Danmarks Lærerforening: Finanslovsforslaget forsømmer folkeskolen

I marts måned indgik Folkeskoleforligskredsen en ny aftale om folkeskolen, der blandt andet rummer forslag om en styrket indsats til de svageste elever, frisættelse af skolerne, nye læreplaner og mere praktisk undervisning i de ældste klasser.

Danmarks Lærerforening har tidligere rost flere af aftalens initiativer, men samtidig slået fast, at finansieringen af aftalen er yderst mangelfuld. Derfor havde Danmarks Lærerforening håbet, at dagens finanslovsudspil ville give folkeskolen et økonomisk løft:

”Ministeren har tidligere sagt, at der venter en 2. halvleg på folkeskoleområdet, hvor der også skal ses på økonomien. Men vi må bare konstatere, at regeringen i hvert fald ikke har tænkt sig at sparke den i gang med det her finanslovsudspil. Det er meget skuffende. Men vi sidder selvfølgelig stadig klar ude i omklædningsrummet og holder os klar til når fløjten lyder”, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.  

Mange kommuner har i dag udfordringer med at løfte de fagligt svageste elever, og samtidig presser stigende udgifter til det specialiserede område økonomien på det almene område. Det rammer folkeskolens økonomi hårdt:

”Desværre bliver ingen af delene adresseret i finanslovsudspillet. Samtidig står mange kommuner over for nye sparerunder i disse uger. Vi er simpelthen nødt til meget snart at finde nogle holdbare løsninger, der rent faktisk hjælper kommunerne og skolerne. Det vil vi arbejde videre for”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforening har igennem længere tid understreget behovet for at investere i folkeskolens almenområde. Selvom det hverken er sket med folkeskoleaftalen fra marts eller dagens finanslovsudspil, hæfter man sig ved den seneste økonomiaftale mellem Regeringen og KL, hvor dette punkt eksplicit fremhæves:

”Vi oplever, at der er en politisk opmærksomhed på behovet for investeringer i folkeskolens almenområde. Nu mangler vi bare at se den opmærksomhed blive til reel politisk handling. Det er en bunden opgave på politikernes bord”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) udtalte på pressemødet, at regeringen vil sikre en ekstraordinær overførsel til kommunerne på i alt 2,5 mia. kr. i 2025, som både skal målrettes de kommuner, der har det sværest, samt de kommuner, der af tekniske årsager er kommet i økonomisk klemme. Statsminister Mette Frederiksen (S) har desuden over for NB Økonomi i denne uge anerkendt, at der ikke har været ”det nødvendige albuerum til at gøre det, vi gerne vil på folkeskolen”:

”Det er positivt, at regeringen vil give en økonomisk håndsrækning til kommunerne, så de forhåbentlig får de penge, de var stillet i udsigt. Vi vil holde skarpt øje med, at nogle af disse midler også går til folkeskolen. For statsministeren har ret – vi mangler i den grad økonomisk albuerum på skolerne for at kunne styrke almenundervisningen og løse inklusionsudfordringen”, siger Gordon Ørskov Madsen.