Isbrydende aftale: hummel indgår unikt samarbejde med fodboldforbundet på verdens største ø
Det danske sportsbrand hummel har netop offentligjort en ny fireårig aftale med det grønlandske fodboldforbund, Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat (KAK). Aftalen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og har til formål at hylde Grønlands kulturelle arv og unikke identitet.

Når fodboldlandsholdet på verdens største ø løber på banen for at repræsentere deres land, bliver det fremover med de karakteristiske hummel-vinkler på spillertrøjen.
Det danske sportsbrand hummel har nemlig indgået en ny fireårig aftale med det grønlandske fodboldforbund, der sigter mod at hylde Grønlands unikke identitet og bringe landets kulturelle elementer ind i fodboldverdenen på en ny og anderledes måde.
”Hos hummel har vi altid haft en forkærlighed for at støtte mindre kendte og unikke sportshold – og Grønlands fodboldforbund er et perfekt eksempel på et sponsorat med kant, som vi elsker. Grønland udgør en vigtig del af vores danske rigsfællesskab, men står i lige så høj grad som en stærk og selvstændig kultur, som vi ønsker at hylde og dyrke gennem vores partnerskab,” udtaler hummels CEO, Lars Stentebjerg og uddyber:
"Med 80 procent af landet dækket af iskapper og gletsjere repræsenterer Grønland noget helt unikt, som du ikke finder andre steder i verden. På trods af de vanskelige betingelser for fodbold på Grønland udgør fodboldlandsholdet fortsat en vigtig kilde til nationalt sammenhold og stolthed blandt landets indbyggere. Det ønsker vi at indarbejde i vores branding og produktdesign, således at de kommende landsholdstrøjer ikke kun er fede og funktionelle, men også fortæller en historie om grønlandsk kultur.”
Foruden at hylde landets unikke kultur er samarbejdet mellem hummel og det grønlandske fodboldforbund også en fejring af landets ambitioner på fodboldbanen. Det gælder bl.a. forbundets ønske om optagelse i Concacaf, der vil give Grønland mulighed for at spille med i FIFA-turneringer.
"Vi er utrolig stolte over at have indgået et nyt samarbejde med et anerkendt brand som hummel. Det giver os en unik mulighed for at præsentere Grønland på den internationale scene og vise verden, hvad grønlandsk fodbold kan på trods af vores geografiske og klimatiske udfordringer. Vi glæder os til at arbejde tæt sammen med hummel for at skabe endnu mere opmærksomhed på vores fantastiske landshold i de kommende år,” siger Kenneth Kleist, formand for Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat.
hummel forventer at kunne præsentere de nye grønlandske landsholdstøjer i slutningen af året.
Kontakter
Nicolai JohansenPR & Communication Manager
Tlf:20743751nijo@hummel.dkBilleder
Om Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, der rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
hummel gør historisk comeback til italiensk fodbold efter 25 år5.9.2025 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end to årtier vender hummel tilbage til italiensk fodbold gennem et nyt partnerskab med LR Vicenza. For det danske sportsbrand har Italien altid været en vigtig del af fodboldhistorien med tidligere sponsorater som Udinese, Hellas Verona og Chievo Verona. Nu, efter flere år med fokus på at styrke tilstedeværelsen på andre europæiske markeder, er hummel klar til at indtage støvlelandet igen.
Helle Thorning-Schmidt og kendt modesigner står bag Brøndbys nye udebanetrøje26.8.2025 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel og Brøndby IF løfter sløret for klubbens nye 2025/26-udebanetrøje, der er skabt i et unikt samarbejde med Brøndby-fan og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt samt den anerkendte modedesigner Soeren Le Schmidt. En trøje, hvor kreativitet og fællesskab går hånd i hånd med respekten for klubbens stolte traditioner.
Herrelandsholdet spiller i kvindernes EM-trøje som hyldest i Parken6.6.2025 11:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark i morgen møder Nordirland i Parken, vil det danske herrelandshold træde på banen iført en helt særlig spillertrøje – nemlig Kvindelandsholdets nye EM-trøje. Initiativet er en hyldest og lykønskning til Kvindelandsholdet, der denne sommer deltager i EM-slutrunden i Schweiz.
hummel leverer stærkt comeback og forbedrer bundlinjen med over 100 millioner kroner2.6.2025 10:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel afslutter 2024 med en ny omsætningsrekord på 2,433 mia. kr. og en stærk forbedring af bundlinjen. Et skærpet fokus på kerneforretningen har været afgørende for, at resultatet før skat er forbedret med 109 millioner kroner sammenlignet med 2023.
EN HYLDEST TIL DEN DANSKE ARV: HER ER KVINDELANDSHOLDETS NYE EM-TRØJE6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det danske kvindelandshold løber på banen til sommerens EM-slurunde i Schweiz, bliver det iført en ny, stilren landsholdstrøje fra hummel, der hylder den danske designarv, fodboldkultur og nationale stolthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum