L&F om finanslovsudspil: Vigtigt fokus på Grøn trepart

Regeringens forslag til næste års finanslov rummer flere gode elementer. Sådan lyder det fra Morten Boje Hviid, der er direktør for Politik, Bæredygtighed og Kommunikation i Landbrug & Fødevarer.

”Vi er meget positive over for takterne i regeringens finanslovsudspil. Vi er naturligvis optagede af, at aftalen fra den grønne trepart implementeres hurtigst muligt, og det er godt, at regeringen har fokus på det i finansloven. Vi forventer, at regeringen finder den rette finansiering til at udmønte den historiske aftale og får tempo og muskler bag, så vi kan komme fra skrivebordet ud til virkeligheden ude i landet.”

”Vi er også glade for, at regeringen afsætter en stor forskningsreserve, som kan være med til at realisere grøn treparts høje ambitionsniveau for forskning og udvikling i nye grønne teknologier og -tiltag i landbrugs- og fødevareerhvervet. Udover at bidrage til den grønne omstilling i Danmark, vil det også kunne styrke vores position som foregangsland for udvikling og eksport af bæredygtige løsninger,” siger han.

Et andet og vigtigt område for Landbrug & Fødevarer er sundhed og ernæring. Derfor opfordrer Morten Boje Hviid til, at man vil bruge finanslovsforhandlingerne til at igangsætte en dialog om skolemad, der kan være et vigtigt strukturelt tiltag til at skabe sunde mad- og måltidsvaner fra barnsben og understøtte børns læring, sundhed og trivsel.

”Jeg håber, at Folketingets partier vil starte en dialog om, hvordan man på sigt kan finansiere et obligatorisk tilbud om skolemad til alle børn, fx ved at sikre finansiering til nogle frontløber-kommuner. På den måde vil vi i praksis kunne se effekterne af skolemad på børns sundhed, trivsel og læring. Skolemad kan være et vigtigt strukturelt tiltag til at skabe sunde mad- og måltidsvaner fra barnsben og reducere den ulighed i sundhed, der kun bliver mere og mere udtalt.”

En lang række kommuner har selv indført forskellige måltidsløsninger i skolerne, der er vidt forskellige ift. kvalitet, udbredelse og finansiering. Landbrug & Fødevarer gik i 2022 sammen med Kost og Ernæringsforbundet, Børns Vilkår og Diabetesforeningen om et politisk udspil, der foreslår obligatorisk tilbud om skolemad til alle børn.

Regeringen foreslår derudover at afsætte i alt 100 mio. kr. i 2024 og 108 mio. kr. årligt i 2025-2027 til udviklingen i landdistrikterne. Og ambitionen om et sammenhængende Danmark, hilser Landbrug & Fødevarer velkommen:

”Det er glædeligt, at regeringen vil give vores landdistrikter og den lokale udvikling et løft ved at justere taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelserne. Det har længe været et ønske fra os, og derfor er vi glade for, at regeringen har lyttet og nu vil prioritere uddannelsesmuligheder lokalt i endnu højere grad – til gavn for både bosættelse, vækst og livet lokalt,” siger Morten Boje Hviid.

”De seneste år har vi set en rekordhøj interesse for landbrugsuddannelserne, og den udvikling håber vi vil fortsætte. For os er det afgørende, at landbrugs- og fødevareerhvervet i fremtiden vil have hænder nok til at producere fødevarer, og det i en tid, hvor en mere bæredygtig produktion og teknologiske løsninger vil spille en nøglerolle for både landmænd og fødevarevirksomheder. Der er dog behov for at kigge ind i de uhensigtsmæssige forskelle i taxameter mellem landbrugsuddannelsen og sammenlignelige uddannelser, hvis vi skal sikre fremtidens grønne kompetencer i erhvervet.”

Fokus på eksport
Fødevareklyngen bidrager årligt med en eksportindtjening på op imod 200 mia. kr. I forlængelse af en række internationale kriser og en klar tendens til flere tekniske handelshindringer er indsatsen for at eksportere danske fødevare dog blevet markant vanskeligere Og det er særlig kritisk i en tid, hvor fødevareklyngen har et behov for at styrke afsætningen af produkter og løsninger, mens man sætter tempo på den grønne omstilling, siger Merete Juhl, der er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer:

”Det er helt afgørende for den danske eksport af både fødevarer og grønne teknologier, at man understøtter en international bevågenhed og markedsadgang for det danske fødevareerhverv. Derfor er det positivt, at der afsættes midler til en fortsættelse af den internationale markedsføring af fødevareklyngen via Food Nation. Men det kommer oven på en periode, hvor andre vigtige ordninger har mistet finansiering. Derfor bør der kigges ind i flere tiltag, herunder for at håndtere markedsadgangssager, akutte eksportproblemstillinger og modtage indkommende inspektioner. Det kræver noget andet at handle med mad end med mursten, og det skal der tages hensyn til.”