Femern-projektet bag nyt stort naturområde på Lolland
29.8.2024 07:59:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Et stort vådområde til gavn for fuglelivet med bugtede vandløb og vandrestier. Det er planen for et nyt naturområde på Lolland, som Sund & Bælt etablerer i samarbejde med Lidsø Gods vest for Femern Bælt-tunnelen ved Rødbyhavn.

Naturområdet på 42 hektar etableres på kystnær landbrugsjord, der dermed tages ud af drift. Området lægges til Lidsø Naturprojekt, der er en naturpark på 270 hektar, som godset har i forvejen, og er et af de få, større sammenhængende naturområder på Sydlolland.
”Det nye sammenhængende naturområde bliver en blanding af vådområder og lysåben natur. Som en del af projektet udgraver vi også et vandløb og etablerer stier i området, så folk kan komme ud og opleve naturen på nært hold”, siger Ditte Hjort, projektleder i Sund & Bælt, der har arbejdet på aftalen med Lidsø Gods.
Naturprojektet byder i forvejen på et spændende og varieret plante- og dyreliv med flere fredede arter, herunder grønbroget tudse, strandtudse og løgfrø. Tilføjelsen af det nye areal giver de fredede arter endnu flere levesteder og ynglemuligheder.
Med sin kystnære placering er det nye område desuden perfekt for en række ynglende vadefugle, herunder klyder, brushøne og hvidklire.
Omlægningen fra den nuværende landbrugsdrift til naturområde vil også betyde mindre udledning af kvælstof til Femern Bælt. Projektet er således en gevinst hele vejen rundt, understreger Anders Henriksen, der ejer Lidsø Gods og naturprojektet.
”Sammen med Femern-projektet får vi nu føjet et nyt, stort areal til Lidsø Naturprojekt. Dette er på alle måder en gevinst, som vil gavne miljøet både på land og i havet. Samtidig bliver din oplevelsen af naturen i området rigere og mere varieret”, siger Anders Henriksen.
Arbejdet med at etablere det nye naturområde går i gang i starten af september og ventes af være afsluttet i løbet af efteråret. Derefter vil området blive fulgt i en årrække for at sikre, at naturen udvikler sig efter hensigten.
Fotos og illustrationer: https://www.skyfish.com/p/femern
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge10.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

