Repair Cafe Gladsaxe vinder Bæredygtighedsprisen 2024
28.8.2024 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Repair Cafe Gladsaxe vinder Bæredygtighedsprisen 2024 for sit initiativ med at reparere en lang række produkter. Repaircafeen udbreder også kendskab til bæredygtighed i lokalsamfundet og der er et godt fællesskab i cafeen.

Repair Cafe Gladsaxe er et værksted drevet af frivillige, hvor borgere kan få hjælp til at reparere defekte genstande. Det gælder alt, lige fra elektronik og græsslåmaskiner til tøj og møbler.
- Repaircafeen forlænger levetiden for en lang række produkter og på den måde bidrager cafeen til en cirkulær økonomi og er med til at reducere mængden af affald, der ender på lossepladsen. De frivillige i Repaircafeen har et godt fællesskab og har også afholdt arrangementer, hvor de har oplyst lokalsamfundet om vigtigheden af bæredygtighed. Dermed understøtter de på fineste vis Gladsaxe Kommunes mål om at fremme økonomisk- miljømæssig- og social bæredygtighed, siger borgmester Trine Græse, der overrakte vinderne et diplom på 10.000 kroner.
Repair Cafe Gladsaxe har allerede planer for, hvad pengene skal bruges til. De vil nemlig gerne udvide deres aktiviteter, styrke samarbejdet med lokale virksomheder og skabe workshops og events, der inspirerer til en bæredygtig livsstil.
Tænk på Repair Cafe næste gang, noget går i stykker
Ingeborg Tang, Just Warrer Hornbæk og Søren Dragsted var mødt op på Gladsaxedagen for at modtage prisen. De fortæller, at betydningen af prisen er dobbelt:
- Betydningen af Bæredygtighedsprisen er først og fremmest et stort skulderklap til fixerne på Repair Cafe. De møder frem gang på gang og gør et stort arbejde. De har en åbenhed over for vanskeligheder i arbejdet og de har en positiv og hjælpsom attitude over for borgerne. Prisen har som sådan en kæmpestor betydning for institutionen Repair Cafe Gladsaxe. Dernæst har det også en vigtig udadvendt betydning. Opmærksomheden er vigtig, så cafeen er synlig i borgernes bevidsthed. Vi håber borgerne nu tænker på Repair Cafe Gladsaxe næste gang noget går i stykker.
Repair Cafe Gladsaxe fik også overrakt Årets Bæredygtighedsstatuette af Nelle og Torkel. Nelle har sammen med sine veninder udformet årets Bæredygtighedsstatuette ved en af kommunes sommeraktiviteter for børn fra 0. til 3. klasse på ReMiDa. Torkel er frivillig ved ReMiDa.
Repair Cafe Gladsaxe var også nomineret til prisen i 2020 og holder til i Telefonfabrikken i Søborg.
Lions Gladsaxe og Loppeklubben var nominerede
De to de øvrige nominerede kandidater til prisen i år var Lions Gladsaxe og Philip Gleje fra Loppeklubben i Bagsværd.
Loppeklubben, som drives af Philip Gleje, er en populær genbrugsbutik med børnetøj. Philip var blandt andet nomineret, fordi han har en meget velordnet butik, og han har gjort det hyggeligt og sjovt at købe genbrugstøj til børnene.
Lions i Gladsaxe var nomineret for deres store arbejde for Gladsaxeborgere, både handicappede og andre borgere, der behøver hjælp. Lions har også stort fokus på at genbruge ting og en genbrugsbutik i Søborg, hvor der er omkring 45 frivillige tilknyttet. Lions afsatte i 2018 en million kroner over en 5-årig periode til projekter i Gladsaxe, der er nyskabende og understøtter realiseringen af FN's verdensmål.
Femte gang prisen uddeles
Det er femte gang, at Bæredygtighedsprisen uddeles. Prisen gives til en lokal borger, forening eller organisation, der har gjort noget særligt for at fremme en bæredygtig udvikling i Gladsaxe. Det er håbet, at prisen kan inspirere til andre gode bæredygtige idéer.
Som den første kommune i Danmark indarbejdede Gladsaxe Kommune FN’s verdensmål i sin overordnede strategi, Gladsaxestrategien. Gladsaxe arbejder for social -, miljømæssig - og økonomisk bæredygtighed.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
Ring 4-borgmestre til transportministeren: Ja til BRT-bus – nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord28.1.2026 17:58:38 CET | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i kommunerne langs den planlagte BRT-buslinje 400S skriver i et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen, at de siger ja til en lokalt tilpasset BRT-løsning, men nej til en vejudvidelse til biler på Ring 4 Nord fra Ballerup Byvej til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Samtidig beder de ministeren sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog om at finde en bedre løsning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum