TEKNIQ Arbejdsgiverne: Grønne ambitioner kræver tempo på digitalisering
Der skal flere investeringer til den digitale omstilling i den offentlige sektor, for erhvervslivet er klar til mere tempo, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne som reaktion på regeringens finanslovsforslag.

Regeringens finanslovsforslag for 2025 indeholder en række initiativer til at styrke et konkurrencedygtigt erhvervsliv og sætte skub i den grønne omstilling – for eksempel med grønt håndværkerfradrag. Det roser TEKNIQ Arbejdsgiverne, men der skal mere fart på digitaliseringen – især i det offentlige.
Digitalt værn mod bureaukrati
- Der ligger allerede en ambition om, at den offentlige sektor skal være verdensførende i brugen af kunstig intelligens. Derfor er det vigtigt, at der i udspillet er afsat penge til at sætte skub i den proces, men der skal mere fart på og flere investeringer til. Erhvervslivet er dybt afhængige af en effektiv offentlig sektor, der ikke sander til i bureaukrati. Det samme gælder den automatiske erhvervsrapportering, der også er med til at mindske bureaukratiet, siger Troels Blicher Danielsen.
Styrke den grønne industri
- Regeringens fokus på grøn industri i finanslovsforslaget er både nødvendigt og velkomment. En styrket grøn industripolitik er afgørende for at sikre danske virksomheders position i den globale grønne omstilling og skabe nye, bæredygtige arbejdspladser i hele landet. Det gælder blandt andet de foreslåede forbedringer af vilkårene for landdistrikterne og initiativerne for at lette generationsskifte i familieejede virksomheder, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Grønt håndværkerfradrag
- Energirenoveringer kan i udgangspunktet stå alene, da de både er gode for klimaet og for pengepungen. Men sandheden er også, at der nogle gange skal lidt ekstra til for at få boligejerne til at træffe beslutningen om den grønne investering, og her kan håndværkerfradraget være den rette løftestang, da det ofte er store investeringer for den enkelte, siger Troels Blicher Danielsen.
Yderligere information, kontakt:
Troels Blicher Danielsen, adm. dirketør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 72142017 / tbd@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Ny metode giver boligejere et mere præcist energimærke12.9.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligejere kan fremover få et energimærke, der bedre afspejler husets faktiske energiforbrug. En ny metodefrihed giver mulighed for at udvikle nye beregningsmodeller, der bedre tager højde for den teknologiske udvikling.
Lærling søges9.9.2025 09:21:19 CEST | Pressemeddelelse
Titel: Lærling i det tekniske erhvervsliv Start: Nu. Løn: Ja, selvfølgelig. Indflydelse: Mere end du tror.
TEKNIQ: Hver tredje virksomhed ramt af tyveri9.9.2025 07:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver tredje virksomhed har været udsat for tyveri, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ. Det er bekymrende højt, lyder det fra erhvervsorganisationen.
Dyrere materialer truer tempoet i den grønne omstilling8.9.2025 08:29:15 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på elmaterialer ligger på det højeste niveau nogenside. Det rammer både de boligejere, der skal renovere, og virksomhederne, der skal udføre opgaverne. I sidste ende kan det forhale den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Hver anden virksomhed bruger nu kunstig intelligens5.9.2025 10:03:18 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens vinder frem i det tekniske erhvervsliv, viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. På et år er andelen af virksomheder, der bruger AI vokset markant – og potentialet er langtfra udfoldet endnu, vurderer erhvervsorganisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum