Ekstra kontrol skal forebygge snyd med vejafgift
Regeringen er med finanslovforslaget klar til at sætte håndfast ind mod snyd ved at øge kontrollen af den kilometerbaserede vejafgift.
Regeringen foreslår med finanslovforslaget at afsætte ekstra midler til at indkøbe mere kontroludstyr for at styrke kontrollen med den kilometerbaserede vejafgift. Det skal sikre, at både danske og udenlandske lastbiler betaler vejafgiften, der træder i kraft ved årsskiftet.
Det er Sund & Bælt, der skal stå for opkrævningen, og regeringen lægger med finanslovforslaget for 2025 op til at afsætte ekstra 5,7 millioner kroner i 2025 og 3,8 millioner kroner årligt i 2026-2028 til flere mobile kontroller. Sideløbende bliver der arbejdet for, at bommen i fremtiden bogstaveligt talt skal gå ned, hvis en udenlandsk lastbil forsøger at komme over Storebæltsbroen med en ubetalt bøde for betaling af vejafgift i handskerummet.
- Den kilometerbaserede afgift må ikke blive konkurrenceforvridende, og derfor skal vi sikre, at alle betaler. Med flere mobile kontrolpunkter og fuldt stop for snyd over Storebæltsbroen sender vi et klart signal om, at reglerne skal overholdes, siger transportminister Thomas Danielsen.
Den kilometerbaserede vejafgift træder i kraft 1. januar 2025, hvor lastbiler – typisk via en lille boks i stil med en Brobizz – skal betale for det antal kilometer, de kører på en del af det danske vejnet. Dermed kommer udenlandske lastbiler også til at betale deres del af udgifterne til for eksempel slid på vejene. For at sikre, at den regning bliver betalt, bliver der afsat ekstra penge til kontroludstyr.
Midlerne vil gå til at indkøbe ekstra kameraudstyr til de mobile kontrolpunkter og sikre ekstra bemanding, så der kan føres bedre kontrol med de afgiftspligtige vejstrækninger. Derudover vil Sund & Bælt arbejde på en løsning ved Storebæltsbroen, så det bliver muligt at stoppe udenlandske lastbiler med ubetalte bøder for at undlade at betale vejafgift. De kan så enten vende om eller betale bøden på stedet sammen med broafgiften.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
E20 ved Odense skal udbygges fra fire til seks spor6.9.2024 07:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I 2030 ventes motorvejen syd om Odense at være fuldt udbygget til tre spor i hver retning. Vejudvidelsen kommer med nye støjskærme på hovedparten af strækningen.
DAO overtager håndteringen af blindeforsendelser i Danmark2.9.2024 16:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Transportministeriet har nu gennemført det første post-udbud i forlængelse af den nye model for postområdet, der blev aftalt i juni 2023.
Nye tiltag forbedrer mobiliteten i landdistrikterne22.8.2024 10:07:38 CEST | Pressemeddelelse
Kørekort til 17-årige og midler til kollektiv transport skal give unge bedre muligheder for at komme rundt.
Virksomhedsordning giver bedre adgang til lange lastbiler på motorvejene19.8.2024 11:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen lancerer en virksomhedsordning for vognmænd, der ønsker at køre med dobbelttrailere på danske motorveje. Med den nye ordning kan transportvirksomheder via selvfinansiering køre med ekstra lange lastbiler på stort set hele motorvejsnettet.
Digitale færøske kørekort skal også kunne bruges i Danmark16.8.2024 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Det digitale kørekort er en del af bilisternes hverdag i både Danmark og på Færøerne. Et færøsk fysisk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort. Det bør også gælde kørekort på telefonen, mener transportminister Thomas Danielsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum