Indtalte godnathistorier og fotobøger om livet i fængslet skal gøre det nemmere for de indsattes børn

Man skal lidt tæt på, men så kan man høre det.

”Hej, min skat. Kan du sove godt? Jeg håber, dig og bamsen har det godt. Vi ses snart. Kærlig hilsen far.”

Sabrina Bonde har trykket den hvide bamse på maven. Hun er fængselsbetjent på Storstrøm Fængsel og træder i rollen som børneansvarlig hver anden uge.

”De indsatte kan indtale beskeder i små røde hjerter, som vi kommer ind i bamserne. På den måde kan barnet få en lille del af far med hjem.”

Bamsen er bare én af de opgaver, hun som børneansvarlig varetager, for at gøre det en lille smule nemmere, at far eller mor er væk.

4.000 børn
Omkring 4.000 børn har hver dag en forælder, der sidder i fængsel. Det svarer til cirka ét barn i hver skoleklasse.

Nogle af dem kommer forbi besøgsafdelingen på Storstrøm Fængsel, hvor det faste besøgspersonale hver dag står klar til at tage imod og skabe tryghed for børnene.

Storstrøm har ti almindelige besøgsrum, fem familierum og to besøgslejligheder. I besøgslejlighederne kan familierne være sammen i to døgn ad gangen og få en smagsprøve på familielivet uden for murene.

Sabrina Bonde blev uddannet fængselsbetjent sidste oktober og har været børneansvarlig i et års tid.

Udover at hjælpe de indsatte med bamserne, står hun for at tage billeder, når familien kommer forbi. Et minde om en god dag når besøgstiden er ovre.

”Mange vil også gerne lave en fotobog. Så tager jeg et billede af den indsatte på cellen, af hvordan købmanden og boldbanen ser ud, og også værkstedet hvor far arbejder. Mange børn forstår jo slet ikke, hvad det vil sige at sidde i fængsel,” siger Sabrina Bonde.

”Jeg håber jo allermest, at bogen kan blive vist frem i skolen eller børnehaven. Der er desværre meget tabu omkring at have en forælder, der sidder i fængsel,” tilføjer hun.

Til de helt små børn hjælper hun også nogle af de indsatte med at indtale godnathistorier, som kan afspilles derhjemme.

En kompleks opgave
Lige nu er Sabrina Bonde ved at stable to sommerfester på benene. Der er planlagt isbar, klovn og kaffe.

Indtil videre har fire indsatte tilmeldt sig.

”Jeg havde jo håbet, der var kommet lidt flere tilmeldinger. Vi gør meget for at reklamere for vores arrangementer, men der kan være alle mulige grunde til, at de ikke kommer. Enten gider de ikke være sammen med de andre indsatte, eller også kan familien ikke komme på en hverdag,” siger Sabrina Bonde.

”Men arrangementer er det eneste, vi får midler til af direktoratet, så dem skal vi holde fast i. Sidste år holdt vi eksempelvis jul med æbleskiver og juleklip, og vi kan jo se, det har stor værdi.”

Selvom der ligger mange donerede bamser i legetøjskasserne, er der brug for flere af de små ting, som kan gøre ventetiden nemmere.

Sabrina Bondes arbejde går derfor også ud på at søge fonde og sponsorater fra alverdens virksomheder. Indtil videre har hun kontaktet 55 virksomheder og kun hørt tilbage fra fire.

”Det er de små ting, der tæller. En slikkepind ved indslusningen eller en på vejen ud. Lige nu samler min kollega de indsattes pant, som hun køber slik for,” siger Sabrina Bonde.

”Vi har en fast aftale med LEGO, som sender os gaver, vi giver børnene til jul og eid. Men det kunne være rart, snart at give børnene noget andet.”

Øget fokus
Kriminalforsorgen har for nyligt udgivet nyt informationsmateriale til blandt andet lærere og pædagoger, som skal hjælpe med at støtte børnene bedre i deres hverdag.

Står det til Sabrina Bonde, så handler det mindst lige så meget om også at støtte dem, når de kommer til besøgsafdelingen.

Hun har derfor spurgt ledelsen om lov til at holde foredrag rundt hos forskellige virksomheder og loger, så der kan komme skub i sponsoraterne.

”Det handler om at vise, at pengene ender et godt sted,” siger Sabrina Bonde.

Et af de steder må sige at være de røde hjerter, der ligger klar til bamserne ude på depotet.