Høring af Analyseforudsætninger til Energinet 2024
30.8.2024 11:46:22 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Energistyrelsen sender ”Analyseforudsætninger til Energinet 2024” i høring med henblik på endelig offentliggørelse forventeligt den 9. oktober 2024. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 19. september 2024.

Energistyrelsen udarbejder årligt et sæt analyseforudsætninger til brug for Energinets planlægning af udviklingen i el- og gastransmissionsnettene. Analyseforudsætningerne koncentrerer sig om udviklingen i el-produktionskapaciteter, udlandsforbindelser og elforbrug, gasproduktion og gasforbrug, samt brintproduktion og brintforbrug.
Analyseforudsætningerne til Energinet 2024 (AF24) indeholder et bud på et muligt udviklingsforløb for de dele af det danske energisystem, der er relevante for Energinets infrastrukturplanlægning, som er kompatibelt med indfrielsen af politiske målsætninger og ambitioner mv.
Offentlig høring frem til den 19. september 2024
Energistyrelsen udsender en høringsudgave af Analyseforudsætninger til Energinet 2024 bestående af et sammenfatningsnotat, baggrundsnotater og dataark.
Energistyrelsen er interesseret i at høre synspunkter fra energibranchen og andre interessenter til de antagelser om udviklingen, som beskrives i høringsudgaven til Analyseforudsætninger til Energinet 2024. Frist for at tilkendegive synspunkter er den 19. september 2024. Høringssvar skal sendes til af@ens.dk.
Læs høringsudgaven af AF24 i form af sammenfatningsnotat, baggrundsnotater og dataark.
Den endelige version af Analyseforudsætninger til Energinet 2024 offentliggøres forventeligt den 9. oktober 2024.
Energistyrelsen vil som vanligt udarbejde et høringsnotat, som organiserer høringssvarene efter emne og respondent og med Energistyrelsens kommentarer angivet efter hvert svar. Høringsnotatet offentliggøres sammen med den endelige version af AF24 på Energistyrelsens hjemmeside, hvor også høringssvarene kan findes i deres fulde længde.
De indkomne høringssvar vil desuden indgå i Energistyrelsens fremadrettede arbejde med løbende at forbedre kvaliteten af analyseforudsætningerne.
I forlængelse af udgivelsen af den endelige version vil Energistyrelsen ligeledes udgive et separat notat med de simulerede elpriser pba. forudsætningerne i AF24.
Høringsmøde den 9. september kl. 10:30-12:00.
Energistyrelsen inviterer til høringsmøde den 9. september kl. 10:30-12:00 i Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, København V, hvor der er mulighed for at deltage både fysisk og virtuelt. Til mødet vil der indledningsvist være en præsentation af AF24, og efterfølgende vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Der opfordres til fysisk fremmøde, hvis man ønsker at stille spørgsmål. Deltagelse er gratis og tilmelding sker ved at sende en mail til af@ens.dk med navn og organisation/tilhørsforhold, hvorefter der vil blive fremsendt mødested og link til virtuel deltagelse.
Kontakt: af@ens.dk
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum