Det grønne arbejdsmarked: Sådan omsætter vi anbefalinger til praksis
Green Innovation Week omsætter anbefalinger fra analysen om fremtidens grønne arbejdsmarked fra CONCITO og Tænketanken Mandag Morgen til praksis sammen med virksomheder, organisationer og uddannelser. Senere på året udgives erfaringerne via fire cases i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

Et årshjul af bidrag og aktiviteter kulminerer i event
Efter tre lokale/regionale udgaver af Green Innovation Week forberedes der i disse dage et stort event i Skive, hvor deltagerne er unge under uddannelse og virksomheder fra hele landet. Eventet kulminerer med hundredvis af elevers, studerendes og virksomheders forberedelse af bæredygtige bidrag og aktiviteter, der tilsammen udgør eventets program og rammer. Green Innovation Week er dermed ikke bare en begivenhed; den er en metode til at forme fremtidens grønne arbejdsmarked ved at koble nødvendige grønne kompetencer direkte i uddannelsernes årshjul.
Med udgangspunkt i analysen om fremtidens grønne arbejdsmarked er arrangørerne dykket ned i afgørende kompetencer til det grønne arbejdsmarked. Via samarbejde med blandt andet erhvervsskolernes videnscentre, organisationer som Ungdomsbureauet, Partnerskabshuset Krydsfelt, Sustainable Change Makers, UNESCOs Verdensmålsskoler, Lærlinge for Bæredygtighed, Boss Ladies, uddannelserne og erhvervslivet selv, skabes der overgange fra uddannelse til det grønne arbejdsmarked via forskellige samarbejder og aktivitetsspor. Projektleder for Green Innovation Week, Louise Vilsgaard, forklarer:
”Vi gør den grønne omstilling konkret og i øjenhøjde på tværs af fag ved at koble den grønne omstilling fra virksomhederne ind i læringsmål på uddannelserne og omvendt. På den måde arbejder vi med at få de rette kompetencer ud på arbejdsmarkedet”.
Til Green Innovation Week oplever du blandet andet erhvervsuddannelsernes afgørende rolle i den grønne omstilling, fordi det her bliver meget konkret: Flere loungeområder er bygget i resttræ af tømrerelever, møbelpolstrerelever bidrager med hynder, der er designet og syet af reststoffer, der er fokus på bælg- og rodfrugter, når fødevareelever udfordrer deltagernes smagsløg og evner i køkkenet, på social- og sundhedsområdet er der fokus på, hvordan sanserne bygger bro mellem menneske og omverden, P2X-løsninger bliver konkrete via mini-udgaver af teknologierne og rollemodeller fra forskellige fag bidrager på scenerne og i hands-on aktiviteter, så man får den grønne omstilling helt ind under huden.
Senere på året udgiver arrangørerne i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen fire cases med inspiration til, hvordan der konkret arbejdes med at omsætte anbefalinger til praksis på tværs af uddannelser og erhvervsliv mv.
Green Innovation Week finder sted torsdag d. 26. september 2024 og er støttet af Tietgenfonden.
Om Tietgenfonden
Tietgenfonden støtter almennyttige aktiviteter, der fremmer virkelyst og vækst i erhvervslivet med særligt fokus på kvalitet og stolthed i håndværksfagene. Fonden uddeler årligt ca. 40 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkLinks
Samlingspunkt for grøn omstilling
Green Innovation Makers er et samlingspunkt, der matcher uddannelser og erhverv for at sætte turbo på løsningsforslag, der bidrager til den grønne omstilling.
Vores Green Challenges er virksomheder og organisationers reelle grønne udfordringer, der kan anvendes direkte i undervisningen og innovationsforløb på erhvervs-, ungdoms- og videregående uddannelser.
Hvert år afholdes Green Innovation Week i uge 39, hvor aktiviteter og forløb før, under og efter bygger bro mellem uddannelser og virksomheder fra hele landet og kulminerer i en stor festival i Skive.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Nyt nationalt videnscenter debuterer med stærkt program på GIW 20252.7.2025 08:43:55 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdskraften i fokus: Det nye Videnscenter for Jord- og Landbrug deltager for første gang på Green Innovation Week i Skive med hands-on aktiviteter, ny teknologi og virtuelle skove, der skal inspirere fremtidens arbejdskraft.
Mangel på faglærte bremser den grønne omstilling: Her får unge teknologierne i hænderne24.6.2025 10:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Praktisk teknologi og faglig stolthed er nøgleord, når Videnscenter for Automation & Teknologi og Videnscenter Procesteknologi samler virksomheder og uddannelser i et levende samlingspunkt mellem erhverv og uddannelse, hvor den grønne omstilling får hænder, ansigter og handling. Her bliver grøn omstilling ikke bare talt om: Den bliver taget fat om.
Unge sætter ord og handling på grøn omstilling i Skive17.6.2025 09:37:14 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan en quiz, en chatbot og en podcast være med til at uddanne fremtidens grønne arbejdskraft? Svaret finder man på Green Innovation Week 2025, hvor Center for it i undervisningen lader elever og undervisere prøve kræfter med bæredygtighed i øjenhøjde.
Gamification med grøn mening –Merkura sætter bæredygtighed i spil11.6.2025 09:15:35 CEST | Pressemeddelelse
Brætspil og konkurrencer erstatter kedelige PowerPoints, når Merkura sætter grøn forretningsforståelse på programmet ved Green Innovation Week 2025. Merkura - videnscenter for merkantil udvikling – inviterer nemlig til spilcafé, hvor deltagere får mulighed for at få bæredygtighed ind under huden gennem leg
Grøn velfærd i praksis: Unge udvikler morgendagens løsninger på GIW 20253.6.2025 15:01:15 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi en sundhedssektor, der tager hensyn til mennesker, miljø og samfund? På Green Innovation Week sætter Videnscenter for Velfærdsteknologi og Social- og Sundhedsskolen Skive, Thisted, Viborg fokus på innovation, værdighed og plastfrie løsninger i velfærden – med unge som drivkraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum