CEPOS om regeringens nye finanslov: Visionen for Danmark er udeblevet
30.8.2024 11:01:52 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
CEPOS’ cheføkonom og eksperter har følgende kommentarer til regeringens nye finanslov for 2025

”Regeringens nye finanslov for 2025 mangler reformvilje. Det er en teknokrat- og implementeringsfinanslov, som trods få gode takter mangler en større vision for, hvilket Danmark, vi ønsker at være,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”I en tid med vækstkrise, klimaudfordringer og en smuldrende velfærd, er regeringens svar grøn protektionisme og håndværkerfradrag. Det er simpelthen ikke visionært nok,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Om håndværkerfradraget
”Intentionen er god, men konstruktionen er forkert. Håndværkerfradrag åbner en ladeport for lobbyister, som kæmper for, at netop deres branche begunstiges. Det forvrider økonomien i de begunstigede brancher retning og øger bureaukratiet,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, og fortsætter:
”Den rigtige løsning er brede skattelettelser for alle, så folk selv kan bestemme, hvad de vil bruge deres penge til. Og en passende CO2-pris, som sikrer, at CO2-reduktionen sker, hvor det er bedst og billigst. Ikke der hvor politikerne tilfældigvis har deres bevågenhed,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Om velfærd og administration
"Danskerne ønsker bedre velfærdsydelser for deres skattekroner, men flere penge til kommuner og regioner har tidligere ikke givet de ønskede forbedringer. I stedet burde der være mere fokus på frisættelse og konkurrenceudsættelse, som giver mere velfærd for pengene," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
"At ville reducere den statslige administration med 1.000 årsværk, i lyset af en stigning på over 18.000 årsværk siden 2011, er ikke ambitiøst nok. Målsætningen bør være langt mere ambitiøs for at frigøre flere ressourcer til velfærd eller skattelettelser," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Om klimaet og den grønne industripolitik
”Den grønne omstilling drives mest effektivt gennem en pris på at udlede drivhusgasser, som nu heldigvis også udvides til landbruget efter grøn trepart. Statsstøtte er derimod en dyr og ineffektiv vej. Der er ingen økonomisk logik, der tilsiger, at Danmark skal give statsstøtte, fordi andre lande gør. Tværtimod vil det skade os selv," siger Otto Brøns Petersen, analysechef i CEPOS.
For uddybende kommentarer bedes I henvende jer til CEPOS eksperter:
Cheføkonom Mia Amalie Holstein, 53 55 71 77
Forskningschef Karsten Bo Larsen, 41 22 04 76
Analysechef Otto Brøns-Petersen, 20 92 84 40
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkKarsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkOtto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum