Den A.P. Møllerske Støttefond donerer spejderhytter til lokale foreninger i hele Danmark
30.8.2024 07:00:00 CEST | Det Danske Spejderkorps | Pressemeddelelse
Mange lokale foreninger i hele Danmark bliver de glade modtagere af 32 af ”Fremtidens Spejderhytter”. Spejderhytten er en nytænkning af den klassiske spejderhytte, hvor Fonden hjælper de lokale foreninger, der har mest brug for at give de fysiske rammer et kvalitetsløft.

Rundt om i landet står hundredvis af spejderhytter og kredshuse, der er nedslidte efter årtiers brug af de cirka 100.000 børn og unge som hver uge går til spejder eller FDF. Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond sammen med foreningen Spejderne og FDF arbejdet for at give et kvalitetsløft til spejderhytter og kredshuse i hele landet. Bevillingen af de 32 nye hytter er en del af den samlede bevilling på 140 millioner kroner, der også inkluderer støtte til klimavenlige renoveringer af 68 eksisterende hytter. I alt har over 8.200 medlemmer fået gavn af projektet.
”Vi er glade og stolte over, at dette samarbejde mellem spejderbevægelsen, FDF og Den A.P. Møllerske Støttefond endnu en gang kommer til at gavne tusindvis af børn og unge, da Fremtidens Spejderhytte skaber et stærkt udgangspunkt for at bygge bro mellem inde og ude og få endnu flere børn ud i naturen” fortæller Kasper Madsen, sekretariatschef for paraplyorganisationen Spejderne.
Hvilke foreninger modtager en Fremtidens Spejderhytte?
Foreningerne er udvalgt på baggrund af deres ansøgninger og med fokus på foreningens behov, størrelse, ugentligt aktivitetsniveau samt den eksisterende hyttes tilstand for at sikre, at hytten både gavner børn og unge samt klimaet mest muligt.
De udvalgte foreninger kommer fra hele landet. Der opføres 15 hytter i Jylland. Fire på Fyn og 13 på Sjælland. Tilsammen vil medlemmerne i 34 foreninger få glæde af de nye hytter.
En nytænkning af den klassiske spejderhytte
Designet af Fremtidens Spejderhytte er udviklet gennem en arkitektkonkurrence afholdt af Den A.P. Møllerske Støttefond i samarbejde med FDF- og spejderforeningerne.
Konkurrencen blev vundet af Arkitektfirmaet LETH & GORI, der sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA landskab, har skabt et koncept som nytænker den klassiske spejderhytte i både form og funktion. Designet har fokus på at åbne hytten mod omgivelserne og trække naturen ind. Og så inviterer hytterne spejdere og FDF’ere til at være udenfor.
Fakta om Fremtidens Spejderhytte
- Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 140 millioner kroner til et kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse i hele landet gennem et unikt samarbejde med FDF og spejderbevægelsen, der til sammen repræsenterer over 100.000 børn og unge.
- 68 lokale foreninger fra hele landet har allerede fået bevilget støtte af Fonden til at renovere deres eksisterende hytter og kredshuse på en miljøvenlig måde. I alt har over 8.200 medlemmer fra over 100 foreninger fået gavn af projektet.
- Fremtidens Spejderhytte er designet af arkitektfirmaet LETH & GORI, der sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA landskab vandt en arkitektkonkurrence afholdt af Fonden. Læs mere om designet her (rendering vedlagt).
- Fremtidens Spejderhytte er en kompakt hytte, der er let at renovere og vedligeholde for at sikre længst mulig levetid. Hytterne bliver først og fremmest bygget af træ for at sikre det mindst mulige klimaaftryk.
- Hytten tilbyder aktiviteter både inde og ude, oppe og nede. Overdækkede terrasser og udearealer i ly og læ af regnen og vejret, shelterpladser under den store åbne tagkonstruktion og opbevaringsrum, der kan folde sig ud og åbne op for et hav af aktiviteter. Overalt på hyttens facader er der plads til at hænge udstyr op. Lige fra økser til potter.”
Nøgleord
Kontakter
Foreningen Spejderne, Bue Heckmann, kommunikationsansvarlig, mail: Bue.heckmann@spejderne.dk tlf: 8188 4791
Billeder
Links
Spejderne
Vi gør børn og unge beredt til livet
Spejderne er en børne- og ungdomsbevægelse med over 70.000 medlemmer. Spejderne har aktiviteter for børn, unge og voksne, som udfordrer og udvikler. Når vi oplever lejre, ture og aktiviteter sammen, opstår der fællesskaber. Det handler om at prøve grænser af både i det store og små.
Spejderne er en paraplyorganisation, der repræsenterer de fem danske spejderkorps; Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. De fem spejderkorps har i mange år samarbejdet om forskellige projekter, og i 2015 gik de fem spejderkorps sammen i den fælles forening Spejderne.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Fremtidens Spejderhytte indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange lokale foreninger i hele Danmark bliver de glade modtagere af 32 af ”Fremtidens Spejderhytter”. Spejderhytten er en nytænkning af den klassiske spejderhytte, hvor Fonden hjælper de lokale foreninger, der har mest brug for at give de fysiske rammer et kvalitetsløft.
Danskerne vil endnu mere ud i naturen15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så følger danskerne med. I en undersøgelse foretaget i anledning af årets Spejderdag, svarer mere end halvdelen af danskerne nemlig, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger naturen for lidt8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne strømmer ud i naturen – men bruger den langt mindre aktivt, end man skulle tro. Vi løber, cykler og går ture under åben himmel, men går sjældnere på opdagelse, fisker eller samler svampe. Men det skal der laves om på, hvis det står til Det Danske Spejderkorps. For lærer man at bruge naturen, får man både større oplevelser med hjem og en bedre forståelse for naturen.
Hovedstaden vil ud i naturen6.5.2026 15:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer over 56 procent af befolkningen i Region Hovedstaden eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Fynboer vil ud i naturen6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer næsten 50 procent af befolkningen i Region Syddanmark eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







