SYNERGI: Stærke grønne prioriteringer i regeringens finanslovsudspil
Med midler til at genoplive et grønt håndværkerfradrag og fastholde eksportordningen for energi har regeringen leveret et finanslovsudspil med gode aftryk. Prioriteringerne er positive for både den grønne omstilling, danskernes boliger og dansk eksport, mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre.
Regeringen vil vække et håndværkerfradrag til bl.a. energirenovering af boligen til live igen og investere 300 mio. kr. årligt i fradraget. Samtidig vil regeringen i dens finanslovsudspil fastholde eksportordningen for energi til og med 2028 og dermed skabe ro om det vigtige grønne eksportarbejde. Begge tiltag bidrager positivt til den grønne omstilling, til kvaliteten af danskernes boliger og øger vores grønne eksport og beskæftigelse, og derfor er direktør Katrine Bjerre rigtig godt tilfreds med regeringens forslag.
”Det er et rigtig godt finanslovsudspil. Den grønne omstilling er en bunden opgave. Og danske virksomheder er verdensførende, når det kommer til mange af de grønne teknologier, som verden lige nu higer efter på rejsen mod klimaneutralitet. Derfor er jeg glad for, at regeringen slår to fluer med ét smæk og varsler nye investeringer i den grønne omstilling både herhjemme og globalt,” siger Katrine Bjerre.
Håndværkerfradraget blev afskaffet i 2022, men var indtil da en populær ordning til boligforbedring, fx for danskere der ikke ellers havde råd til investeringen. De fleste danske huse har fortsat et dårligt (D-G) energimærke, som betyder op til et 10 gange højere energiforbrug og dermed langt dyrere energiregninger end huse i toppen af skalaen.
”Håndværkerfradraget er en katalysator for forbedringer af danskernes bolig, så de bliver sundere, rarere og billigere at bo i. Men også så danskerne kan blive fri af de sorte fyr og sikre sig et lavere energiforbrug og dermed lavere energiregninger. Og når vi sænker vores energiforbrug via energirenovering eller skifter over til varmepumper og fjernvarme, reducerer vi efterspørgslen på den russiske gas og øger vores forsyningssikkerhed. Der er derfor en lang række gode grunde til at hjælpe danskerne med at gøre deres boliger grønnere,” siger Katrine Bjerre.
Uden ny finansiering på årets finanslov udløber eksportordningen for energi delvist ved årets udgang og er dermed i fare for at blive afviklet. Regeringen kalder grøn teknologi for ”århundredets eksportmulighed” i regeringsgrundlaget. I dag eksporterer den samlede grønne danske energiteknologibranche for over 100 mia. kr. om året.
”Eksportordningen for energi baner vejen for eksport af danske grønne løsninger og grøn omstilling i udlandet. I de kommende år står vi foran de største globale forandringer og investeringer i den grønne omstilling, og det er derfor en klog og ansvarlig beslutning af regeringen at fremtidssikre ordningen og på den måde levere de bedste forudsætninger for, at den kan forblive en succes til glæde for klimaet og dansk eksport og beskæftigelse,” siger Katrine Bjerre.
I kølvandet på regeringens finanslovsudspil følger en politisk forhandling om en endelig finanslov for 2025. Finansloven ventes at lande i slutningen af 2024.
Læs hele regeringens finanslovsudspil her.
Fakta om eksportordningen for energi
Eksportordningen for energi opbygger myndighedssamarbejder mellem danske og udenlandske energimyndigheder for at formidle danske erfaringer med grøn omstilling af energisystemet til relevante myndigheder på centrale eksportmarkeder for dansk energiteknologi. Målet er at inspirere andre myndigheder med danske erfaringer og faglig ekspertise og derigennem desuden at udvide eller fremskynde efterspørgslen efter energiløsninger. Derigennem åbnes nye muligheder for danske virksomheders eksport af energiteknologi.
Eksportordningen finansieres i øjeblikket med ca. 50 mio. kr. årligt. Undlader regeringen og de øvrige partier bag den kommende finanslov at forny finansieringen af eksportordningen, kan samarbejdet med en stribe lande ophøre. Særligt nærmarkederne i Europa og USA er interessante for de energieffektive teknologier.
SYNERGI m.fl. havde et debatindlæg i Berlingske om emnet sidste år. Det kan læses her.
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkOm SYNERGI
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.
For der er mange fordele ved at mindske energispildet, ikke mindst når det kommer til klimaet, samfundsøkonomien og vores velfærd: Tre områder, som skal gå hånd i hånd, hvis danskerne skal sikres en hurtig, billig og retfærdig grøn omstilling.
Men energieffektivitet er mere end bare energibesparelser i bygninger og industri. Energieffektivitet er i dag en grundlæggende del af det danske energisystem. Et værktøj, som vi benytter overalt i samfundet – fra radiatoren hjemme i stuen til de energivenlige vinduer i børnehaven til den digitale temperaturstyring på kontoret.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
Organisationer: Regeringens skrivebordsøvelser er ikke et grønt foregangsland værdigt11.6.2024 11:14:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop offentliggjort sin plan for, hvordan Danmark lever op til sine grønne EU-forpligtelser om at mindske energispildet. Stik imod hensigten med de grønne krav vil regeringen ikke levere nye initiativer for at opfylde kravene i det nye energieffektivitetsdirektiv, men i stedet benytte sig af en kreativ skrivebordsfinte. Det er ikke foreneligt med ambitionerne i Klimaloven, mener en række organisationer.
Danfoss og SYNERGI inviterer til valgdebat: Hvordan løfter danske parlamentarikere grøn omstilling i et sort parlament?23.5.2024 10:38:55 CEST | Presseinvitation
EU er langt fra at nå sit klimamål i 2030, og de eksisterende virkemidler er slet ikke nok, hvis vi skal nå i mål. Samtidig er opbakningen til den grønne omstilling i mange EU-medlemslande – modsat i Danmark – på tilbagetog. Så hvordan bidrager Danmarks kommende EU-parlamentarikere til, at vi når målet, og hvordan holder de klimafanen højt i et sortere parlament? Det er omdrejningspunktet for en valgdebat på Hotel Alsik den 28. maj, som arrangeres af Danfoss og SYNERGI.
13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger11.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred koalition af organisationer og fagforeninger savner et større politisk fokus på gamle og utidssvarende skoler, plejehjem og andre offentlige velfærdsbygninger. Renoveringsefterslæbet koster både på klimakontoen, energiregningen og danskernes sundhed. Det er ikke godt nok, mener koalitionen, der derfor lancerer syv forslag til, hvordan bygningerne kan blive grønnere, sundere og billigere i drift. Et grønt anlægsloft er et af initiativerne.
SYNERGI: Slutdato for gas bør rykkes frem – ikke tilbage14.3.2024 11:14:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens energikrisestab, NEKST, har i dag offentliggjort sine endelige anbefalinger til, hvordan danske hjem bliver fri for gas. NEKST åbner bl.a. for at slække på den politiske ambition om, at ingen danske boliger i 2035 skal opvarmes med gas. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er helt uenig i udmeldingen. Hun mener tværtimod, at slutdatoen bør fremrykkes.
EU-Parlamentet godkender nye grønne krav, der endegyldigt kan lukke Putins gashaner12.3.2024 13:39:29 CET | Pressemeddelelse
Et nyt bygningsdirektiv er netop stemt igennem EU-Parlamentet. Dermed er vejen banet for en markant grønnere, mere energieffektiv europæisk bygningsmasse. Potentialerne i direktivet er så store, at det helt kan fjerne EU’s behov for gas fra Putins Rusland og spare milliarder på europæernes energiregning, viser en ny analyse. Perspektiverne er enorme, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen og Europa-Parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum