DLF tager varmt imod V-forslag om milliarder til folkeskolen
4.3.2026 12:44:36 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil vil Venstre tilføre folkeskolen flere milliarder. Det er meget positivt, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Skal elevernes faglighed løftes, kræver det flere uddannede lærere i undervisningen, lyder det.
Flere to-voksenordninger og en milliard til styrket inklusion.
Det er nogle af hovedelementerne i det skoleudspil, som Venstre netop har præsenteret.
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, ser store perspektiver i udspillet, som han tager varmt imod.
”Jeg er virkelig glad for, at Venstre nu også melder ind med store og gode ambitioner for vores folkeskole. Jeg deler Venstres bekymring for elevernes faglige udvikling, og her vil 5 milliarder kroner årligt til folkeskolen, som de enkelte skoler blandt andet kan bruge på flere lærere, gøre en stor forskel,” siger Gordon Ørskov Madsen.
I Venstres udspil lægges der op til langt flere to-voksenordninger. Her har Gordon Ørskov Madsen en opmærksomhed på, at der særligt er behov for flere lærere i undervisningen, når målet er at løfte elevernes faglige præstationer:
”I dag er det hver ottende elev, der ikke består dansk og matematik i 9. klasse, og skal vi vende den negative udvikling i fagligheden, er det helt afgørende, at der kommer flere uddannede lærere i vores folkeskoler”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Venstres udspil kommer i halen af andre forslag om markante investeringer i folkeskolen fra foreløbigt Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet. Og det er meget positivt, mener Gordon Ørskov Madsen:
”Det er enormt positivt, at så mange partier – heriblandt de to traditionelle statsminister-partier – vil investere de nødvendige milliardbeløb i folkeskolen. Det er nogle rigtigt gode forslag, der er kommet på bordet. Vi står klar til at tage ansvar og samarbejde med politikerne efter valget om at få gode løsninger for folkeskolen ind i et kommende regeringsgrundlag,” siger han.
Kontakter
Emil Hee StenstrupPressekonsulent
Tlf:33 69 64 34emhs@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
6 ud af 10 lærere: Eleverne er blevet fagligt svagere20.3.2026 06:05:34 CET | Pressemeddelelse
Vi sender hverken de fagligt svageste eller stærkeste i folkeskolen godt nok videre i dag – der er brug for at styrke rammerne for undervisningen, lyder det fra lærerformand om de nye tal.
Danmarks Lærerforening: SF viser vigtige ambitioner for folkeskolen18.3.2026 10:03:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Lærerforening tager meget positivt imod SF’s nye skoleudspil, som rummer en række markante ambitioner for at styrke folkeskolen. De 6,2 mia. kr. i varigt løft vil gøre en stor forskel, mener formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
OK26: Aftale på plads for ansatte i kommunerne25.2.2026 18:02:41 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en aftale for kommunalt ansatte med en samlet økonomisk ramme på 9,2 pct. Aftalen giver bl.a. generelle lønstigninger på 6,27 pct. over tre år samt 2 pct. til organisationsmidler. Formanden for Danmarks Lærerforening er tilfreds med resultatet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum