i de kommende år. Derfor vil håndværkerfradraget være en kærkommen økonomisk håndsrækning, der betyder, at den grønne omstilling gør lidt mindre ondt i budgettet i de danske husstande, siger Britta Korre Stenholt.

Helt konkret vil regeringen i sit udspil afsætte 300 millioner kroner årligt til at genindføre håndværkerfradraget.

Strammere lovgivning rammer boligejerne

Med EU's energieffektiviseringsdirektiv fra marts 2024 skal CO2-udledningen fra bygningsmassen i Danmark reduceres med 16% inden 2030. Derudover fastslår direktivet, at mindst halvdelen af denne reduktion skal opnås gennem renovering af de 43% dårligste bygninger. I Danmark udgør bygningsmassen i de tre laveste energiklasser – E, F og G – alene cirka 30%.

Boligejerne står derfor overfor en stor renoveringsopgave i de kommende år og en tilsvarende økonomisk byrde.

- Det kan være omkostningstungt at energirenovere sin bolig. Hulmursisolering af et parcelhus på 140 kvadratmeter af energiklasse E koster i omegnen af 50.000 kr., mens udskiftning af varmekilde til en varmepumpe koster omkring 100.000 kr. I begge tilfælde kan håndværkerfradraget gøre en forskel, siger Britta Korre Stenholt og fortsætter:

- For dem, der skal i gang med den helt store energirenovering, er fradraget en lille håndsrækning, men nu kommer vi i gang. Vi hilser forslaget om håndværkerfradraget meget velkomment, da det bidrager til, at vi får sat yderligere gang i den grønne omstilling til gavn for både boligejere og klimaet, slutter Britta Korre Stenholt, CEO for STARK Danmark.