Få din egen elefant - auktionen er åben
30.8.2024 14:02:19 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Drømmer du om at eje en af de 30 elefanter, der har stået rundt omkring i Aarhus hele sommeren? Kunstværkerne bliver solgt på auktion til fordel for Psykiatrifondens arbejde, og du kan byde online allerede nu.

Privatperson, virksomhed, forening, skole eller noget helt femte - alle har nu mulighed for at få deres helt egen elefant.
De 30 elefanter, der har stået rundt omkring i Aarhus hele sommeren, er unikke kunstværker skabt af både nationale og internationale kunstnere. De er en del af Psykiatrifondens event ’Find elefanten – Oplev Aarhus’. Essensen af eventet er udtrykket 'elefanten i rummet ' - det, der fylder, men som vi ikke taler om. Her handler det om psykisk sygdom.
Vær med allerede nu
Nu er onlineauktionen åben, og selvom liveauktionen først finder sted den 10. september i Hermans i Tivoli Friheden, kan du allerede nu lægge et bud på elefanterne hjemme fra stuen.
Ved selve auktionen er det auktionarius Peter Beck fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der styrer slaget og hammeren. Han tager bud både fra salen og fra dem, der er med online. På auktionsaftenen kan de, der allerede er med online, nemlig byde med på lige vilkår med dem i salen.
”Hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner er vi glade for at kunne hjælpe med afviklingen af auktionen over de farverige elefanter, der med hver deres unikke udtryk vidner om livsbekræftende, kunstnerisk kreativitet og mangfoldighed. Vi håber på stor interesse, og at mange bydere vil støtte op om Psykiatrifondens vigtige arbejde,” siger Peter Beck.
Stor opbakning til projektet
Hele sommeren har mange mennesker været på elefantjagt overalt i Smilets by, og de har fundet skulpturer over 24.000 gange i ’Find elefanten’-appen. Tusindvis af de særlige elefant-bykort er foldet ud, og traveskoene, løbeskoene eller cyklen fundet frem for at finde elefanterne, hvor de gemte sig. I appen kunne man følge hvert eneste skridt, og de, der slog skridttælleren til, gik mere end 11 millioner skridt.
”Vi er meget glade for den begejstring, elefanterne har skabt i hele Aarhus. Og vi har fået mange positive beskeder om budskabet om ’elefanten i rummet’ - at tale åbent om psykisk sygdom, svære tanker og følelser. Det kan de fleste af os relatere til i vores familier, skoler og på vores arbejdspladser. Det er kernen i ’Find elefanten - oplev Aarhus’. Nu skal elefanterne have nye hjem og sikre bedre muligheder for alle, der bliver ramt af psykisk sygdom. Vi glæder os og håber, at mange, både private og virksomheder, i Aarhus og længere væk vil være med,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Sådan gør du
Alle penge fra auktionen går til Psykiatrifondens arbejde med at skabe et bedre liv for mennesker med psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil deltage online eller ved liveauktionen, eller bare følge med i, hvordan det går elefanterne, kan du melde dig til på findelefanten.dk/auktion/
Der kan du også læse endnu mere om onlineauktion, liveauktion og meget andet. Følg også med på Instagram på @findelefanten.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
H.M. Dronning Mary deltager ved Psykiatrifondens 30-års jubilæum12.2.2026 13:00:00 CET | Presseinvitation
Psykiatrifonden fejrer sit 30-års jubilæum ved en reception i Moltkes Palæ i København den 25. februar. Hendes Majestæt Dronning Mary deltager. Tilmelding for presse senest den 24. februar.
30 elefanter bryder tavsheden om psykisk sygdom: Nu kan du byde på din egen6.2.2026 15:32:02 CET | Pressemeddelelse
Psykisk sygdom har konsekvenser for mange menneskers liv. Alligevel er det fortsat et emne, der kan være svært at tale om; en ”elefant i rummet”. 30 elefanter dekoreret af de dygtigste danske kunstnere sætter forhåbentlig samtalen i gang, når de bliver bortauktioneret i forbindelse med Psykiatrifondens 30-års jubilæum. Bruun Rasmussen står for auktionen den 25. februar, og onlineauktionen åbner allerede i dag.
Værdighedsreform: Hjælp frem for straf er et vigtigt nybrud29.1.2026 13:07:33 CET | Pressemeddelelse
Værdighedsreformen er et godt første skridt til at hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker– især dem med alvorlig psykisk sygdom. “Men vi savner en tydelig forpligtelse til at have psykiatrifagligt personale tilknyttet, og koordinering til psykiatrien er fuldstændig central, hvis indsatsen skal virke.” Det mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Ror over Atlanten for psykisk sygdom: Simon og Zax er i land26.1.2026 21:34:27 CET | Pressemeddelelse
Det tog 43 døgn, 1 time og 35 minutter. De startede som en trio og krydsede mållinjen som en duo. Sammen har Simon fra Faxe Ladeplads og Zax fra Holstebro gjort det utrolige. På kajen på Antigua ventede børn og familier med længsel på det første kram – og mandag eftermiddag kunne de to udmattede og glade roere endelig sætte fod på fast grund igen.
Ror over Atlanten: Først var de tre, nu to – og ventes i land mandag23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskere, der lagde fra land i december for at krydse Atlanterhavet i en robåd, blev efter 600 sømil til to på grund af sygdom, men fortsatte. På mandag ventes Simon Svendsen og Zax Thiyakarajah at nå frem til Antigua i Caribien. På kajen står tredjemand Kenni Hansen og deres familier og tager imod efter en fysisk og mental bedrift, det kommer til at tage tid at forstå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum