Nyt europaministerie skal sikre Danmark en større og stærkere stemme i EU
Danmark får et nyt europaministerie og minister, som skal kæmpe for danske interesser i EU. Hos Dansk Industri mener man, at det øgede fokus på EU er helt afgørende i en tid, hvor EU-samarbejdet aldrig har været vigtigere, og hvor Danmark snart overtager formandskabet.

Europa og samarbejdet i EU er helt afgørende for Danmarks sikkerhed, udvikling og vækst. Vi står overfor store udfordringer med klimaforandringer, øget konkurrencepres fra USA og Kina og en digital omstilling i rivende udvikling. Danske virksomheder kan spille en stor og vigtig rolle, når udfordringerne skal tackles, og derfor er det godt, at regeringen skærper sit fokus på EU med et særskilt europaministerie, som forhåbentligt kan styrke det danske engagement i EU, mener DI’s europapolitiske chef.
- Europa er under hastig forandring, og vi skal de kommende år både styrke vores forsvar og sikkerhed, sætte turbo på den grønne omstilling og kæmpe os helt i front i den teknologiske udvikling. Det er meget store udfordringer, som også rummer meget store muligheder for Danmark – og ikke mindst for danske virksomheder. Derfor er vi meget begejstrede for det helt nye europaministerie, som er et klart udtryk for et skærpet fokus fra regeringen på EU’s betydning og Danmarks rolle heri, siger Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i DI, og fortsætter:
- Vi glæder os til at se, hvem der bliver den nye europaminister. Vedkommende skal kæmpe for Danmarks interesser i EU, og der venter i den grad også en stor opgave i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2025. Vi deler regeringens ambition om en større og stærkere dansk stemme i EU, og vi ser meget frem til samarbejdet.
En af de vigtigste opgaver for den nye minister er at sikre, at EU’s konkurrencekraft bliver prioriteret højt op til og under det danske EU-formandskab, og at der sker reelle fremskridt og forandringer.
- EU er lige nu under massivt pres fra USA og Kina, hvor vækst og teknologisk udvikling bevæger sig i et helt andet tempo end i Europa. Mens den røde løber bliver rullet ud for virksomhederne i USA og Kina, bliver virksomheder i Europa mødt af kompleks EU-regulering og langsomme godkendelsesprocesser. Det skal der ændres på, hvis Europa skal undgå at sakke agterud i forhold til resten af verden. Udfordringerne vokser dag for dag, og der er mange virksomheder, der er utålmodige efter løsninger. Så vi håber, at vi hurtigt kommer til at se handling, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum