Aarhus Kommune oplever fremgang i erhvervsvenlighed
4.9.2024 19:30:00 CEST | DI Østjylland | Pressemeddelelse
Aarhus virksomheder er blevet mere tilfredse med erhvervsvenligheden i Aarhus Kommune, som i Dansk Industris store, årlige måling af erhvervsvenligheden i danske kommuner rykker 15 pladser frem. Aarhus er nu nummer 65 blandt landets kommuner, og har lagt afstand til København, som er nummer 83 på listen. Samtidig nærmer Aarhus sig Aalborg (58) og Odense (61).
Men da der indgår 91 kommuner i målingen, er der fortsat potentiale for forbedring.
- Aarhus er en kommune i vækst og fremgang på rigtig mange parametre – og således også i erhvervsvenlighed. Men spørgsmålet er jo, om potentialet kunne udnyttes endnu bedre, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland.
Det er igen i år infrastruktur, der fylder mest i virksomhedernes ønsker til kommunens prioritering. Og siden undersøgelsen blev foretaget, har kommunen landet en stor mobilitetsplan. Men effekterne ligger jo pænt ude i fremtiden, påpeger Anders Strange.
- Jeg ser mange gode takter i mobilitetsplanen og ser frem til den videre dialog med Aarhus Kommune, når planerne skal konkretiseres og prioriteres. Det er positivt, at kommunen har landet en bred aftale, der rækker langt ind i fremtiden, så vi kender retningen.
Anders Strange påpeger også, at kommunen, både mens planerne bliver udført og bagefter, skal sikre, at varer kan komme ind og ud og gennem Aarhus, samtidig med at beboere skal have mulighed for at få håndværkere på besøg med deres materialer og værktøj.
- Kommunen bør blive bedre til at forberede de enkelte skridt, så nye tiltag er klar, før veje lukkes og trafik omlægges, siger Anders Strange.
Et andet område, der også fylder hos virksomhederne, er adgangen til arbejdskraft, både i form af uddannelse, tiltrækning og fastholdelse. Her er der sket en pæn forbedring af kommunens indsats i almindelighed og Jobcentrets samarbejde med virksomhederne. Om end placeringen fortsat er i den bløde mellemvare. Der er en forbedring på 16 pladser, men resultatet er stadig i den lidt tunge ende af feltet som nummer 59 blandt de 91 kommuner.
- Kommunen investerer i øjeblikket massivt i nye rammer for de studerende, ikke mindst i det nye campus-område ved Randersvej. Og den har snart sin opdaterede strategi for tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft på plads. Så initiativerne er mange, og jeg ser frem til , at vi ser resultaterne, siger Anders Strange.
Sagsbehandling har i flere år været et smertensbarn i Aarhus Kommune, men der er i år fremgang at spore, både i behandlingstiden for byggesager og virksomhedernes oplevelse af sagsbehandlingen.
- Det er jo et godt eksempel på et område, hvor kommunen kan hjælpe til med, at de gode tider bliver endnu bedre, slutter Anders Strange.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information kontakt teamleder i DI Østjylland Michael Jul-Nørup Pedersen, tlf. 2924 7009, mail mjnp@di.dk eller presserådgiver i DI Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138, mail larb@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning
Elias Benthin modtager DI Østjyllands Lærlingepris 20263.7.2026 14:29:06 CEST | Pressemeddelelse
Elias Benthin har gennem sin læretid som tømrer hos John A. Laursen A/S vist, at fremtidens håndværk bygges af kloge hænder, kloge hoveder og store hjerter. Han har deltaget i Regionsmesterskabet og DM i Skills og trænet med på tømrerlandsholdet. Samtidig får han hele fællesskabet omkring sig til at fungere. Nu modtager han DI Østjyllands Lærlingepris 2026.
Ny måling: Favrskov lander blødt i erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune falder i årets udgave af Dansk Industris måling, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, en enkelt plads tilbage, nu til en pæn nummer 31 blandt Danmarks 91 deltagende kommuner. Kommunen, der tidligere var en af landets mest erhvervsvenlige, ser nu ud til at have stabiliseret sig i det bløde midterfelt.
Aarhus dumper i erhvervsvenlighed efter brud på central aftale4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune oplever i år tilbagegang i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden og placerer sig som nummer 72 ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års placering som nummer 65. Årets resultat afspejler ifølge DI’s bestyrelsesleder i DI Østjylland Anders Strange ikke kun velkendte udfordringer med at forbedre mobiliteten i byen. Det kan også læses som virksomhedernes kritik af, at politikerne ikke stod ved den politiske aftale om at afskaffe dækningsafgiften.
Skanderborg blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune rykker frem til en flot 5. plads i Dansk Industris nye måling af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Med en fremgang fra en 9. plads i 2024 til en samlet 5. plads i årets måling viser Skanderborg, at kommunen for alvor har konsolideret sin position som et attraktivt sted at drive virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum