Forskning forklarer: Derfor bliver forkølelsessår ikke til hjernebetændelse

Over halvdelen af os bærer rundt på herpesvirus. Men selv om herpesvirus kan inficere nerveceller, giver det kun sjældent anledning til alvorlig infektion i hjernen. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet en central del af forklaringen.

Forskerne har opdaget et hidtil ukendt forsvar i kroppen, som gør, at herpesinfektion kun i et ud af 250.000 tilfælde giver en alvorlig og potentielt dødelig hjernebetændelse. Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

”Det har spændende perspektiver, fordi det gør os klogere på, hvordan hjernen forsvarer sig mod virusinfektioner,” fortæller professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han er er sidsteforfatter på artiklen, Lundbeck Foundation professor og centerleder i grundforskningscenteret CiViA.

”Vi har fundet ud af, hvordan vores krop hindrer, at herpesvirus kommer ind i hjernen, selvom 50-80% af os er kronisk inficerede med netop det virus. Hele hovedtanken i CiViA er, at vi vil forstå, hvordan kroppen nedkæmper infektioner uden samtidig at beskadige sig selv. Den mekanisme, vi har fundet, er én, der ikke giver betændelsesreaktioner,” siger han.

Svaret ligger i det beskyttende gen TMEFF1.

Hjernen bruger nyopdaget mekanisme til at holder virus ude

Det har taget mange års forsøg med teknologien genome-wide crispr screening og udviklingen af mus, der manglede det kritiske gen, før forskerne var sikre på, at netop TMEFF1 producerer et protein, der forhindrer herpesvirus i at komme ind i nerveceller.    

Studiet i Nature er ledsaget af en anden artikel, der beskriver to patienter med herpes-forårsaget hjernebetændelse. I samarbejde med forskere i New York har forskergruppen i Aarhus opdaget, at to børn, som fik alvorlig hjernebetændelse efter infektion med herpesvirus, bar på en genetisk defekt, som satte det beskyttende TMEFF1-gen ud af funktion.

”Det nye studie er banebrydende, fordi det opdaterer den grundlæggende forståelse af immunitet mod virusinfektioner,” forklarer Søren Riis Paludan.

 ”Det er interessant for immunologer, fordi det illustrerer, at der stadig er mange immunologiske mekanismer i hjernen, vi ikke kender. Derudover, er studiet relevant for neurovidenskab, fordi det kaster lys over, hvordan hjernen populært sagt holder uønskede gæster ude uden at bruge metoder, der kan beskadige inventaret, nemlig nervecellerne,” siger han.

Kan give bedre forståelse af Alzheimers

Søren Riis Paludan håber, studiet er første skridt mod at afsløre en helt ny række af hjernens forsvarsmekanismer. Et af de spor, som forskerne vil undersøge, er hvad opdagelsen kan betyde for udviklingen af demens.

Forskning har nemlig allerede påvist en sammenhæng mellem infektion med herpesvirus og senere udvikling af Alzheimers.

”Måske kan vores opdagelse af en ny antiviral mekanisme i hjernen være med til at opklare, om individuelle forskelle i netop den aktuelle eller lignende mekanismer kan give virus adgang til hjernen og accelerere en neuro-degenerativ proces,” siger Søren Riis Paludan.

Om CiViA

• The Center for Immunology of Viral infections (CiViA) blev oprettet i 2023 og ligger på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
• Centeret består af forskningsgrupper med base på AU og Det Tekniske Universitet München. Grupperne arbejder bl.a. på at afdække nye immunmekanismer, der bidrager til tidligt forsvar mod infektioner – og de forsker i, hvordan kroppen balancerer mellem beskyttende og sygdomsfremkaldende immunresponser.
• Professor Søren Riis Paludan er centerleder i CiViA, som er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond (DNRF) gennem Center of Excellence-programmet.
• Læs mere her: https://biomed.au.dk/civia

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er grundforskning.
• Samarbejdspartnere er Mark Denham, Dandrite AU; Poul Nissen, AU; Trine Hyrup Mogensen, AU; Jacob Giehm Mikkelsen, AU; Yujia Cai, Shanghai Jiao Tong University; Shen-Ying Zhang og Jean Laurent Casanova, Rockefeller University.
• Ekstern finansiering: Lundbeck Fonden, Danmarks Grundforskningsfond og Det Europæiske Forskningsråd ERC
• Direkte link til den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: https://www.nature.com/articles/s41586-024-07670-z