Rudersdal hylder Danmarks udsendte med taler af blandt andre Jakob Ellemann-Jensen
29.8.2024 09:00:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Flagdag: Borgmester Ann Sofie Orth inviterer veteraner og alle borgere i Rudersdal til flaghejsning og sammenkomst på rådhuset i Holte torsdag den 5. september.
Flagdagen for Danmarks udsendte og veteraner markeres i Rudersdal og er for alle kommunens borgere og veteraner. - Flagdagen er en vigtig begivenhed, hvor vi hylder vores udsendte og vores veteraner, der – ofte med liv eller førlighed som indsats – er med til at skabe sikkerhed i verden. Jeg ser frem til, at vi også i vores lokalsamfund hædrer, mindes og anerkender de mennesker, der er eller har været udsendt på en mission for Danmark, siger borgmester Ann Sofie Orth, Rudersdal Kommune.
Danmarks interesser i en urolig verden
Arrangementet begynder kl. 8.00 med flaghejsning foran Rudersdal Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte. Herefter serveres kaffe og morgenbrød i rådssalen, mens formanden for Den Danske Ukraine Komité Jakob Ellemann-Jensen og veteran og chef for Center for Operativ Folkeret Ulrik Graff vil holde taler.
- Den internationale sikkerheds-og forsvarspolitiske er på mange måder gået fra slem til værre og med blandt andet Gaza-konflikten samtidig med, at der ikke synes at være håb om en snarlig afslutning af krigen i Ukraine. Det vil vores to talere blandt andet komme ind på, siger Ann Sofie Orth. Hun gør samtidig opmærksom på, at arrangementet er åbent for alle borgere.
Interesserede kan tilmelde sig til SH@rudersdal.dk eller på telefon 72682012 – senest den 3. september af hensyn til det praktiske.
Program for Flagdagen 5. september 2024
- Kl. 8.00-8.15 Flaghejsning og musik foran rådhuset
- Kl. 8.20-9.00 Kaffe og morgenbrød i rådssalen og taler ved:
- Jakob Ellemann-Jensen, formand for Den Danske Ukraine Komité
- Ulrik Graff, veteran og chef for Center for Operativ Folkeret
- Afslutning ved borgmester Ann Sofie Orth
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal styrker beredskabet20.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nyoprettede Beredskabsudvalg i Rudersdal Kommune har sat gang i arbejdet med at klæde borgere på, hvis krisen rammer. I en mere uforudsigelig verden er målet klart: Borgerne skal være bedre rustet gennem borgermøder og workshops.
Kommunen vil passe bedre på Rudersdals arkitektur og lokale særpræg20.4.2026 08:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 1.600 bygninger med en middel bevaringsværdi skal genregistreres.
Mantzius skal betyde mere for flere16.4.2026 12:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Mantzius i Birkerød har fået en ny bestyrelse, der sætter skub i arbejdet med at styrke huset som kulturelt samlingspunkt.
Rudersdal Kommune investerer markant i bedre veje13.4.2026 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune afsætter i år 9,5 millioner kroner til at forbedre en række kommunale veje. Formålet er at sikre, at vejene fortsat er i god stand og fungerer godt for alle trafikanter.
Nye iPad‑skabe skal balancere skærmbrug26.3.2026 13:46:34 CET | Pressemeddelelse
Når Rudersdals skoleelever snart lader iPad’en blive på skolen, får de mere skærmfri fritid – og lærerne får lettere ved at bruge teknologien målrettet i undervisningen. Det er målet med de nye iPad‑skabe, som inden længe rulles ud på kommunens skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum