
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer
DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har holdt generalforsamling torsdag den 27. august 2024, hvor der blev valgt følgende fem nye medlemmer til bestyrelsen.

Henrik Bodskov, der er CEO for den nyetablerede infrastrukturkæmpe i Danmark, Aeven. Henrik er en af de mest markante profiler i den danske it-branche og har en fortid i IBM Danmark, hvor han sad som landechef frem til 2022 inden hans skifte til Aeven.
Nikolaj Bramsen har været CEO i Systematic siden 2023. Systematic er Danmarks største privatejede it-virksomhed og leverandør af kritiske it-systemer til primært forsvar og sundhedsområdet. Nikolaj kom til Systematics efter at have været IT-udviklingschef i Region Midtjylland i fire år, og har før det gennem 11 år arbejdet i Systematic i forskellige roller.
Heidi Have, der i 2024 blev adm. direktør for Dell Technologies i Danmark. Hun har over 25 års erfaring fra både it-branchen og andre sektorer, herunder tidligere roller hos Hewlett-Packard og Bring. Heidi har været hos Dell Technologies siden 2020 og har senest haft ansvaret for salg til den offentlige sektor og mellemstore virksomheder i Danmark.
Jan Simonsen har siden 2023 har været landechef for Salesforce i Danmark. Jan kom til Salesforce fra en stilling som VP i IBM’s nordeuropæiske organisation og har 20 års erfaring fra IBM i forskellige roller. Han har desuden været salgschef i Oracle Corporation. Hos Salesforce har Jan stået i spidsen for at hjælpe danske virksomheder med at komme tættere på deres kunder og leverandører med Salesforces software.
Tina Esbech, der siden 2023 har været adm. direktør for den danske afdeling Kyndryl, som er verdens største udbyder af it-infrastrukturtjenester. Hun har været en del af Kyndryl siden virksomhedens udskillelse fra IBM i 2021 og har over 25 års erfaring fra IBM. Tina startede sin karriere i IBM i 1999 og har siden haft flere lederstillinger inde n for salgs- og servicefunktioner.
Den nye bestyrelse genvalgte André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany, som bestyrelsesleder. Desuden blev Lise Karstensen, Country Director for Nokia Denmark, og Bo Lybæk, adm. direktør for GPV International, genvalgt som de to vicebestyrelsesledere.
DI Digitals bestyrelse består herefter af 21 virksomhedsledere, der bredt repræsenterer de digitale delbrancher og ser således ud:
- André Rogaczewski, CEO, Netcompany (bestyrelsesleder)
- Bo Lybæk, CEO, GPV Group (vicebestyrelsesleder)
- Lise Karstensen, Country Director, Nokia Denmark (vicebestyrelsesleder)
- Brian Gottorp Jeppesen, CEO, Mjølner Informatics
- Charlotte Møller Andersen, CFO, Cryptomathic
- Claus Riekehr Møller, CEO, Cadpeople
- Gorm Mandsberg, CEO, Dubex
- Heidi Have, CEO, Dell Technologies Danmark
- Henrik Bodskov, CEO, Aeven
- Ingrid Mjøen, Technology Cloud Leader Central Eastern Europe, ORACLE
- Jan Simonsen, Landechef, Salesforce
- Kenneth Ipsen, CEO, SAS Institute
- Lars Thinggaard, bestyrelsesformand, Veo Technologies ApS
- Martin Lippert, Group CEO, GlobalConnect
- Mette Louise Kaagaard, CEO, Microsoft
- Mikkel Bardram, CEO, EG
- Nikolaj Bramsen, CEO, Systematic
- Peter Revsbech, CEO, Ordbogen
- Søren Eskildsen, CEO, Trifork
- Thomas Kovsted, CEO, IBM Danmark
- Tina Esbech, CEO, Kyndryl
DI Digital arbejder på at sikre de bedste betingelser for de digitale virksomheder i Danmark.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI og KPMG: Behov for et markant gearskifte i kampen mod cyberkriminalitet28.10.2025 12:01:40 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra DI Digital og KPMG viser, at truslen fra cyberkriminalitet presser danske virksomheder på flere fronter. Resultaterne peger på behovet for en massiv oprustning hos både myndighederne og i erhvervslivet, hvis Danmark skal stå stærkere mod de digitale trusler.
Hvordan styrker vi indsatsen mod cyberkriminalitet i Danmark?21.10.2025 09:10:23 CEST | Presseinvitation
Cyberkriminalitet udgør en stigende trussel mod det danske erhvervsliv. Derfor er det afgørende med et tæt samarbejde om at beskytte vores virksomheder og samfund bedre. Dansk Industri og KPMG præsenterer nu et nyt initiativ, som skal styrke Danmarks evne til effektivt at imødegå truslen fra cyberkriminelle.
DI: Brug for massive investeringer i digitale motorveje20.10.2025 09:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Europa befinder sig i en kritisk situation i den globale magtkamp om fremtidens teknologier. En ny analyse fra Dansk Industri og Boston Consulting Group(BCG) viser, at det europæiske investeringsgab i telekommunikation er alarmerende: Vi mangler investeringer for hele 270 milliarder euro frem mod 2040, hvis regionen skal matche tempoet og ambitionsniveauet i den digitale globale konkurrence.
DI: Nu skal AI skabe vækst og styrke konkurrenceevnen i EU8.10.2025 11:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag præsenteret sin nye strategi for, hvordan EU i langt større omfang tager kunstig intelligens i brug i erhvervslivet og i det offentlige. Ifølge Dansk Industri vidner ”Apply AI Strategy” om et helt nødvendigt skifte fra regulering til konkret anvendelse af kunstig intelligens i Europa.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer20.8.2025 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har holdt generalforsamling onsdag den 20. august 2025, hvor der blev valgt følgende tre nye medlemmer til bestyrelsen.