Forskere: Nej – kæledyrsejere har ikke bedre mental sundhed
Nyt forskningsprojekt har undersøgt flere end 6.000 voksne for at finde ud af, om kæledyrsejere havde bedre mental sundhed under COVID-19-pandemien. Trods en udbredt forestilling i befolkningen er der ikke påvist betydelige positive effekter.
Mange af os husker nyhederne om hundeinternater, som meldte udsolgt, da COVID-19-nedlukningerne i 2020 satte en stopper for det sociale liv.
Lande verden over rapporterede om eksplosive stigninger i antallet af kæledyrsadoptioner, og det blev i høj grad tilskrevet, at folk søgte trøst og selskab fra dyr for at håndtere følelser som isolation, angst og depression. Men en ny omfattende undersøgelse udført af forskere fra Aarhus Universitet og King's College London tyder på, at fordelene ved at eje et kæledyr er overvurderede.
Studiet, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Mental Health & Prevention, afslører, at det ikke nødvendigvis giver den følelsesmæssige hjælp, som mange forventer at eje et kæledyr.
Ingen mentale sundhedsfordele fundet
Undersøgelsen fulgte 6.018 personer i Storbritannien gennem 12 måneder og vurderede deres niveauer af depression, angst, anhedoni (tab af glæde) og ensomhed. I modsætning til de almindelige antagelser fandt undersøgelsen ingen beviser for, at det at eje et kæledyr forbedrede de mentale sundhedsresultater. Faktisk rapporterede kæledyrsejere lidt værre mentale sundhedstilstande sammenlignet med ikke-ejere.
"Selvom den forskning, der er lavet om emnet, har haft blandede resultater, blev vi oprigtigt overraskede over at finde ud af, at kæledyrsejere generelt oplevede lidt højere niveauer af depression, angst og anhedoni under COVID-19-pandemien," siger hovedforfatteren af undersøgelsen, professor Christine Parsons fra Institut for Klinisk Medicin:
"Det står i stærk kontrast til den fremherskende offentlige opfattelse, at kæledyr er gavnlige for mental sundhed."
Studiet efterprøvede 'Lassie-effekten'
En anden udbredt opfattelse er, at hundeejere i særdeleshed nyder godt af øget fysisk aktivitet og en mere struktureret daglig rutine, hvilket igen kan føre til forbedret mental sundhed.
Her fandt forskerne, at hundeejere faktisk var mere tilbøjelige til at dyrke daglig motion - (40% sammenlignet med 35% af ikke-ejere). Men den øgede aktivitet korrelerede ikke med bedre mentale sundhedstilstande, og der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem hundeejere og ikke-ejere med hensyn til at opretholde en daglig struktur.
Myten om den ensomme kattedame
Det eneste punkt, hvor et kæledyr er en gevinst for den mentale sundhed, er, når det handler om ensomhed. Fra populærkulturen kender mange klichéen om kattedamen, som er en ensom kvinde med mentale sundhedsproblemer. Den nye undersøgelse gav forskerne mulighed for at teste den kulturelle antagelse mod virkelighedens verden.
Blandt personer, der bor alene, rapporterede både hunde- og katteejere faktisk lidt lavere niveauer af ensomhed end dem uden kæledyr. Selvom effekterne var små, strider de stadig imod myten om den ensomme kattedame
Selvom kvinder i undersøgelsen tydeligvis var mere tilbøjelige til at eje katte (30,3 % sammenlignet med 22,7 % af mænd), var de ikke mere ensomme, deprimerede, angste eller anhedoniske end mænd, der ejede katte.
For dem, der boede sammen med en partner, familie eller samboer, rapporterede kæledyrsejere ingen målbar forskel i følelsen af ensomhed.
Håber på en mere oplyst debat
Ifølge professor Christine Parsons kan den nye undersøgelse være med til at styre forventningerne til de mentale sundhedsfordele ved at eje et kæledyr. Hun håber, at resultaterne vil nuancere den offentlige opfattelse og mediedækningen, som generelt favoriserer den positive fortælling.
"Vores resultater tyder på, at selvom kæledyr kan give selskab, er de på ingen måde en universalløsning for mentale sundhedsproblemer, især ikke i stressende perioder som en under pandemi," siger Christine Parsons.
Seniorforfatter på studiet Dr. Katherine Young, tilføjer:
"Undersøgelsen slutter sig til den øvrige forskning, der giver blandede resultater om kæledyrsejerskab og mental sundhed. Selvom nogle tidligere undersøgelser har antydet fordele, giver denne store og langvarende undersøgelse robuste beviser for det modsatte."
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er baseret på 6.018 besvarelser af online spørgeskemaer fra undersøgelsen Repeated Assessment of Mental Health in Pandemics (RAMP) og benytter internationale standarder for mål af mental sundhed som PHQ-9, GAD-7, MASQ-AD og UCLA Loneliness Scale.
- Undersøgelsen er lavet i samarbejde med forskere fra King’s College London.
- Finansiering til studiet kommer fra Carlsbergfondets Young Investigator Fellowship og MQ - Mental Health Charity.
- Forfatterne rapporterer ingen interessekonflikter.
- Læs den videnskabelige artikel her: https://doi.org/10.1016/j.mhp.2024.200354
Kontakter
Professor Christine Parsons
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Interacting Minds Centre
Telefon: (+45) 87 16 21 27
Mail: christine.parsons@cas.au.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny behandling af ældre tarmpatienter reducerer behov for indlæggelser markant18.12.2024 10:10:05 CET | Pressemeddelelse
Ældre med livstruende tarminfektion kan behandles bedre, og uden at skulle på hospitalet, viser studie.
Næsten 55 millioner kroner til ny forskning som styrker børns og unges trivsel og udvikling17.12.2024 12:36:01 CET | Pressemeddelelse
I år uddeler Partnerskab for Børneforskning ca. 48 millioner kroner til forskningsprojekter på 0-6 års området. Helt ekstraordinært uddeles i år også knap 6 millioner til forskning i børn og unges fritid. Projekterne skal blandt andet understøtte børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber i dagtilbud, udvikle nye pædagogiske tilgange og undersøge børn og unges trivsel i pædagogiske fritidstilbud.
Kunstig intelligens kan forudsige tvangsindlæggelser og bane vej for forebyggelse28.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Maskinlæring baseret på data fra den elektroniske patientjournal kan føre til mere målrettet behandling og forebyggelse i Psykiatrien. I nye projekter fokuserer forskerne på forudsigelse af type 2-diabetes og hjertekarsygdom.
Michael Baggesen Klitgaard bliver leder af Institut for Folkesundhed7.11.2024 11:17:35 CET | Pressemeddelelse
Det bliver professor Michael Baggesen Klitgaard, der fremover skal stå i spidsen for Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han mener, at instituttet rummer et stort, fagligt potentiale og glæder sig især til at lære instituttets medarbejdere at kende og til at stå i spidsen for alt det, der skal løftes i flok.
Studie viser ingen forskel på to udbredte metoder til at redde liv ved hjertestop31.10.2024 18:33:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning viser en tredjedel chance for at genskabe blodcirkulation under hjertestop, uanset om medicinen gives i blodbanen eller knoglemarven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum